Fra og med 1. juli 2017 er Google som følge af en ændring af Australiens lovgivning for afgifter på varer og tjenesteydelser (GST) ansvarlig for at bestemme, opkræve og betale 10 procent i GST-afgifter på køb i Google Play Bøger, som er foretaget af kunder i Australien, på vegne af de fleste partnere (se undtagelser nedenfor).
Google vil anvende denne ændring på alle køb af bøger, der foretages af kunder i Australien (hvis du har bureauvilkår i Google Play Bøger, og din virksomhed har hjemsted i Australien, vil du fortsat være ansvarlig for at bestemme, opkræve og betale GST-afgifter for køb i Google Play Bøger, som foretages af kunder i Australien).
Denne ændring kan påvirke din indtjening ved salg til kunder i Australien således:
- Priser ekskl. afgifter: Hvis du angiver priser ekskl. afgifter i Australien, ændres din omsætningsandel for salg i Australien ikke, da omsætningsandelen altid er blevet beregnet uden afgifter. Kunderne skal dog betale afgiften, så den reelle pris på dine bøger vil stige.
- Priser inkl. afgifter: Hvis du angiver priser inkl. afgifter i Australien, falder din omsætning for salg i Australien med ca. 10 procent, da vi trækker 10 procent i GST-afgifter fra listeprisen, inden vi beregner omsætningsandelen.