Opret målgrupper ud fra segmenter

Opret målgrupper til marketing- og testformål.

 

En ekstra fordel ved at kunne isolere delmængder af dine data er, at du kan bruge dem som udgangspunkt for målgrupper (f.eks specifikke grupper af brugere, som du målretter dine Google Ads-kampagner eller Optimize-eksperimenter imod). Hvis du for eksempel identificerer en delmængde af brugerne, der har lagt varer i deres indkøbsvogn, men ikke har foretaget et køb, vil disse brugere være en perfekt målgruppe til en remarketingkampagne: Du kan vise dem annoncer med rabat på varerne i deres indkøbsvogn, annoncer om gratis forsendelse eller nye annoncer om de samme produkter i et forsøg på at give dem et puf fremad i købsprocessen.

Du kan bruge et hvilket som helst segment som udgangspunkt for en målgruppe.

 

I denne artikel kan du læse om følgende:

 

Opret målgrupper ud fra segmenter

Sådan opretter du en målgruppe ud fra et segment:

  1. Log ind på din Analytics-konto.
  2. Åbn den visning, der indeholder det segment, du vil bruge.
  3. Åbn Rapporter. Du kan begynde med en hvilken som helst rapport.
  4. Klik på + Tilføj segment...
    Rapporten Målgruppeoversigt, + Tilføj segment fremhævet.
    ...for at åbne listen Segmenter.
    Listen over segmenter.
  5. Find det segment, du vil bruge som udgangspunkt for din målgruppe (i dette eksempel Sessioner med transaktioner).
    Listen over segmenter med "Sessioner med transaktioner" fremhævet.
  6. Klik på Handlinger > Opbyg målgruppe...
    Listen over segmenter med segmentet "Sessioner med transaktioner" > menuen Handlinger > kommandoen Opbyg målgruppe.

    ...for at åbne siden til konfiguration af Målgrupper.
    Siden til konfiguration af Målgrupper med indstillinger for visning og links mellem annoncer og konto.
  7. Angiv indstillingerne for links:
    • Visning: Vælg den Analytics-visning, hvor du vil gemme målgruppen.
    • Destinationskonto: Vælg den konto, som du vil dele målgruppen med (f.eks. Google Ads, Display & Video 360 eller Optimize).
  8. Klik på Næste trin for at åbne kontrolelementerne for Definer Målgruppe.
    Siden til konfiguration af Målgrupper med kontrolelementer for Definer målgruppe.
     

    For segmenter, der er hit- eller sessionsorienteret, har du kun ovenstående muligheder Brugere i løbet af de seneste syv dage og Varighed af medlemskab.

    Når du opretter et segment, der er brugerorienteret, har du en ekstra indstillingsmulighed, nemlig at definere et oversigtsvindue på 7, 14 eller 30 dage:
  9. Angiv definitionen af målgruppen:
    • Antal dage i oversigtsvinduet (kun brugerorienterede segmenter): Definer et oversigtsvindue på 7, 14 eller 30 dage for at angive en tidsramme for evaluering af adfærd, der kvalificerer brugere til din målgruppe. Hvis dit filter f.eks. indeholder brugere fra Centralasien og Transaktioner på over 2, og du indstiller oversigtsvinduet til 14 dage, så føjes enhver bruger fra Centralasien, hvis akkumulative transaktioner overstiger 2 i de sidste 14 dage, til målgruppen.
    • Brugere i løbet af de seneste syv dage (skrivebeskyttet): Estimerer størrelsen på din målgruppe ud fra antallet af brugere på dit website eller i din app i løbet af de seneste syv dage, der opfylder kriterierne for din målgruppe.
    • Varighed af medlemskab: Angiv det antal dage, som brugere, der opfylder kriterierne for din målgruppe, er kvalificerede til at få vist annoncer. Du kan sætte denne værdi til maksimalt 540.
    • Kvalifikation: De destinationer, hvor du kan udgive denne målgruppe, ud fra dens definition. Destinationerne omfatter annoncering på Google Søgenetværket og Displaynetværket, f.eks. Google Ads Display, Google Ads RLSA og Display & Video 360, og tjenester som f.eks. Google Optimize, hvor du bruger målgrupper til eksperimenter og personlig tilpasning. Hvis du har en Google Ads Mit kundecenter-konto (MCC, My Client Center), er den også en del af kvalificeringen for Google Ads.

      Hvis din målgruppe inkluderer Alder, Køn eller en af interessedimensionerne, kan du kun bruge denne målgruppe med Google Ads Display.
    • Navn på målgruppe: Indtast det ønskede navn på målgruppen.
  10. Behold den nuværende definition af målgruppen, som er den samme som for segmentet, eller klik på ikonet Rediger (blyantikonet)...
    Værktøj til segmentoprettelse.

    ... for at ændre definitionen. Hvis du vælger at redigere definitionen, åbnes Værktøj til segmentoprettelse.
    Værktøj til segmentoprettelse.

    Foretag de nødvendige ændringer, og klik derefter på Anvend for at vende tilbage til siden til konfiguration af Målgrupper.
  11. Klik på Gem.

 

 

Næste trin

Når du har oprettet en målgruppe, kan du bruge den på den konto, som du har delt den med. Hvis du for eksempel har delt målgruppen med en Google Ads-konto, kan du derefter føje den til en af ​​dine annoncegrupper, så brugerne i målgruppen er kvalificerede til at se annoncerne i din Google Ads-remarketingkampagne.

Få flere oplysninger om brugen af remarketingmålgrupper i Google Ads.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Vælg selv din læringssti

Websitet google.com/analytics/learn er en ny ressource, du kan bruge som hjælp til at få mest muligt ud af Google Analytics 4. Her kan du finde videoer, artikler og trinvise vejledninger samt links til Google Analytics Discord og Google Analytics' blog, YouTube-kanal og GitHub-lager.

Start læringsprocessen allerede i dag!

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
15934186754074092217
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false