Deaktiver deling af oplysninger på enheder uden Android TV

Nogle LG-fjernsyn fra 2018 (og nyere) med Google Assistent anvender ikke Android TV-operativsystemet. Hvis et fjernsyn eller en modtagerboks har indbygget Google Assistent, står det uden på pakken.


På disse fjernsyn skal du give Google og producenten tilladelse til at dele oplysninger, før Google-assistenten og taletjenesterne på din enhed kan fungere.

Det er forskelligt, hvilke sprog der er tilgængelige på fjernsyn uden Android TV-operativsystemet. På LG-fjernsyn er Google Assistent tilgængelig på engelsk, fransk, italiensk, japansk, koreansk, portugisisk (Brasilien), spansk og tysk. På alle andre fjernsyn er Google Assistent kun tilgængelig på engelsk.

Slå deling af oplysninger til eller fra

Når du konfigurerer dit fjernsyn, vises vilkårene for deling af oplysninger for Google Assistents og fjernsynsproducentens taletjeneste. Følg vejledningen på skærmen for at aktivere deling af oplysninger og Google Assistent. 

Deaktiver deling af oplysninger

Du kan til enhver tid deaktivere deling af oplysninger

Hvis du deaktiverer deling af oplysninger, holder Google Assistents og enhedsproducentens taletjenester op med at fungere.

  1. Tryk på mikrofonen på din fjernbetjening.
  2. Sig "Deaktiver deling af oplysninger".

Vigtigt! Hvis denne kommando ikke fungerer, kan du se denne side på det sprog, du bruger til Google Assistent, og bruge kommandoen fra den pågældende side.

Aktivér deling af oplysninger igen

  1. Tryk på mikrofonen på din fjernbetjening.
  2. Stil et spørgsmål, eller sig en kommando.
  3. Læs og acceptér vilkårene for deling af oplysninger.

Sådan fungerer deling af oplysninger

Sådan deles oplysninger

  • Alt det, du siger, mens du holder mikrofonen nede på fjernbetjeningen til din enhed, deles med Google.
  • Google laver en tale-til-tekst-oversættelse af det, du siger, og videresender den transskriberede tekst til enhedsproducenten. 
  • Afhængigt af hvad du siger, får du et svar fra enten enhedsproducenten eller Google. Den partner, som ikke svarer, sletter det, du siger, fra sine logfiler inden for 30 dage.
  • Hvis Google svarer, er Googles brug af dine oplysninger underlagt Googles servicevilkår og privatlivspolitik.
  • Enhedsproducenten må ikke bruge nogen af de personlige oplysninger, som Google deler med enhedsproducenten, til andre formål, herunder annoncering eller oprettelse af brugerprofiler.

Hvilke oplysninger, der deles

Google og enhedsproducenten deler bl.a. følgende oplysninger:

  • Enhedens navn
  • Postnummer
  • Sted
  • Enhedsindstillinger
  • Enheds-id

Når du har knyttet din Google-konto til enheden, har enhedsproducenten også adgang til begrænsede personlige oplysninger, bl.a.:

  • Navn
  • Mailadresse
  • Webadressen til din profil og dit billede, hvis du har en profil på Google+
  • Sprogindstillinger

Under en samtale kan Google og enhedsproducenten bruge det, du siger, og indholdet på din skærm til at give dig et bedre svar. 

Hvis du f.eks. stiller spørgsmålet "Hvem er Barack Obama?" efterfulgt af spørgsmålet "Hvor høj er han?", kan Google og enhedsproducenten bruge det første spørgsmål til at give dig et bedre svar på dit andet spørgsmål.

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
9375919538685314583
true
Søg i Hjælp
true
true
true