Google Ads-displaymålretning

Analysér effektiviteten af dine kampagner på Google Displaynetværket.

Rapporten Google Ads-displaymålretning giver dig mulighed for at analysere effektiviteten af de Google Ads-kampagner, som du har målrettet mod Google Displaynetværket (GDN, Google Display Network). Rapporten indeholder data fra kampagner af typerne Kun Displaynetværket og Søgenetværk med udvalg fra Displaynetværket, der bruger en eller flere af de tilgængelige målretningsmuligheder:

  • Displaysøgeord
  • Administrerede placeringer
  • Emner
  • Interesser og remarketing
  • Alder
  • Køn

Rapporten Google Ads-displaymålretning anvender de enkelte målretningsmuligheder som primære dimensioner. Rapporten indeholder også dimensionerne Kampagne og Annoncegruppe for alle dimensioner med undtagelse af Administrerede placeringer.

Du kan analysere de enkelte primære dimensioners metrics for Anskaffelse, Adfærd og Konverteringer for trafik, der er målrettet via den pågældende målretningsmulighed.

Rapporten giver dig mulighed for at forstå de afledte effekter af dine displayannoncer: I hvilken udstrækning brugerne engagerer sig med dit website, efter de har klikket på dine annoncer, og hvordan de konverterer.

Primære dimensioner

Displaysøgeord: Hvilke kombinationer af søgeord-kampagne-annoncegruppe er mest effektive på GDN?

Administrerede placeringer: Hvilke af de websites, apps og videoer, som du har valgt, er mest effektive?

Emner: Hvilke kombinationer af emne-kampagne-annoncegruppe er mest effektive?

Interesser og remarketing: Hvilke interessegrupper og remarketinglister er mest effektive i kombination med dine kampagner og annoncegrupper?

Alder: Hvilke kombinationer af aldersgruppe-kampagne-annoncegruppe er mest effektive?

Køn: Hvilke kombinationer af køn-kampagne-annoncegruppe er mest effektive?

Analyse

Du kan bruge følgende evalueringsmetoder til de dimensioner (målretningsmuligheder), der vises i konteksten kampagne-annoncegruppe:

Sammenlign alle: Hvis du vil sammenligne alle kombinationer for en målretningsmulighed, skal du sortere efter den relevante metric uden at filtrere tabellen. Vil du f.eks. se, hvilken kombination af søgeord-kampagne-annoncegruppe der genererer flest transaktioner eller mest omsætning, sorterer du den relevante kolonne fra højest til lavest – eller omvendt, hvis du vil se, hvilken kombination der opnår de laveste tal.

Filtrer efter kampagne og/eller annoncegruppe: Hvis du vil sammenligne alle målretningsmuligheder inden for konteksten af enkelt kampagne og/eller annoncegruppe, skal du filtrere tabellen, så den udelukkende indeholder den pågældende kampagne og/eller annoncegruppe. Ud fra de filtrerede data kan du så evaluere ting som effektiviteten af samtlige søgeord, emner eller remarketinglister, der er blevet brugt i en enkelt kampagne. Derefter kan du sortere de individuelle metrics og finde frem til de hhv. mest og mindst effektive.

Filtrer efter dimensionsværdi: Hvis du vil sammenligne ting som brugen af det samme søgeord eller den samme interessegruppe i konteksten af forskellige kampagner og annoncegrupper, skal du filtrere tabellen efter dimensionsværdi (f.eks. efter det specifikke søgeord, den specifikke interessegruppe eller den specifikke remarketingliste). Derefter kan du bl.a. se, om et søgeord klarer sig lige godt i alle kontekster, eller det gør sig særlig godt eller skidt i en bestemt kampagne.

Tilføj en sekundær dimension: Du har mulighed for at tilføje en sekundær dimension i forbindelse med alle de ovenstående tre metoder. Du kan f.eks. tilføje Brugere > Enhedskategori, så du ikke bare kan se dine målretningsmuligheder, men også hvor effektive de hver især har været pr. enhedskategori (computer, tablet og mobil).

Relaterede ressourcer

Få flere oplysninger om Google Displaynetværket i Hjælp til Google Ads.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Vælg selv din læringssti

Websitet google.com/analytics/learn er en ny ressource, du kan bruge som hjælp til at få mest muligt ud af Google Analytics 4. Her kan du finde videoer, artikler og trinvise vejledninger samt links til Google Analytics Discord og Google Analytics' blog, YouTube-kanal og GitHub-lager.

Start læringsprocessen allerede i dag!

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
17469495701601149591
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false