Løs problemer med suspenderede eller deaktiverede profiler

Vi suspenderer eller deaktiverer muligvis virksomhedsprofiler, der ikke overholder vores retningslinjer. Hvis du mener, at din profil bør genaktiveres, kan du indsende en appel.

Før du indsender en appel

Sørg for, at din profil overholder alle retningslinjerne. Få flere oplysninger om vores retningslinjer.

Indsend en appel

Klargør dokumentationsmaterialet

Vigtigt! Når du åbner formularen til dokumentationsmaterialet, skal du indsende materialet inden for 60 minutter for at få det vedhæftet din appel.

Du bliver muligvis bedt om at tilføje dokumentationsmateriale til underbyggelse af din appel i en formular, der linkes til (valgfrit). Følgende typer dokumentation kan hjælpe med at styrke din appel:

  • Virksomhedsregistreringsbevis
  • Virksomhedsautorisation
  • Skattecertifikater
  • Forbrugsregninger, der er sendt til virksomheden, f.eks. regninger for følgende:
    • El
    • Telefon
    • Vand
    • Internet

Tip! Når du indsender dokumentationsmateriale, skal du tjekke, at virksomhedsnavn og -adresse på dokumenterne stemmer overens med oplysningerne på den profil, du vil indsende en appel angående.

Indsend appellen

  1. Åbn appelværktøjet i Google Virksomhedsprofil.
    • Sørg for, at du er logget ind på den Google-konto, der er knyttet til din virksomhedsprofil.
  2. Vælg den virksomhedsprofil, du vil have genåbnet.
  3. Der vises følgende i appelværktøjet i Google Virksomhedsprofil: 
    • Den profil, der er underlagt begrænsninger
    • Årsagen til det gennemgangsbaserede tiltag
    • Et link til den politik, der er blevet overtrådt
  4. Vælg Indsend en appel nederst til højre.
  5. Du bliver muligvis bedt om at tilføje dokumentationsmateriale til underbyggelse af din appel (valgfrit).
    • Vedhæft eventuelt dokumentationsmateriale i form af filer, som klart og tydeligt underbygger din appel, og vælg Send.
  6. Vi gennemgår din appel og sender dig afgørelsen via mail.

Indsend en appel

Indsend en appel angående flere end ti virksomhedsprofiler

Sådan indsender du en appel angående flere end ti profiler:

  1. Vælg den virksomhedsprofil, du vil indsende en appel angående, i appelværktøjet i Google Virksomhedsprofil.
    • Sørg for, at du er logget ind på den Google-konto, der er knyttet til din virksomhedsprofil.
  2. Når du har indsendt appellen, har du mulighed for at vedhæfte dokumentationsmateriale.
    • Klik på Ja, når du bliver spurgt, om appellen vedrører flere end ti profiler.
  3. Vedhæft et regneark med dokumentationsmateriale og virksomhedsprofil-id for hver profil. Få flere oplysninger om de forskellige typer dokumentationsmateriale.
  4. Klik på Send.

Tip! Det er kun statussen for den valgte profil, der ændres i appelværktøjet i Google Virksomhedsprofil, og altså ikke statussen for de øvrige profiler, du har indsendt en appel angående. Du modtager kun én mailnotifikation med afgørelsen vedrørende appellen angående den profil, du har valgt i værktøjet.

Tjek status for en appel i appelværktøjet

  1. Åbn appelværktøjet i Google Virksomhedsprofil.
    • Sørg for, at du er logget ind på den Google-konto, der er knyttet til din virksomhedsprofil.
  2. Vælg den virksomhedsprofil, som den indsendte appel angår.
  3. Find status for appellen til højre:
    • Indsendt
    • Godkendt
    • Ikke godkendt
    • Kan ikke appelleres
    • Der kan indsendes en appel

Anmod om en ny gennemgang efter afvisning af en anmodning

Hvis din anmodning om genaktivering bliver afvist, kan du muligvis få foretaget endnu en gennemgang med henblik på at få fastslået, om du er kvalificeret til genaktivering. Du kan indsende en anmodning om en ny gennemgang efter afvisning af en anmodning, og du kan indsende eventuelt yderligere dokumentationsmateriale, der ikke blev indsendt sammen med din oprindelige appel. Se de forskellige typer dokumentationsmateriale, du kan indsende for at styrke din sag i forbindelse med appelprocessen.

Hvis du er bosiddende i et medlemsland eller territorium inden for EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde), har du muligvis flere muligheder for afhjælpning. Få flere oplysninger om disse muligheder.

Løs problemer med en genaktiveret profil

Hvis du har problemer med din profil efter genaktivering, kan du oplyse os om det via genaktiveringsformularen. De fleste anmodninger bliver gennemgået, undersøgt og færdigbehandlet inden for 3 hverdage. Kontakt os, hvis du ikke har fået svar, når der er gået mere end 3 hverdage, siden du indsendte en anmodning.

Ofte stillede spørgsmål om suspenderede eller deaktiverede profiler

Hvor lang tid går der, før appelprocessen er fuldført?
De fleste anmodninger bliver gennemgået, undersøgt og færdigbehandlet inden for 3-5 dage.
Hvad sker der, når en profil bliver fjernet?

Konsekvenser af fjernelse af følgende:

  • En profil:
    • Der er ikke længere offentlig adgang til profilen. 
    • Ejeren og administratorerne kan ikke længere foretage handlinger vedrørende profilen. 
    • Ejeren og administratorerne kan sende os en anmodning om at få profilen genaktiveret, og hvis anmodningen imødekommes, genaktiverer vi både profilen, dens ejer og dens administratorer.
  • Ejerens Google-konto:
    • Vi fjerner alle de lokationer, som den pågældende bruger ejer.
    • Hvis ejerens Google-konto genåbnes, bliver de ejede lokationer også genåbnet.
  • En administrators Google-konto:
    • Vi suspenderer administratoren af de konti, som vedkommende administrerer (dette får ingen konsekvenser for lokationerne). 
    • Hvis vi genåbner en administrators Google-konto, får vedkommende adgang til lokationerne igen.

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
3464372615857681198
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
99729
false
false
false