Undgå, at andre bruger din enhed uden tilladelse

Du kan indstille din telefon til at forhindre andre i at bruge den, hvis fabriksindstillingerne gendannes uden din tilladelse. Hvis din beskyttede telefon f.eks. bliver stjålet og ryddet, er det kun personer med din Google-konto eller skærmlås, der kan bruge den.

Bemærk! Nogle af disse trin er kun relevante for Android 8.1 eller nyere. Se, hvordan du tjekker, hvilken Android-version du har.

Konfigurer telefonbeskyttelse

  1. Tilføj en Google-konto på din telefon: Føj din Google-konto til din telefon for at forhindre andre i at bruge telefonen, hvis den bliver ryddet. Se, hvordan du føjer din Google-konto til din telefon.
  2. Konfigurer en skærmlås: Konfigurer en skærmlås for at forhindre andre i at bruge eller rydde din telefon. Se, hvordan du konfigurerer en skærmlås.

Tip! Hvis du ikke har konfigureret en skærmåls, kan du muligvis låse din telefon via fjernadgang med Find min enhed. Se, hvordan du bruger Find min enhed.

Slå telefonbeskyttelse fra

Hvis du vil slå telefonbeskyttelse fra, skal du fjerne din Google-konto fra telefonen. Se, hvordan du fjerner konti.

Hvis du har aktiveret Indstillinger for udviklere, kan du også deaktivere telefonbeskyttelse i appen Indstillinger på din telefon. Tryk på System Og derefter Avanceret Og derefter Indstillinger for udviklere Og derefter OEM-oplåsning.

Regn med at skulle bekræfte dit ejerskab efter gendannelse af fabriksindstillingerne

Hvis du vil gendanne fabriksindstillingerne på en beskyttet telefon, skal du enten låse skærmen op eller angive adgangskoden til din Google-konto. Dette sikrer, at det er dig eller en anden bruger, du har tillid til, der udfører gendannelsen.

Regn med at skulle låse skærmen op eller angive oplysningerne til din Google-konto, hvis du:

  • Rydder telefonens data via appen Indstillinger:
    Du bliver bedt om at angive din skærmlås, før du nulstiller.
  • Nulstiller din telefon med knapperne:
    Hvis du nulstiller din telefon med knapperne på telefonen (Gendannelsestilstand), skal du angive din pinkode, din adgangskode eller dit mønster. Du får også vist en mulighed for at bruge den Google-konto, der var på din telefon, før du gendannede den.
  • Nulstiller din telefon via fjernadgang med Find min enhed:
    Hvis du nulstiller din telefon via fjernadgang ved hjælp af Find min enhed, skal du angive et Google-brugernavn og en adgangskode, der er knyttet til telefonen.

Vigtigt! Du kan logge ind med en hvilken som helst Google-konto, der tidligere er føjet til telefonen og synkroniseret med den som en konto eller bruger, men ikke som gæst. Hvis du ikke kan angive disse oplysninger under konfigurationen, kan du slet ikke bruge telefonen efter gendannelse af fabriksindstillingerne. Hvis du ikke kan logge ind på din Google-konto, kan du få hjælp til at logge ind.

Relaterede artikler