Administrer dine billeder via Galleri

Galleri er et offline billedgalleri. Du kan bruge det til at redigere, finde og administrere billeder, uden at du behøver have internetforbindelse. Galleri fungerer også sammen med SD-kort på Android-enheder. 

Tip! Galleri er tilgængelig på Android-enheder. 

Download Galleri

For at bruge Galleri skal du downloade og installere appen

Find dine billeder fra andre apps og SD-kort

Du kan se billeder og videoer på din telefon og dine SD-kort i Galleri: 

  • Billeder: Tryk på Billeder Fotos for at se alle dine billeder og videoer på ét sted.
  • Mapper: Tryk på Mapper Mapper for at finde billeder og videoer organiseret af individuelle apps og SD-kort. 

Tip! Du kan forhindre WhatsApp i at føje medier til dit telefongalleri. Se, hvordan du deaktiverer denne funktion i WhatsApp

Find billeder af en person eller en ting

Du kan søge efter billeder og videoer, som automatisk er blevet grupperet i Galleri.

Vigtigt! Ansigtsgruppering er ikke tilgængelig i alle lande eller regioner.

  1. Åbn Galleri på din Android-telefon.
  2. Tryk på Billeder Fotos.
  3. Tryk på én af grupperne øverst på skærmen.
  4. Find det billede eller den video, du leder efter.

Tip! Hvis du ikke kan se nogen grupper, har Galleri muligvis ikke grupperet dine billeder endnu. Hvis du vil give Galleri mulighed for automatisk at gruppere dine billeder, skal du lade din telefon være tilsluttet natten over.

Skift og oprette mapper

Sådan organiserer du dine billeder og videoer i nye mapper: 

  1. Åbn Galleri på din Android-telefon.
  2. Tryk på Mapper Mapper og derefter Mere Mere og derefter Ny mappe
  3. Navngiv din nye mappe. 
  4. Vælg, hvor din mappe skal være. 
    • SD-kort: Opretter en mappe på dit SD-kort. 
    • Intern lagerplads: Opretter en mappe på din telefon. 
  5. Tryk på Opret.
  6. Vælg dine billeder.
  7. Tryk på Flyt eller Kopiér.

Flyt dine billeder til et SD-kort

  1. Åbn Galleri på din Android-telefon.
  2. Hold fingeren nede på det billede eller den video, du vil flytte. 
  3. Øverst til højre skal du trykke på Mere Mere og derefter Flyt til mappe.
  4. Vælg den SD-kortmappe, du vil flytte dine billeder eller videoer til.

Tip! Du kan vælge flere billeder eller videoer ved at trykke på Billeder Fotos og derefter Mere Mere. Tryk på Vælg elementer, og vælg de billeder og videoer, du vil flytte. Du kan også trykke på Vælg alle for at vælge alle elementer.

Del billeder og videoer 

  1. Åbn Galleri på din Android-telefon.
  2. Tryk på det billede eller den video, du vil dele. 
  3. Tryk på Del Del nederst på skærmen.
  4. Vælg den app, du vil bruge til at dele billedet eller videoen.

Rediger og slet billeder og videoer

Gør automatisk dine billeder bedre
  1. Åbn Galleri på din Android-telefon.
  2. Tryk på det billede, du vil redigere.
  3. Tryk på Automatisk Automatisk nederst på skærmen.
  4. Tryk på Erstat

Tip! Hvis du trykker på Erstat, erstatter du dit originale billede med den redigerede version. Denne handling kan ikke fortrydes. 

Rediger dine billeder
  1. Åbn Galleri på din Android-telefon.
  2. Tryk på det billede, du vil redigere.
  3. Tryk på RedigerRediger nederst på skærmen. 
  4. Rediger dit billede. Du kan rotere, beskære og vælge filtre. 
  5. Tryk på Gem kopi øverst til højre. 
Tip! Dine redigeringer gemmes som et separat billede, og originalen vil stadig være tilgængelig i dit galleri.

Sådan beskærer du et billede:

  1. Åbn Galleri på din Android-telefon.
  2. Tryk på det billede, du vil redigere.
  3. Forneden skal du trykke på Rediger Rediger og derefter Beskær Beskær.
  4. Træk kanterne på billedet indad ved at bruge to fingre.
  5. Tryk på Gem kopi øverst til højre.
Tip! Dit redigerede billede gemmes som et separat billede, og originalen er stadig tilgængelig i dit galleri.
Rediger dine videoer

Sådan beskærer du en video:

  1. Åbn Galleri på din Android-telefon.
  2. Tryk på den video, du vil redigere.
  3. Tryk på Rediger Rediger nederst på skærmen.
  4. Tryk på skyderen under videoen.
  5. Ryk skyderen til venstre eller højre for at justere videolængden.
    • Hvis du bruger hjælpefunktioner, kan du justere videolængden ved at trykke på knapperne til lydstyrke op eller lydstyrke ned.
  6. Tryk på Gem kopi øverst til højre.
Tip! Din redigerede video gemmes som en separat video, og originalen er stadig tilgængelig i dit galleri.
Flyt dine billeder til papirkurven
  1. Åbn Galleri på din Android-telefon.
  2. Tryk på det billede, du vil slette. 
  3. Nederst på skærmen skal du trykke på Slet Fjern billede og derefter Flyt
Flyt en mappe til papirkurven
Du kan flytte en mappe og hele dens indhold til papirkurven.
  1. Åbn Galleri på din Android-telefon.
  2. Tryk på den ønskede mappe.
  3. Tryk på Mere Mere øverst.
  4. Tryk på Flyt mappen til papirkurven.
Vigtigt!
  • Når du flytter en mappe til papirkurven, tilføjes mappens billeder og videoer enkeltvis og ikke sammen i den oprindelige mappe.
  • Hvis du flytter en mappe til papirkurven og derefter gendanner elementer fra den pågældende mappe, vil Galleri enten gendanne mappen eller oprette en mappe med navnet "Galleri gendannet" med de gendannede elementer.
  • Hvis du flytter en mappe til papirkurven, der indeholder elementer, som ikke er billeder eller videoer, kan du stadig finde mappen og disse elementer på din enhed i Filhåndtering.
Sådan fungerer papirkurven
De elementer, du flytter til papirkurven, bliver der i 30 dage og slettes derefter permanent. Du kan gendanne elementer i papirkurven på deres tidligere placeringer eller slette dem permanent inden for 30 dage.
Vigtigt! Du kan ikke føje elementer til papirkurven, hvis den er fuld, eller hvis din enhed er ved at løbe tør for plads.

Slå ansigtsgruppering til og fra 

  1. Åbn Galleri på din Android-telefon eller -enhed. 
  2. Øverst til højre skal du trykke på Mere Mere og derefter Indstillinger
  3. Aktivér Gruppér ens ansigter.
Få flere oplysninger om ansigtsgrupper
Galleri opretter modeller af ansigterne i dine billeder for at gruppere ens ansigter. Ansigtsgrupperne er private, og de deles ikke, når du deler billeder. 
Deaktiver Ansigtsgruppering for at slette dine ansigtsmodeller. 
false
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
11689327515705035756
true
Søg i Hjælp
true
true
true
false
false