ISBN-numre

Et ISBN-nummer (International Standard Book Number) er en bogs unikke id og er udstedt af et ISBN-registreringsbureau.

Hvis du har oplyst et ISBN til en bog, kan du se det i bogkataloget eller på siden Generelle oplysninger om bogen. Bøger, der er angivet til at være i trykt format (paperback eller hardcover), vil vise et "P" efter ISBN-nummeret i bogkataloget, mens bøger i digitalt format vil vise et "E" – disse bogstaver er ikke en del af id'et.

Krav

Det er ikke obligatorisk at angive et ISBN-nummer, når der indsendes bøger til Google Bøger eller sælges bøger i Google Play. Hvis bøger ikke har et unikt id, tildeler Google dem et (med præfikset GGKEY). Præfikserne GGKEY bruges kun internt hos Google.

10-cifrede og 13-cifrede ISBN-numre

Google accepterer både 10-cifrede og 13-cifrede ISBN-numre. Hvis du indtaster et 10-cifret ISBN-nummer, viser partnercenteret dog det 13-cifrede ISBN-nummer, således at alle ISBN-numre vises på samme måde.

Partnere, som bruger ONIX

Google accepterer kun, at e-bogspriser angives via ONIX, når tilsvarende ISBN-numre er for et digitalt format.

Flere ISBN-numre for samme bog

Hvis en bog er udgivet i forskellige udgaver, kan udgaverne have forskellige ISBN-numre. Selvom du godt kan tilføje hvert enkelt ISBN-nummer som en separat post i dit bogkatalog, anbefaler vi, at du reducerer antallet af poster så meget som muligt ved at angive flere ISBN-numre ved hjælp af en af følgende metoder.

1. En enkelt post med et primært ISBN-nummer og alle relaterede ISBN-numre

Vi anbefaler som hovedregel, at du kun føjer bogen til dit bogkatalog én gang, vælger et primært ISBN-nummer og tilføjer alle relaterede ISBN-numre på fanen Indstillinger. Hvis du f.eks. har en bog med forskellige ISBN-numre for udgivelser i henholdsvis paperback og hardcover, kan du med fordel bruge nummeret for paperback-udgivelsen som primært ISBN-nummer og nummeret for hardcover-udgivelsen som relateret ISBN-nummer.

Vores system bruger det primære ISBN-nummer på følgende måder:

  • Det primære ISBN-nummer vises i dine rapporter. (Hvis du sælger bøger i Google Play, vil dine salgsrapporter angive det primære ISBN-nummer samt ét relateret ISBN-nummer).
  • Eksempelsiderne i Google Bøger viser links til sider, hvor din bog kan købes. Disse links fører til sider, som specifikt omfatter dit primære ISBN-nummer.
Et enkelt primært ISBN-nummer er den bedste løsning i følgende situationer:
  • Hvis du har en bog, du ikke planlægger at sælge i Google Play.
  • Hvis du har en trykt bog (der ikke findes som e-bog) med forskellige ISBN-numre for udgivelser i paperback og hardcover.
  • Hvis du har en e-bog (der ikke findes i trykt udgave) med forskellige ISBN-numre for forskellige elektroniske formater som f.eks. ePub og PDF.

2. To poster til trykte og elektroniske udgaver

Hvis du vil sælge en bog i Google Play, og bogen har forskellige ISBN-numre for trykte og elektroniske udgaver, foretrækker du muligvis at føje to forskellige poster til dit bogkatalog – én post med ISBN-nummeret for den trykte udgave ("pISB") og én post med ISBN-nummeret for den elektroniske udgave ("eISBN"). Selvom denne metode er mere kompliceret, har den følgende fordele:

  • Salgsrapporter fra Google Play viser eISBN-nummeret.
  • Eksempelvisningen for pISBN-nummeret i Google Bøger viser links til sider, hvor den trykte udgave af din bog kan købes. Desuden vises knappen "Vis e-bog", som fører til siden med posten for eISBN-nummeret.

Da denne metode er mere kompliceret, anbefaler vi, at du kun bruger den, hvis alle følgende situationer gør sig gældende:

  • Du ønsker at sælge bogen i Google Play.
  • Bogen har forskellige ISBN-numre for trykte og elektroniske udgaver.
  • Du foretrækker, at salgsrapporterne fra Google Play angiver eISBN-nummeret.
  • Du vil gerne have, at linkene "Køb denne bog" på eksempelsiderne i Google Bøger fører til den trykte udgave af bogen.

Hvis du vil bruge denne metode, skal du udføre følgende trin (Se også oversigten nedenfor):

  1. Hvis du har flere pISBN-numre eller flere eISBN-numre, skal du vælge ét primært pISBN-nummer og ét primært eISBN-nummer. Yderligere pISBN-numre eller eISBN-numre kan angives som relaterede ISBN-numre.

  2. Du skal aktivere posten for pISBN-nummeret, hvis bogen kun skal vises i Google Bøger. Dette forhindrer, at købere bliver i tvivl om, hvilken udgave de kan købe i Google Play (da det kun er posten med eISBN-nummeret, der kan købes). Da det primære ISBN-nummer for denne post dækker den trykte udgave, vil linkene "Køb denne bog" på eksempelsiderne i Google Bøger føre til sider, som kun omhandler den trykte udgave.

  3. I posten for pISBN-nummeret, skal du angive eISBN-nummeret som et relateret ISBN-nummer af typen "Elektronisk udgave findes som". Når du gør dette, genereres knappen "Vis e-bog" på eksempelsiden i Google Bøger. Knappen fører til bogens side i Google Play.

    Vejledning til partnere, som bruger ONIX (klik for at udvide/skjule)

    Brug modulet relatedproduct til at opføre eISBN med RelationCode 27.

    Eksempel:

    <RelatedProduct>
    <RelationCode>27</RelationCode> <!– mærket indikerer digitalt ISBN (ebog) (eISBN) –>
    <ProductIdentifier>
    <ProductIDType>15</ProductIDType>
    <IDValue>9780312945077</IDValue> <!– 13-cifret digitalt ISBN (ebog) (eISBN) –>
    </ProductIdentifier>
    </RelatedProduct>
  4. Aktivér posten for eISBN-nummeret, så denne kan sælges i Google Play. Sørg for at angive indstillinger for priser og salg for denne post.

  5. På posten for eISBN-nummeret skal du angive pISBN-nummeret som et relateret ISBN-nummer af typen "E-publikation baseret på". Dette giver brugere mulighed for at søge efter pISBN-nummeret og finde bogen i Google Play Butik.

    Vejledning til partnere, som bruger ONIX (klik for at udvide/skjule)

    Brug modulet relatedproduct til at opføre pISBN med RelationCode 13.

    Eksempel:

    <RelatedProduct>
    <RelationCode>13</RelationCode> <!– mærket indikerer trykt ISBN –>
    <ProductIdentifier>
    <ProductIDType>15</ProductIDType>
    <IDValue>9780312945077</IDValue> <!– 13-cifret trykt ISBN –>
    </ProductIdentifier>
    </RelatedProduct>
  6. Hvis bogen findes som både PDF-fil og ePub, skal du indsende PDF-filen under posten for pISBN-nummeret og ePub-filen under posten for eISBN-nummeret. Hvis de to poster er forbundet med gensidigt relaterede ISBN-numre, vil begge formater være tilgængelige for personer, der køber bogen i Google Play. Desuden viser Google Play brugeren det oprindelige trykte sidenummer, selv hvis brugeren har aktiveret tilstanden med flydende tekst.

Oversigt over anbefalingerne om indsendelse af to poster for bøger, som både findes i trykte og elektroniske udgaver

Post for pISBN-nummer Post for eISBN-nummer
Aktiveret til visning i Google Bøger Aktiveret til salg i Google Play
eISBN-nummer angivet som relateret ISBN-nummer af typen "Elektronisk udgave findes som" pISBN-nummer angivet som relateret ISBN-nummer af typen "E-publikation baseret på"
bogindhold, som findes i PDF-format bogindhold, som findes i ePub-format
med filnavnet pISBN.pdf* med filnavnet eISBN.epub og omslagsfilnavnet eISBN.jpg*

* erstat pISBN og eISBN med det faktiske ISBN

Hvor nyttig er denne artikel:

Feedback registreret. Tak.
  • Slet ikke nyttig
  • Ikke særligt nyttig
  • Nogenlunde nyttig
  • Meget nyttig
  • Yderst nyttig