Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu

Teknikker til analyse af organisk søgning på Google og SEO.

De følgende teknikker kan benyttes til analyse af SEO og organisk trafik på Google. Teknikkerne bygger på hinanden, så brug dem i forening.

I denne artikel:

Landingssideanalyse

Landingssider udgør et godt grundlag for analyse af den organiske søgetrafik, fordi den enkelte landingsside sandsynligvis er oprettet omkring et centralt søgeord, produkt eller tema. Som følge heraf relaterer indgående søgeordssøgninger sig generelt til det centrale på siden. Du kan se, hvilke organiske søgninger på Google, der relaterer til hvilke landingssider på dit website.

Start med at downloade denne tilpassede rapport (linket tager dig til din Analytics-konto). Rapporten viser, hvilke landingssider, der modtager trafik fra organisk søgning på Google, og hvor godt denne trafik klarer sig. (Husk, at du kan tilpasse rapporten, så den opfylder dine behov.)

  • Tidsgrafen viser tendensen i den organiske Google-trafik i løbet af dit aktive datointerval. Hvis du arbejder aktivt med at optimere dit website, bør indholdet vokse over tid.
  • Tabellen viser alle de landingssider, som modtog trafik fra organisk søgning på Google. De viste metrics er: Session, Afvisningsprocent, Gns. tid på side, Gns. sessionsvarighed, % nye sessioner, Målkonverteringsfrekvens, Omsætning og Værdi pr. session. Disse data er en hjælp til at måle kvaliteten af trafikken på Google organisk søgning for hver enkelt landingsside på dit website. Se specielt på Målkonverteringsfrekvenser, Omsætning og Værdi pr. session for at sætte tal på den værdi, som Google organisk trafik føjer til din virksomhed. Selv om det er fantastisk at få trafik og have en interesseret målgruppe, så er det vigtigt, at organisk trafik fører til konverteringer og omsætning. Få flere oplysninger om mål og konverteringer.

Segmentanalyse

Som nævnt under landingssideanalyse oprettes der ofte indhold omkring et centralt tema. Du kan gruppere dit indhold ud fra disse temaer via Segmenter og se, hvordan de enkelte grupper eller temaer klarer sig. Du ønsker måske at se, hvordan en bestemt produktkategori klarer sig - det kunne f.eks. være "digitalkameraer" – eller undersøge en mere generel kategori såsom "kameraer". Definer dine segmenter så detaljeret eller så bredt, som du synes.

Du kan definere et avanceret segment for et tema ved at oprette betingelser på grundlag af Landingsside (f.eks. “Landingsside , som indeholder /digitalkamera”). Du kan bruge din egen viden om websitet til at identificere de landingssider, som relaterer sig til et tema. Du kan også identificere landingssider ved hjælp af data fra Google Search Console (se Søgeordsanalyse med Search Console-data nedenfor).

Her er nogle segmenter, du kan overveje at oprette.

  • Et segment, som indeholder “google/organisk”, men ekskluderer landingssider for varemærker. Dette gør det muligt for dig at sammenligne generelle trends for organiske søgeord for såvel varemærker som ikke-varemærker.
  • Et varemærkesegment, der indeholder din startside, “om os”-siden og andre sider med varemærkebudskaber.
  • Et organisk varemærkesegment, der indeholder både “google/organisk” og landingssider for varemærker.
  • Organiske varemærkesegmenter for forskellige geografiske placeringer. Du kan også oprette segmenter for de geografiske områder, du analyserer, og bruge dem til den tilpassede rapport i ovenstående landingssideanalyse.

Multikanaltragte og attributionsanalyse

Lige som du kan oprette segmenter, der er baseret på landingssider, kan du også oprette kanalgrupperinger for multikanaltragte og attributionsanalyse. Når du har identificeret dine varemærkelandingssider (se Søgeordsanalyse med Search Console-data nedenfor), kan du oprette kanalgrupperinger for både varemærker og ikke-varemærker. Du kan derefter se de roller, som varemærke- og ikke-varemærkekanaler spiller i igangsætning, assistering og afslutning af salg og konverteringer. Du kan også sammenligne pengeværdien af kanalerne ud fra forskellige attributionsmodeller.

Søgeordsanalyse med Search Console-data

Brug Google Search Console til at se søgeforespørgsler, der genererer trafik til dit website. Du kan få adgang til data i Google Search Console på to måder: Via din Search Console-konto og i Analytics under Anskaffelse > Søgemaskineoptimering.

På din Search Console-konto navigerer du til Søgetrafik > Søgeforespørgsler. Rapporten kan filtreres, så brug feltet Filtre (skærmbilledet herunder) til at filtrere for forespørgsler, som indeholder dine termer for varemærker og ikke-varemærker, afhængigt af hvilket segment du analyserer.

Webmaster Tools screenshot

Der er flere måder, du kan bruge denne liste på:

  • Når du har søgt efter varemærkeindhold, skal du klikke på den øverste varemærkeforespørgsel for at finde ud af, hvilke landingssider de fører til.
  • Gennemgå listen for at finde de forventede søgeord. Hvis søgeord, som du forventede at se, ikke vises, har dit website muligvis ikke tilstrækkeligt med brugbart indhold, som er relevant i forhold til søgeordene.
  • Sammenlign Eksponeringer og CTR for at identificere potentielle områder for forbedring. Du kan foretage dig forskellige ting for at gøre dit indhold mere indbydende, så flere brugere klikker på det på søgeresultatsiderne. Navnet på din side vises under resultater, så sørg for, at det er relevant og nøjagtigt. Gennemgå også dine siders metabeskrivelser, da Google kan vise teksten i søgeresultater.

Få flere tips og teknikker i Hjælp til Search Console.

Generering af idéer til indhold

Det meste af den analyse, vi har beskæftiget os med indtil nu, fokuserer på resultaterne af det, som du er i gang med nu. En teknik til at identificere søgeord eller klynger af søgeord, der fungerer godt for SEO, er at lancere en undersøgelseskampagne ved hjælp af Google AdWords. Her følger nogle idéer til analyse:

  • Brug rapporten AdWords > Søgeord til bedre at forstå, hvilke søgord der genererer konverteringer og omsætning til din virksomhed.
  • Foretag segmentering af de betalte søgeord, som fungerer, og analysér hvorfor (bedste søgeord for hvert geografiske område/sprog, for hvert produkt og for hvert kundesegment).
  • Analysér søgeordenes i forhold til forskellige typer mikrokonverteringer (e-mailtilmeldinger, lagt i indkøbsvogn, find butik, PDF-downloads).
  • Brug multikanaltragte til at analysere, hvor søgeordsklyngerne er placeret i konverteringstragten, og brug dette til at evaluere søgeord i den øvre tragt, som måske ikke er indlysende.

Analyse af intern websitesøgning

Som nævnt kan du segmentere google/organic-trafik for at se landingssider, men du kan også segmentere den for at se, hvilke forespørgsler der blev foretaget via intern websitesøgning. Det giver dig mulighed for at se, hvad brugere, som er kommet via Google organisk søgning, kigger efter, når de er på dit website. Forespørgslerne relaterer sig sædvanligvis til de søgninger, de brugte for at finde websitet.

Brug dette google/organic-segment (linket fører dig til din Analytics-konto), og gå til Adfærd > Site Search. Derefter ser du de søgetermer, der er blevet brugt af brugere, der er ankommet til dit website via organisk søgning på Google. Brug termerne til at forbedre din nuværende indholdsstrategi eller til at finde nye idéer til indholdet.

I den samme rapport kan du tilføje en sekundær dimension for at identificere landingssiden for hvert af de interne søgeord. Disse oplysninger indikerer ikke-optimal søgeordsmålretning: Hvis brugerne anvender intern websitesøgning til at justere det, de søger efter, er de ikke kommet ind på dit website via en passende landingsside.

Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?