Introduktion til Google Bogpartnerprogram

Der er to komponenter i Google Bogpartnerprogram:

  • Programmet til eksempelvisning er et gratis markedsføringsprogram, der gør det muligt for udgivere og forfattere at markedsføre deres bøger online via Google Bøger. Ved at indsende en digital eller fysisk kopi af din bog, så den kan blive vist online, gør du den søgbar for Google-brugere fra hele verden.

    Når en læser finder din bog i Google Bøger, kan han eller hun se en begrænset eksempelvisning af din bog og en række links til at købe din bog hos større onlineforhandlere. Du kan også føje et tilpasset link til bogens fortegnelse på dit eget website.

  • Derudover kan partnere i nogle lande sælge digitale udgaver af deres bøger i Google Play og derved tjene penge, når brugerne køber deres e-bøger. Bøger skal aktiveres til eksempelvisning i Google Bøger for at blive solgt i Google Play. Få flere oplysninger om processen med at sælge bøger.

Sådan fungerer Google Bøger

Vi scanner hele teksten i din bog, så det bliver muligt at søge på hvert enkelt ord i din bog i Google Bøger. Det betyder, at hvis ordet "guitar" står på en af siderne i din bog, vises det som resultat for en bruger, der søger på ordet [guitar]. Selvom vi indekserer alle sider i din bog, kan du dog selv kontrollere, hvor stor en procentdel af din bog en bruger skal kunne gennemse.

Vi har også integreret Google Bøger-indekset med indekset i Google Websøgning, så vores brugere fra hele verden kan finde frem til dine bøger.

Dit indhold er beskyttet

Vi hoster alt bogindhold på vores sikre servere. Vi deaktiverer alle funktioner til at udskrive, klippe, kopiere og gemme oplysninger på alle sider til eksempelvisning, der viser bogindhold, for at beskytte dit materiale.

Google beskytter også dit indhold ved at begrænse antallet af sider, der vises til brugerne. Du kan vælge at gøre fra 20 til 100 % af bogens indhold tilgængeligt. Partnere, der ønsker det, kan også vælge at gøre en PDF-fil af deres bog tilgængelig med mulighed for, at brugerne kan downloade den.

Hvis du sælger bøger i Google Play, kan du vælge at anvende administration af digitale rettigheder (DRM, Digital Rights Management) på dine e-bøger.

Du beholder din ophavsret. Google får ikke nogen ophavsret til dit materiale.

Dine fordele

På siden til eksempelvisning for din bog viser vi en række links til at købe bogen på store forhandleres websites samt et website efter dit valg. Disse links bliver ikke betalt af websitene, og det giver ikke nogen direkte indtjening, hvis der klikkes på et link for at købe din bog hos en onlineforhandler.

Undtagelsen er, hvis du også gør bogen til rådighed for salg i Google Play. Få flere oplysninger om at sælge dine bøger gennem Google.

Sådan indsender du din bog

Vi tilbyder dig muligheden for at sende en fil i PDF-eller ePub-format eller en fysisk kopi af din bog til os. Hvis du sender en papirkopi til os, bruger vi vores egen scanningsteknologi til at forberede din bog til visning i Google Bøger. Vores scanningsproces kræver, at dine bøger skilles ad. Det betyder, at vi ikke kan returnere fysiske bøger til dig.

Hvis du er interesseret i at deltage i Google Bogpartnerprogram, kan du tilmelde dig nu. Vi ser frem til at byde dig velkommen som en partner.