Sådan fungerer funktionerne til privatliv ved annoncering i Chrome

Chromes privatlivsfunktioner til annoncer forbedrer beskyttelsen af dit privatliv på nettet. Samtidig understøtter funktionerne annoncer samt indholdet og tjenesterne uden beregning, som annoncer muliggør.

Sådan fungerer privatliv ved annoncering i Chrome

De websites, du besøger, kan indlejre indhold fra andre websites for at forbedre deres eget indhold, f.eks. med billeder, annoncer og tekst. I dag kan dette indlejrede indhold bruge tredjepartscookies til at spore din aktivitet på nettet. Du kan imidlertid vælge at blokere disse cookies, men dette har ofte indflydelse på websitets funktionalitet. Funktionerne til privatliv ved annoncering i Chrome kan levere den samme browseroplevelse uden sporing.

Dette sker som et led i den planlagte fjernelse af tredjepartscookies i anden halvdel af 2024. Det er blot det første skridt mod et mere privat internet. Chrome vil løbende udrulle flere tiltag til privatlivsbeskyttelse.

Sådan hjælper Chrome med at beskytte dit privatliv

Når API'er til privatliv ved annoncering anvendes, beskytter de din identitet og minimerer den mængde data, som websites kan bruge til at indsamle oplysninger om dig. I det nedenstående kan du læse mere om, hvordan de enkelte API'er fungerer:

  • Beskyt din identitet: API'er til privatliv ved annoncering begrænser et websites mulighed for at spore din aktivitet på nettet. API'erne beskytter dig også mod reidentifikation. En tracker kan f.eks. gætte, hvem du er, ud fra din aktivitet og andre oplysninger, som trackeren allerede har registreret, f.eks. din identitet på et website.
    • Topics API'en giver websites et overordnet indblik i dine interesser baseret på din seneste browserhistorik. I stedet for at give adgang til så godt som ubegrænsede mængder oplysninger tillader den nye API kun, at websites modtager oplysninger om op til tre interesser som f.eks. "sport". Den giver også lejlighedsvis oplysninger om en tilfældig interesse til et website. Vi kalder dette "tilføjelse af støj", og vi har implementeret dette for at beskytte din identitet. Alt dette betyder, at Topics API'en gør det meget sværere for en tracker at indsamle nok oplysninger til at kunne identificere dig. Få flere oplysninger om Topics API'en.
    • Protected Audience API'en tillader kun, at websites gemmer begrænset browserhistorik på din enhed. Annonceteknologivirksomheder kan kun behandle dine data fra flere websites på din enhed. Dette gør det meget sværere at identificere dig og indsamle oplysninger om dig. Få flere oplysninger om Protected Audience API'en.
    • Attribution Reporting API'en hjælper annoncører med at måle effektiviteten af deres onlineannoncer, uden det er nødvendigt at spore din aktivitet på websites og i apps. Ligesom Topics API'en tilføjer denne API også støj for at tilsløre unikke karakteristika, der kan bruges til at identificere dig. Dette medfører desuden tidsforsinkelser i rapporterne, hvilket også gør det meget sværere at forbinde din aktivitet på tværs af datasæt. Disse sikkerhedsforanstaltninger forhindrer mange forsøg på at udføre reidentifikation, der i dag er muligt gennem bruger-id'er, også selvom disse id'er er tilslørede og krypterede. Få flere oplysninger om Attribution Reporting API'en.
  • Minimer dataindsamlingen: I dag kan annonceteknologivirksomheder indsamle store mængder af dine data, mens du surfer på nettet, ved hjælp af teknologier som f.eks. tredjepartscookies. API'er til privatliv ved annoncering begrænser den mængde data, der kan indhentes for at få oplysninger om dig i mange forskellige situationer – særligt når du bevæger dig fra et website til et andet. Når tredjepartscookies blokeres, er dette med til at forbedre beskyttelsen af dit privatliv markant. API'erne gør det meget sværere for en annoncevirksomhed at identificere dig, hvilket betyder, at det er sværere at opbygge og knytte en profil til dig. API'erne fastsætter også andre databegrænsninger, f.eks.:
    • Topics API'en begrænser annoncørers muligheder for indsamling af data, så de kun kan indsamle et lille antal emner om ugen baseret på din seneste browserhistorik. I dag giver tredjepartscookies og andre id'er annonceteknologivirksomheder mulighed for at indsamle meget detaljerede oplysninger om dig baseret på så godt som hele din browserhistorik over tid.
    • Protected Audience API'en begrænser, hvem der modtager data, og hvilke data der modtages, når du får vist en personligt tilpassede annonce. Med denne API er det kun virksomheder, der rent faktisk er involveret i at vise en annonce på en webside, som modtager oplysninger om den pågældende annonceeksponering. Når en personligt tilpasset annonce i dag placeres på en side ved hjælp af tredjepartscookies, kan en lang række virksomheder derimod indsamle oplysninger, selvom de ikke har noget at gøre med visningen af annoncen.
    • Attribution Reporting API'en begrænser mængden af oplysninger, der kan knyttes til dig i forbindelse med en annoncevisning. Hvad angår samlede rapporter – hvor mange brugerrapporter samles i én enkelt rapport for at beskytte din identitet – begrænser API'en på effektiv vis, hvilke typer oplysninger der kan måles og mængden af registrerede konverteringsoplysninger. I dag kan trackere indsamle en ubegrænset mængde data, herunder detaljerede oplysninger om din aktivitet.
  • Større gennemsigtighed fra leverandører af annonceteknologi: Ved at holde styr på de annonceteknologivirksomheder, der bruger disse API'er til annoncer, opnår man ny synlighed og gennemsigtighed. Chrome bruger en attesteringsmodel, som kræver, at annonceteknologivirksomheder tydeligt og offentligt accepterer at bruge de begrænsede data, de modtager, på en korrekt og privatlivssikrende måde. Få flere oplysninger om større gennemsigtighed fra leverandører af annonceteknologi.
  • Mere robuste brugerindstillinger: I dag kræver det en indsats at administrere dit privatliv ved annoncering gennem tredjepartscookies. Du kan enten slå tredjepartscookies helt fra, hvilket medfører, at du mister de ikke-annoncebaserede funktioner fra tredjepartscookies, f.eks. tjenester til vedvarende login, eller du kan holde tredjepartscookies aktive og sortere i hundredvis af cookiedomæner og ofte uigenkendelige udbydere af annonceteknologi. Med de nye API'er er det meget enklere at administrere beskyttelsen af dit privatliv ved annoncering på nettet. Når personligt tilpassede annoncer leveres via Protected Audience API, kan du f.eks. blokere emner og websites, som du ikke vil have skal anvendes til visning af personligt tilpassede annoncer.
Du bestemmer

Vigtigt! Annoncer, der vises af websites, er også underlagt websitets politikker.

Når du surfer på nettet, giver disse indstillinger dig mulighed for at have indflydelse på, hvilke oplysninger websites bruger til at vise dig personligt tilpassede annoncer, når de pågældende websites anvender API'erne til privatliv ved annoncering. Du kan til enhver tid deaktivere disse funktioner i dine Chrome-indstillinger. Du kan også rydde, tillade og administrere cookies i Chrome.

Disse nye indstillinger og udfasningen af tredjepartscookies er stadig under udvikling. Det er først, efter at tredjepartscookies er blevet udfaset i Chrome i anden halvdel af 2024, at alle de privatlivsfordele, som de nye API'er til privatliv ved annoncering omfatter, kan realiseres.

Sådan ændrer du dine indstillinger for privatliv ved annoncering i Chrome:

Computer

  1. Åbn Chrome Chrome på din computer.
  2. Øverst til højre skal du vælge Mere Mere og så Indstillinger.
  3. Vælg Privatliv og sikkerhed og så Privatliv ved annoncering.
  4. Vælg den annoncefunktion, du vil slå til eller fra.

Android

  1. Åbn Chrome Chrome på din Android-enhed.
  2. Tryk på Mere Mere og så Indstillinger.
  3. Tryk på Privatliv og sikkerhed og så Privatliv ved annoncering.
  4. Vælg den annoncefunktion, du vil slå til eller fra.

iOS

Indstillinger for privatliv ved annoncering er ikke tilgængeligt for Chrome på iOS-enheder.

Relaterede ressourcer

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
17794269789485836839
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
237
false
false