Løs problemer med opdatering af Chrome og mislykkede opdateringer

Hvis du har problemer med at opdatere Chrome på din computer, får du muligvis vist en af følgende fejl:

  • Opdateringen mislykkedes: Administratoren har deaktiveret opdateringer
  • Opdateringen mislykkedes (fejl: 3 eller 11) Der opstod en fejl ved søgningen efter opdateringer: Serveren til opdatering er ikke tilgængelig
  • Opdateringen mislykkedes (fejl: 4 eller 10) Der opstod en fejl ved søgningen efter opdateringer: Søgningen efter opdateringer kunne ikke igangsættes
  • Opdateringen mislykkedes (fejl: 7 eller 12) Der opstod en fejl ved søgningen efter opdateringer: Downloaden mislykkedes
  • Denne computer vil ikke længere modtage Google Chrome-opdateringer, fordi Windows XP og Windows Vista ikke længere understøttes
  • Google Chrome kan muligvis ikke holdes opdateret af sig selv.
  • Andre fejl, der nævner, at opdateringen er mislykket

Prøv løsningsforslagene nedenfor.

Download Chrome igen

Det er muligt, at visse filer mangler på din computer. Du kan løse problemet ved at følge denne vejledning:

  1. Afinstaller Chrome.
  2. Sørg for, at din computer opfylder systemkravene.
  3. Download Chrome igen, og prøv at geninstallere. Hvis du fortsat får vist en fejlmeddelelse:

Hvis din computer forhindrer dig i at gennemgå disse trin, skal du kontakte den, der har administratorrettigheder til din computer, for at fuldføre Chrome-opdateringen.

Tjek dine indstillinger for antivirus, firewall eller forældrekontrol

Tjek indstillingerne for din antivirussoftware, firewall eller forældrekontrol.

  • Sørg for, at dine softwareopdateringer ikke er blokeret, når Chrome har forbindelse til internettet.
  • Sørg for, at tools.google.com og dl.google.com ikke er blokeret.

Genstart din computer

Opdateringen er muligvis ikke blevet gennemført på din computer. Prøv at genstarte computeren og opdatere Chrome igen.

Tjek, om du har malware

Uønsket software kan påvirke Chromes evne til at opdatere.

På en Mac-computer

Fjern skadelig software og andre programmer på din computer, som du ikke kan huske at have installeret.

  1. Åbn Finder på din Mac-computer.
  2. Klik på Programmer til venstre.
  3. Undersøg, om der er programmer, du ikke kan genkende, og prøv et af følgende:
    • Dobbeltklik på Uninstall [Afinstaller] eller Uninstaller [Afinstallationsprogram], og følg vejledningen på skærmen.
    • Hvis du ikke kan se disse valgmuligheder, skal du trække ikonet fra mappen Programmer hen til papirkurven.
  4. Tøm papirkurven, når du er færdig.

Programmer, som bør fjernes

Her er nogle almindelige programmer, der kan ændre dine indstillinger, og som er kendt for at forårsage problemer:

  • BrowseFox
  • PullUpdate
  • Vitruvian
  • V-Bates
  • SearchProtect
  • SupTab
  • MySearchDial
  • SaveSense
  • Price Meter
  • Mail.ru Sputnik/Guard
  • Conduit Toolbars, Community Alerts & ValueApps
  • Wajam
  • Multiplug
  • Shopper Pro
  • Stormwatch
  • SmartBar
  • Dealply
  • SmartWeb
  • MySearch123
  • AdPea
  • Etranslator
  • CouponMarvel
  • PriceFountain
  • Techsnab
  • Colisi 
  • BrApp
  • LuckyTab
  • OneCall
  • Crossrider
  • Eorezo
  • Consumer Input
  • Content Defender
  • Movie Dea
     

Sørg for, at du opfylder systemkravene

Chrome fungerer ikke på følgende ældre platforme:

  • Windows XP
  • Windows Vista
  • Windows 7, 8 og 8.1
  • macOS 10.12 til 10.14

Brug et nyt operativsystem for at sikre, at du stadig får de nyeste Chrome-versioner og -funktioner. Klik nedenfor for at få oplysninger om, hvad din computer kræver for at kunne bruge Chrome.

Windows

For at kunne bruge Chrome i Windows skal du have:

  • Windows 10 eller nyere
  • En Intel Pentium 4-processor eller nyere, som er SSE3-kompatibel

Løs Windows-fejlen "Understøttes ikke længere"

Hvis din computer opfylder ovenstående systemkrav til Windows, men Chrome ikke starter, eller du får en fejlmeddelelse om en ikke-understøttet version af Windows, har du muligvis indstillet Chrome til at køre i Windows' kompatibilitetstilstand. Kompatibilitetstilstand understøttes ikke i Chrome.

Deaktiver kompatibilitetstilstand:

  1. Højreklik på Chrome-ikonet på din computer.
  2. Klik på Egenskaber og så Kompatibilitet.
  3. Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet "Kør dette program i kompatibilitetstilstand for".
Mac

For at kunne bruge Chrome på Mac skal du have:

  • macOS Catalina 10.15 eller nyere
Linux

For at kunne bruge Chrome i Linux skal du have:

  • 64-bit Ubuntu 18.04 eller nyere, Debian 10 eller nyere, openSUSE 15.2 eller nyere eller Fedora Linux 32 eller nyere
  • En Intel Pentium 4-processor eller nyere, som er SSE3-kompatibel

Virker det stadig ikke? Få flere oplysninger i hjælpeforummet for Chrome. Du kan også få oplysninger om, hvordan du løser problemer med at installere Chrome.

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
9610933493720585308
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
237
false
false