[UA] Betydningen af værdien "(not set)"

Denne artikel omhandler værdien "(not set)" i Universal Analytics. Gå til [GA4] Betydningen af værdien "(not set)" i dine rapporter for at få oplysninger om problemer med værdien "(not set)" i Google Analytics 4.

(not set) er et pladsholdernavn, som Analytics bruger, når der ikke er modtaget oplysninger om den dimension, du har valgt. Årsagerne til, at (not set) vises som en dimensionsværdi, varierer fra rapport til rapport.

I denne artikel kan du læse om følgende:

Annonceringsrapporter

Google Ads

Hvis (not set) vises i dine Google Ads-rapporter, betyder det, at det website eller den app, der spores data for via Analytics-kontoen, modtager trafik fra en Google Ads-konto, der ikke er knyttet til rapporteringsvisningen. Du skal i så fald tjekke følgende:

Af og til kan oplysninger i forbindelse med et klik gå tabt, selv om automatisk tagging er aktiveret. Du kan derfor se nogle (not set)-poster i stedet for søgeord, annonceindhold eller kampagneoplysninger, der ikke kunne indsamles.

Matchet søgeforespørgsel

Hvis (not set) vises i dine rapporter af typen Google Ads > Matchet søgeforespørgsel, er det sandsynligt, at alle værdier i Google Ads-sektionen er (not set) som beskrevet i ovenstående afsnit. Hvis datarapporteringen er korrekt i de almindelige Google Ads-rapporter (Kampagner og Søgeord), kan der være andre årsager til, at (not set) vises i rapporten Matchet søgeforespørgsel:

  • Trafik på Google Displaynetværket (denne trafik har ikke en tilknyttet forespørgsel og vises derfor som (not set))
  • Manuelt taggede kampagner (denne rapport virker kun for automatisk tagget trafik)
  • Ugyldige klik vises som (not set)
  • I Google Ads-rapporten Søgetermer rapporteres alle termer, der er klassificeret som "(andre søgetermer)", som (not set).

Adfærdsrapporter

Websiteindhold > Landingssider

Hvis du ser (not set) som en værdi for Landingsside, skyldes dette normalt en session uden hits på side- eller skærmvisningsniveau.

Det er muligt at have en session uden en side- eller en skærmvisning, men som indeholder en anden form for interaktionshittype (f.eks. en hændelses- eller en e-handelshittype). Du kan se et par eksempler på sessioner med forskellige hittyper ved at læse om forskellen mellem indgange og sessioner.

For at identificere, hvilken hittype der forårsager problemet, skal du bruge det avancerede filter (som du finder øverst i datatabellen), så dataene kun omfatter side-/skærmvisninger, der matcher præcis 0, i følgende rapporter: Adfærd > Hændelser, Anskaffelse > Social > Plugins og Konverteringer > E-handel.

I de fleste tilfælde skyldes problemet enten et visningsfilter, der fjerner specifikke side-/skærmvisninger, eller udeladelsen af sidevisningssporing på websider eller udeladelsen af skærmvisningssporing i Android- eller iOS-apps.

Målgrupperapporter

Teknologi > Browser og OS > Skærmopløsning

Det er helt almindeligt, at der vises (not set) for den skærmopløsning, der har den højeste konverteringsrate for e-handel. Derudover kan der være en høj forekomst af (not set) for konverteringsrate for e-handel for disse dimensioner:

  • Flash-version (opstår, hvis Flash er deaktiveret i webbrowserindstillingerne)
  • Skærmfarve
  • Sprog (i rapporten Demografi)

Disse trafiksegmenter er generelt små og ikke statistisk signifikante.

Anskaffelsesrapporter

Displayannonceklik

Rapporten Kilde/medium indeholder alle sessioner på en annoncørs website. Sessioner, der er et resultat af et klik på en displayannonce (målt i Campaign Manager), er grupperet under kilde/medium for dfa/cpm.

Når Campaign Manager-dimensioner bruges som sekundære dimensioner i rapporten Kilde/medium, tildeles værdien "(not set)" i Google Analytics, hvis det registreres, at trafikken stammer fra Campaign Manager-annoncer, men trafikken ikke kan matches med tilknyttede Campaign Manager-annoncørkonti.

Her er nogle af de mest almindelige årsager til, at trafik registreres som "(not set)" under dfa/cpm:

  • Trafikken stammer fra Campaign Manager-annoncørkonti, der ikke er tilknyttet.
  • Værdien dclid er udformet forkert, så Google Analytics ikke er i stand til at matche den.
  • Der er føjet en hårdkodet dclid-værdi til klikwebadresserne i Campaign Manager.
  • Der er ikke knyttet DoubleClick-cookies til de modtagne hitoplysninger. Dette skyldes typisk brugerens præferencer eller browserindstillinger.
    • En session kan kun tilskrives den tilknyttede kampagne, hvis der er et DoubleClick-bruger-id, uanset om der er et dclid eller ej.
    • DoubleClick-bruger-id'et gemmes i en DoubleClick-cookie.

Hvis en Google Analytics-konto er knyttet til både Campaign Manager og Display & Video 360, er standardværdien for kilde/medium for Campaign Manager- og Display & Video 360-trafik dfa/cpm.

  • Hvis Google Analytics er i stand til at knytte trafik til Display & Video 360-kampagneoplysningerne, er kilde/medium dbm/cpm.
  • Hvis Google Analytics ikke er i stand til at tilknytte Display & Video 360-kampagneoplysningerne på grund af manglende DoubleClick-cookies, tilskrives dfa/cpm som kilde/medium. Hvis du tilføjer en sekundær dimension, der er relateret til kampagnen, vises den som "(not set)".
  • Hvis Google Analytics-ejendommen kun er knyttet til Display & Video 360, er kilde/medium altid dbm/cpm.

Andre rapporter

Tilpassede rapporter

Når du vælger en trafikkilderelateret dimension, f.eks. Kampagne), i en tilpasset rapport, anvendes dimensionen på alle sessioner på kontoen og ikke blot på trafik fra betalt søgning (som ofte kaldes for CPC-trafik). Derfor bliver sessioner, der ikke har tilknyttede kampagneoplysninger (f.eks. direkte trafik eller henvisningstrafik), rapporteret som (not set). Du ser noget lignende, hvis du vælger rapporten Alle kampagner under Anskaffelse i stedet for rapporten Kampagner under Anskaffelse > Google Ads.

I stedet for at oprette en tilpasset rapport er den bedste måde at få disse oplysninger på at bruge et avanceret segment i den specifikke rapport.

Besøgsflow

Ligesom det er tilfældet med de tilpassede rapporter, kan du, når du vælger en dimension, f.eks. Kampagne, i besøgsflowet, se (not set) på tragtstien, fordi ingen sessioner fra direkte trafik og henvisningstrafik indeholder kampagneoplysninger. Bemærk! (Alle andre kampagnekilder) + (not set) = samlet antal sessioner.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
16410248130568383921
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false