Sandsynlighed for konvertering

Rapporten om konverteringssandsynlighed er endnu ikke kompatibel med Google-signaldata.
I denne artikel:

Se data om konverteringssandsynlighed

Sådan åbnes rapporten om konverteringssandsynlighed:

  1. Log ind på Google Analytics.
  2. Gå til din visning.
  3. Åbn Rapporter.
  4. Vælg Målgruppe > Adfærd > Sandsynlighed for konvertering.

Data om konverteringssandsynlighed er forsinket med 24 timer: Denne rapport afhænger af fuldstændig behandling af de daglige aggregerede tabeller.

Hvis en rapporteringsvisning ikke opfylder kravene til data, kan rapporten ikke ses i Analytics.

Konverteringssandsynlighed er i øjeblikket kun baseret på transaktionsdata.

Om konverteringssandsynlighed

Ved hjælp af de samme datamodelleringsteknikker, der benyttes til Smart Lists og Smarte mål, beregner Analytics den procentuelle dimension for konverteringssandsynlighed og metric'en for den gennemsnitlige konverteringssandsynlighed for at kunne estimere, hvor tæt en bruger er på at foretage en konvertering.i løbet af de næste 30 dage. Transaktioner for hver bruger evalueres, og den resulterende sandsynlighed for konvertering udtrykkes som en gennemsnitlig score på 1-100 for alle brugere inden for datointervallet, hvor 1 repræsenterer den ringeste sandsynlighed for konvertering, mens 100 repræsenterer den største sandsynlighed for konvertering. En værdi på 0 angiver, at der ikke beregnes nogen konverteringssandsynlighed for det valgte tidsinterval.

Den procentuelle konverteringssandsynlighed beregnes for individuelle brugere.

Gennemsnitlig konverteringssandsynlighed beregnes for alle brugere, der er relateret til en dimension for det datointerval, du bruger. Eksempel:

  • Resultatet for alle brugere hvor kanal er lig med organisk søgning i tidsrummet fra den 1. januar til den 31. januar
  • Resultatet for alle brugere, hvor kilde er lig med Google i tidsrummet fra den 1. januar til den 31. januar

Dimensionen Procentuel konverteringssandsynlighed med datointervaller som dimensionsværdier er tilgængelige i rapporten Konverteringssandsynlighed og i Analytics-segmenter, remarketingmålgrupper og tilpassede rapporter.

Metric for gennemsnitlig konverteringssandsynlighed er tilgængelig i tilpassede rapporter.

Forudsætninger

Analytics skal bruge følgende for at kunne beregne dimensionen og metric'en:

  • Mindst 1000 E-handelstransaktioner pr. måned i rapporteringsvisningen. Du skal have implementeret sporing af e-handel.
  • Når den indledende grænse på 1.000 e-handelstransaktioner er nået, skal Analytics bruge 30 dage for at kunne foretage modellering.
  • Hvis konfidensniveauet for resultaterne ikke er tilfredsstillende efter modellering af dataene i Analytics, er data om konverteringssandsynlighed ikke tilgængelige i den aktuelle rapporteringsvisning.

Hvis antallet af transaktioner i rapporteringsvisningen falder til under 1.000 pr. måned, genererer Analytics data til rapporten ud fra den senest benyttede effektive model.

Rapporten om konverteringssandsynlighed

Standarddata i rapporten om konverteringssandsynlighed

Rapporten om konverteringssandsynlighed giver dig mulighed for at se:

  • Fordelingen af sessioner og sessioner med og uden transaktioner på tværs af konverteringssandsynlighedssamlinger (histogram) (for eksempel antallet af sessioner, hvor brugerværdier for procentuel konverteringssandsynlighed varierede fra 21-50)
  • Anskaffelses-, adfærds- og konverterings-metrics for brugere på tværs af dimensionerne Standardkanalgruppering, Kilde og Medium (tabel)

Brug af data om konverteringssandsynlighed

Segmenter

Med segmenter kan du se på en hvilken som helst delmængde af dine data ud fra grænseværdier for konverteringssandsynlighed. Du kan f.eks. Oprette et segment for Procentuel konverteringssandsynlighed > 25 og derefter undersøge ting som:

  • Hvordan resultatet for de brugere, som med stor sandsynlighed vil foretage en konvertering, er i forhold til dit generelle brugergrundlag. Udgør de kun en lille del af det samlede antal brugere, eller er du via kombinationen af din annoncering og dit website i stand til at få en stor procentdel af brugerne til at udvise engagement?
  • Hvilke kanaler, søgeord og kampagner, der udmønter sig i meget engagerede brugere.
  • Hvilke konverteringsstier der er mest effektive, og hvor på stien din annoncering vil være mest effektiv.

Omvendt kan du bruge en lav grænseværdi til at undersøge den modsatte ende af brugerspektret:

  • Hvor stor en procentdel af dine brugere er mindre tilbøjelige til at foretage en konvertering?
  • Adskiller de søgeord og kampagner, der tiltrækker brugere med en lav sandsynlighed for konvertering, sig fra dem, der tiltrækker mere værdifulde brugere? Og vil det i givet fald være en fordel at afsætte en mindre del af budgettet til dem?
  • Hvilke konverteringsstier følger de brugere, der opnår et dårligere resultat? Er der mulighed for mere effektiv marketing på disse stier?

Remarketingmålgrupper

Brugere, der er lige på tærsklen til at foretage en konvertering, er lettere at overbevise om, at de bør fuldføre den pågældende konvertering. Eksempelvis har brugere, som har undersøgt produktoplysninger eller lagt varer i indkøbsvognen, udsendt et stærkt signal om, at de er meget interesserede i de pågældende produkter. En effektiv opfølgning fra din side i form af en gennemtænkt remarketingkampagne kan give det sidste skub, der skal til for at få dem til at fuldføre processen.

Ved at oprette remarketingmålgrupper med udgangspunkt i de brugere, som med stor sandsynlighed vil foretage en konvertering, og offentliggøre de pågældende målgrupper på de forskellige marketingplatforme, du benytter, f.eks. Google Ads og Display & Video 360, kan du få brugerne til at udvise fornyet engagement alle de steder, hvor du har en onlineprofil.

Du kan også offentliggøre disse målgrupper i Optimize, så du kan få et klart billede af, hvilke justeringer af dit websiteindhold der med størst sandsynlighed vil føre til konverteringer.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Vælg selv din læringssti

Websitet google.com/analytics/learn er en ny ressource, du kan bruge som hjælp til at få mest muligt ud af Google Analytics 4. Her kan du finde videoer, artikler og trinvise vejledninger samt links til Google Analytics Discord og Google Analytics' blog, YouTube-kanal og GitHub-lager.

Start læringsprocessen allerede i dag!

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
3853126191537828703
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false