En organisation giver dig mulighed for at administrere din Google Virksomhedsprofil. Hver virksomhed må kun have én organisation i Virksomhedsprofil.
Du kan administrere en individuel profil direkte på Søgning og i Maps. Hvis du vil administrere flere profiler på én gang, kan du bruge Profiladministrator. Hvis du vil tilføje endnu en profil, skal du på Google Søgning vælge prikmenuen Tilføj en ny virksomhedsprofil.
Du kan føje personer til din organisation som ejer eller medlem. Her er en oversigt over de forskellige rettigheder for hver rolle:
Rettighed | Organisationsejer | Organisationsmedlem |
Tilføj og fjern organisationsmedlemmer | ||
Se organisationsdetaljer | ||
Rediger organisationsnavn | ||
Slet organisation |
Opret en organisation
Sådan opretter du en organisation i Virksomhedsprofil:
- Gå til business.google.com/agencysignup.
- Indtast dit bureaus websiteadresse.
- Log ind med en mailadresse på dit bureaus domæne.
- Kontrollér, at det er dit bureaus primære Google Virksomhedsprofil-konto.
- Angiv flere oplysninger om dit bureau og yderligere ejere.
- Følg vejledningen for at oprette din organisation.
Om organisationskonti
En organisationskonto er en type virksomhedsprofil, der er designet til tredjeparter, der er ansvarlige for at administrere steder på vegne af virksomhedsejere. Organisationskonti kan først administrere et sted, når det pågældende sted giver organisationen tilladelse. Brugere på en organisationskonto er ansvarlige for at administrere steder. For at en bruger kan føjes til en organisation, kræver det, at vedkommendes konto ikke direkte ejer eller administrerer nogen steder eller stedbaserede grupper.
Tilføj ejere og medlemmer
Det er kun ejeren af en organisation, der kan føje ejere og medlemmer til den.
Sådan føjer du en ejer eller et medlem til din organisation:
- Log ind på Profiladministrator.
- Vælg organisationen på rullemenuen.
- Klik på Brugere.
- Tilføj mailadressen for den bruger, du vil invitere, ved at klikke på Inviter nye brugere . Du kan invitere vedkommende til at være ejer eller medlem af organisationen.
Fjern ejere og medlemmer
Det er kun ejeren af en organisation, der kan fjerne ejere og medlemmer fra den.
Sådan fjerner du en ejer eller et medlem fra din organisation:
- Log ind på Profiladministrator.
- Vælg organisationen på rullemenuen.
- Klik på Brugere.
- Klik på Fjern ud for den person, du vil fjerne.
- Klik på Fjern.
Se organisations-id og andre oplysninger
Sådan får du vist nærmere oplysninger om organisationen:
- Log ind på Profiladministrator.
- Vælg organisationen på rullemenuen.
- Klik på Menu for organisationen, og vælg Detaljer.
- Du får vist organisationsnavnet, et 10-cifret organisations-id og andre oplysninger.
Nogle brugergruppemedlemmer har muligvis ikke adgang til organisations-id'et. I dette tilfælde kan du prøve at kontakte organisationsejeren for at få oplyst organisations-id'et.
Overfør primært ejerskab af en organisation
Sådan overfører du det primære ejerskab af en organisation:
- Log ind på Profiladministrator.
- Vælg organisationen på rullemenuen.
- Klik på Brugere.
- Klik på Administrer brugere under "Organisation".
- Find den bruger, du vil overføre ejerskabet til.
- Klik på rullemenuen ud for brugerens navn, og vælg Primær ejer.
- Klik på Overfør for at bekræfte, at du vil gøre denne bruger til den primære ejer.
- Klik på Udfør.
Slet en organisation
Inden du sletter en organisation, skal du først fjerne eller overføre eventuelle steder og brugere i organisationen. Når først du har slettet en organisation, kan det ikke fortrydes.
Sådan sletter du en organisation:
- Log ind på Profiladministrator.
- Vælg organisationen på rullemenuen.
- Klik på Menu for organisationen, og vælg Detaljer.
- Klik på Slet organisation.
- Klik på Slet for at bekræfte, at du vil slette organisationen.