Hvorfor vises knappen Download kun på nogle bøger?

I Google Bøger er det kun offentligt tilgængelige bøger – dvs. bøger, som ikke længere er beskyttet af ophavsret, som kan downloades. For brugere i USA er det typisk bøger, der er udgivet før 1923. For brugere uden for USA henholder vi os til relevant lokal lovgivning. Som med alle andre beslutninger om indhold i Google Bøger er vi konservative i vores fortolkning af lovgivning om ophavsret såvel som af tilgængelige oplysninger relateret til en bestemt bog.

Vær opmærksom på, at mange klassiske romaner, hvis oprindelige udgaver er offentligt tilgængelige, ofte er blevet genudgivet med yderligere indhold, og disse nyere udgaver betragter vi som ophavsretsligt beskyttede værker. Google respekterer og beskytter alle udgiveres ophavsret, og de ophavsretsligt beskyttede udgaver af disse værker kan ikke downloades, medmindre de er tilgængelige via Google e-bøger, hvor der i så fald kan købes digitale versioner.

Bemærk, at visse offentligt tilgængelige værker muligvis endnu ikke har fået knappen Download. Vi arbejder på at få oprettet denne knap på alle offentligt tilgængelige værker så hurtigt som muligt. Tak for din tålmodighed.