Brug Quick Share på din Android-enhed

Med Quick Share kan du straks sende og modtage filer fra enheder, der befinder sig i nærheden af din lokation.

Vigtigt!

Juster indstillinger for Quick Share

  1. Stryg nedad fra toppen af skærmen.
  2. Tryk på Quick Share .
    • Hvis du ikke kan finde Quick Share :
      1. Tryk på Rediger Rediger
      2. Føj Quick Share til kvikmenuen.
  3. Vælg, hvem der kan dele med dig:
    • Dine enheder: Din enhed er synlig for dine andre enheder med den samme Google-konto, selvom skærmen er slukket.
    • Kontakter: Din enhed er synlig for dine kontakter i nærheden, når din skærm er tændt og låst op.
    • Alle: Din enhed er synlig for alle i nærheden, når din skærm er tændt og låst op.
      • Kun i 10 minutter: For at beskytte dine personlige oplysninger skifter din synlighed automatisk tilbage til dit tidligere valg efter 10 minutter.
  4. Du kan administrere yderligere indstillinger, f.eks. hvordan andre brugere ser dig, ved at trykke på Indstillinger nederst til venstre.
Del indhold med andre
  1. Åbn indholdet, f.eks. et billede eller en webside fra en hvilken som helst app.
    • Quick Share har ingen grænse for indholdsstørrelse eller antal filer, men det har den app, du deler fra, muligvis.
  2. Tryk på Del Del og derefter Quick Share .
  3. Sørg for, at den enhed, du vil dele med, er i nærheden.
  4. Tryk på den enhed, du vil dele med.
    • Hvis du ikke kan finde enheden, skal du sørge for, at den har konfigureret "Hvem kan dele med dig", og at skærmen er låst op.
  5. Vent på, at den anden enhed accepterer din anmodning om deling.
    • Hvis du vil annullere en igangværende overførsel, skal du trykke på den samme enhed igen.
  6. Under overførslen:
    • Du kan forlade skærmen, hvorefter overførslen fortsætter.
    • Du får en notifikation på notifikationsbakken, når du forlader afsenderskærmen. Du kan tjekke statussen, annullere eller gå tilbage til overførselsskærmen fra den pågældende notifikation.
  7. Du kan vælge flere modtagere ved at trykke på mere end én enhed.
    • På grund af tekniske begrænsninger understøttes samtidig deling kun på udvalgte enhedsmodeller.
    • I andre tilfælde sættes overførsler i kø, og modtagere, du vælger senere, får overførselsanmodningen, når tidligere overførsler er gennemført.

Tip! På udvalgte enheder med Android 13 eller nyere kan du også dele indhold fra din udklipsholder via Quick Share. Når du har kopieret noget, får du vist en pop op-bekræftelse nederst på skærmen. Tryk på Enheder , og vælg den enhed, du vil dele indholdet med.

Få indhold fra andre

Vigtigt!

  • Hvis du deler indhold mellem dine egne enheder med den samme Google-konto, accepterer den enhed, der modtager, automatisk overførslen.
  • Hvis du deler indhold fra udklipsholderen på din egen enhed, kopieres indholdet automatisk, når nogen modtager det.
  1. Tjek, at du har valgt den rigtige indstilling for "Hvem kan dele med dig".
  2. Aktivér Bluetooth Bluetooth.
    • Sørg for, at din skærm er låst op, når du modtager indhold fra andre.
  3. Vent på en pop op-notifikation, der fortæller dig, hvem der forsøger at dele, og hvilket indhold de vil dele med dig. 
  4. Vælg Acceptér eller Afvis.
Løs problemer med at dele indhold

Hvis det ikke virker, når du prøver at dele eller modtage indhold, kan du prøve følgende:

  • Du kan gøre din telefon eller tablet synlig ved at stryge nedad fra toppen af skærmen på modtagerens enhed. Tryk på Quick Share i kvikmenuen.
  • Tjek, om Bluetooth er aktiveret på begge enheder.
  • Tjek, om Lokation er aktiveret på begge enheder.
  • Hold enhederne tæt på hinanden (højst 30 centimeters afstand).
  • Slå flytilstand til og derefter fra.
  • Vent, indtil ingen andre deler indhold med den anden enhed.
  • Hvis enheden har Android 12 eller ældre, skal du tjekke, om Lokation er aktiveret.
  • Sluk enheden, og tænd den igen.

Relaterede ressourcer

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
16427326424759957918
true
Søg i Hjælp
true
true
true
false
false