Adgang til en anden computer med Chrome Fjernskrivebord

Du kan bruge en computer eller mobilenhed til at få adgang til filer og apps på en anden computer ved hjælp af Chrome Fjernskrivebord.

Chrome Fjernskrivebord er tilgængelig online på din computer. Hvis du vil bruge din mobilenhed til fjernadgang, skal du downloade appen Chrome Fjernskrivebord.

Tip! Som administrator styrer du brugernes adgang ved hjælp af Chrome Fjernskrivebord. Se, hvordan du styrer brugen af Chrome Fjernskrivebord.

Konfigurer fjernadgang til din computer

Du kan konfigurere fjernadgang til din Mac-, Windows- eller Linux-computer.

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Skriv remotedesktop.google.com/access i adresselinjen.
  3. Klik på Download Download side under "Konfigurer fjernadgang".
  4. Følg vejledningen på skærmen for at downloade og installere Chrome Fjernskrivebord.

Du skal muligvis angive adgangskoden til din computer for at give Chrome Fjernskrivebord adgang. Du kan også blive bedt om at ændre sikkerhedsindstillingerne under Præferencer.

Se, hvordan du bruger Chrome Fjernskrivebord i Linux.

Del din computer med andre

Du kan give andre fjernadgang til din computer. De får fuld adgang til dine apps, filer, mails, dokumenter og din historik.

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Skriv remotedesktop.google.com/support i adresselinjen øverst, og tryk på Enter.
  3. Klik på Download Download side under "Få support".
  4. Følg vejledningen på skærmen for at downloade og installere Chrome Fjernskrivebord.
  5. Vælg Generér kode under "Få support".
  6. Kopiér koden, og send den til den person, som skal have adgang til din computer.
  7. Når denne person angiver din adgangskode på websitet, vil du se en dialogboks med vedkommendes mailadresse. Vælg Del for at give vedkommende fuld adgang til din computer.
  8. Klik på Stop deling for at afslutte en delingssession.

Adgangskoden virker kun én gang. Hvis du deler din computer, bliver du hvert 30. minut bedt om at bekræfte, at du vil fortsætte med at dele din computer.

Få adgang til en computer via fjernadgang

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Skriv remotedesktop.google.com/access i adresselinjen øverst, og tryk på Enter.
  3. Klik på Adgang for at vælge, hvilken computer det skal være.
  4. Angiv den pinkode, der kræves for at få adgang til en anden computer.
  5. Vælg pilen for at oprette forbindelse.

Af sikkerhedsmæssige årsager er alle sessioner i Fjernskrivebord krypterede.

Afslut en fjernsession

Når du er færdig, skal du lukke din fane for at afslutte sessionen. Du kan også vælge Valgmuligheder og derefter Afbryd forbindelse.

Fjern en computer fra din liste

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Skriv remotedesktop.google.com/access i adresselinjen øverst, og tryk på Enter.
  3. Klik på Deaktiver fjernforbindelser Fjern ud for den computer, du vil fjerne.

Giv support via fjernadgang 

  1. Hvis en person har delt sin adgangskode til fjernadgang med dig, kan du give vedkommende support via fjernadgang.
  2. Åbn Chrome på din computer.
  3. Skriv remotedesktop.google.com/support i adresselinjen øverst, og tryk på Enter.
  4. Angiv koden under "Giv support", og klik på Opret forbindelse.
Brug Chrome Fjernskrivebord i Linux

Trin 1: Installer Debian-pakken til hostkomponenterne

Download Debian-pakken på 64-bit her.

Trin 2: Tillad fjernforbindelser

Gå til afsnittet "Konfigurer fjernadgang til din computer" ovenfor.

Trin 3 (Valgfrit): Tilpas din virtuelle skrivebordssession

Når du opretter forbindelse første gang, får du en standardvælger til valg af sessioner, hvor du kan vælge dit skrivebordsmiljø. Hvis du altid vil starte i et bestemt skrivebordsmiljø:

  1. Find .desktop-filen til dit foretrukne skrivebordsmiljø i /usr/share/xsessions/. I filen finder du en linje, der starter med Exec=, sammen med den kommando, du skal bruge til at starte sessionen.

    • Cinnamon har f.eks. en fil ved navn cinnamon.desktop. I nogle versioner har filen muligvis kommandoen: gnome-session --session=cinnamon.
  2. Opret en fil med navnet .chrome-remote-desktop-session i din hovedmappe med følgende indhold: exec /etc/X11/Xsession '<YOUR_EXEC_COMMAND>'.
  3. Erstat <YOUR_EXEC_COMMAND> med kommandoen i slutningen af din .desktop-fil:
    • I eksemplet med Cinnamon er den korrekte kommando f.eks. exec /etc/X11/Xsession 'gnome-session --session=cinnamon'.
  4. Gem filen med navnet $HOME/.chrome-remote-desktop-session. Du kan se denne ændring, næste gang du genstarter hosten for Chrome Fjernskrivebord.
  5. Den virtuelle computersession er oprettet, og .chrome-remote-desktop-session starter, når Chrome Fjernskrivebord starter.

Tip! Dit skrivebordsmiljø understøtter muligvis ikke mere end én session ad gangen. I sådanne tilfælde anbefaler vi, at du bruger forskellige skrivebordsmiljøer til din session på Chrome Fjernskrivebord og din lokale session, eller at du bruger sessionsvælgeren.

Hvis du bruger sessionsvælgeren, anbefaler vi, at du logger ud af skrivebordsmiljøet i Chrome Fjernskrivebord eller din lokale session, før du logger ind på det samme skrivebordsmiljø i den anden session.

Fjern Chrome Fjernskrivebord

Windows
  1. Fjern appen på de computere, hvor du vil fjerne adgangen til Chrome Fjernskrivebord:
    1. Gå til Kontrolpanel og derefter Programmer og derefter Tilføj/fjern programmer.
    2. Find appen "Chrome Fjernskrivebord".
    3. Klik på Fjern.
Mac
  1. På de computere, hvor du vil fjerne adgangen til Chrome Fjernskrivebord, skal du afinstallere appen:
    1. Find appen "Afinstallationsprogram til host for Chrome Fjernskrivebord".
    2. Åbn afinstallationsprogrammet, og klik på Afinstaller.

Tips til fejlfinding

Hvis du har problemer med Chrome Fjernskrivebord, kan du prøve disse tips:

  • Du skal have forbindelse til internettet for at dele eller få adgang til en computer. Hvis siden ikke indlæses, skal du kontrollere din computers netværksindstillinger.
  • Antivirussoftware kan forhindre dig i at bruge Chrome Fjernskrivebord. Hvis du har problemer med at bruge Chrome Fjernskrivebord, skal du tjekke, at dit antivirusprogram tillader følgende:
    • Udgående UDP-trafik
    • Indgående UDP-svar
    • Trafik på TCP-port 443 (HTTPS)
    • Trafik på TCP og UDP på port 3478 (STUN)
  • Hvis den computer, du forsøger at få adgang til, er på et arbejds- eller skolenetværk, kan du muligvis ikke give andre brugere adgang til den. Kontakt din administrator for at få flere oplysninger.
  • Hvis du har en administreret konto, kan din administrator styre din adgang til Chrome Fjernskrivebord. Se, hvordan Chrome Fjernskrivebord administreres.
  • Sørg for at bruge den nyeste version af Chrome eller ChromeOS.

Hvis du har andre problemer, kan du rapportere dem i Hjælpeforum for Chrome.

Gør Chrome Fjernskrivebord bedre

Google indsamler og gemmer anonymiserede data om netværksforsinkelser og din sessions varighed for at finde ud af, hvordan Chrome Fjernskrivebord kan gøres endnu bedre.

Du kan få flere oplysninger om Chrome Fjernskrivebord i Googles privatlivspolitik.

Relaterede ressourcer

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
5129688560549909410
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
237
false
false