Løs problemer med internetforbindelsen på Android-enheder

Hvis du ikke kan få adgang til internettet på din Android-enhed, kan du prøve disse fejlfindingstrin i en app eller på et website.

Tegn på en dårlig forbindelse

  • Downloads starter ikke, de får timeout, eller de bliver på 0 %.
  • Google Play sidder fast på "Indlæser..."
  • Du kan ikke indlæse websider i en browser.

Generelle tips til fejlfinding for Android-enheder

 
  1. Genstart din enhed. Det lyder måske enkelt, men nogle gange det lige det, der skal til for at rette op på en dårlig forbindelse.
  2. Hvis det ikke løser problemet at genstarte, kan du skifte mellem Wi-Fi og mobildata:
    • Åbn appen Indstillinger, og tryk på Netværk og internet eller Forbindelser. Afhængigt af din enhed kan valgmulighederne hedde noget andet. 
    • Deaktiver Wi-Fi, aktivér mobildata, og tjek, om det gør en forskel.
    • Hvis ikke, kan du prøve at deaktivere mobildata og aktivere Wi-Fi og derefter tjekke igen.
  3. Prøv fejlfindingstrinnene nedenfor.
 
Løs problemer med mobildata

Tjek mobildata og dataforbindelse

  1. Åbn appen Indstillinger, og tryk på Netværk og internet eller Forbindelser og derefter Mobildata eller Mobildata.
    • På nogle enheder skal du muligvis vælge Dataforbrug for at se valgmulighederne. 
  2. Aktivér Mobildata eller Mobildata. Hvis det allerede er slået til, skal du deaktivere det og aktivere det igen.
  3. Tjek, at der er en dataindikator som f.eks. 2G, 3G, 4G eller H ud for signalsøjlerne øverst på skærmen Signal.
  4. Nogle gange vises indikatoren ikke, hvis du har en aktiv Wi-Fi-forbindelse. Hvis det er tilfældet, skal du deaktivere Wi-Fi og tjekke igen.

Hvis du ikke kan se en indikator for datasignalet, kan det skyldes, at du befinder dig i et område uden dækning. Hvis det er muligt, kan du prøve at gå et andet sted hen eller gå udenfor og tjekke signalet igen.

Tip! Hvis dette sker ofte, kan du kontakte dit mobilselskab.

Slå flytilstand til og fra

  1. Åbn appen Indstillinger , og tryk på Netværk og internet eller Forbindelser og derefter Flytilstand. Afhængigt af din enhed kan valgmulighederne hedde noget andet.
  2. Aktivér Flytilstand.
  3. Vent 10 sekunder.
  4. Deaktiver Flytilstand.
  5. Tjek, om forbindelsesproblemerne er løst.

Hvis du stadig har problemer efter at have gennemført disse trin, skal du kontakte dit mobilselskab.

Løs problemer med Wi-Fi

Tjek, at Wi-Fi er aktiveret, og at du har forbindelse

  1. Åbn appen Indstillinger, og tryk på Netværk og internet eller Forbindelser og derefter Wi-Fi. Afhængigt af din enhed kan valgmulighederne hedde noget andet. 
  2. Slå Wi-Fi til.
  3. Find indikatoren for Wi-Fi-forbindelse øverst på din skærm Wi-Fi.
  4. Hvis du ikke kan se den, eller ingen af søjlerne er udfyldt, er du muligvis for langt fra et Wi-Fi-netværk.
  5. Gå tættere på routeren, tjek, om du har en kraftigere Wi-Fi-forbindelse, og prøv igen.

Genstart din trådløse router

Hvis du opretter forbindelse til Wi-Fi derhjemme, kan du se i manualen til din router, hvordan du nulstiller den. Ofte kan du gøre følgende:

  1. Tag routerens strømstik ud af stikkontakten, og tjek, at lysene på routeren slukkes.
  2. Vent 30 sekunder.
  3. Sæt routerens stik i kontakten igen, og vent 30 sekunder til alle lysene tænder igen.

Hvis du stadig har forbindelsesproblemer, efter du har udført disse trin, skal du kontakte din internetudbyder eller ejeren af Wi-Fi-netværket.

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
9811267575739587761
true
Søg i Hjælp
true
true
true
false
false