Om stikprøvetagning af data

I dataanalyse er stikprøvetagning en metode til analyse af en undergruppe af alle data med henblik på at uddrage de meningsfulde oplysninger i et større datasæt. Hvis du f.eks. vil anslå antallet af træer i et område på 100 hektar med en ret ensartet fordeling af træer, kan du tælle, hvor mange træer der er i et område på én hektar, og gange dette tal med 100 eller tælle, hvor mange træer der er i et område på en halv hektar, og gange dette tal med 200 for at få et præcist estimat af antallet af træer i det samlede område på 100 hektar.

I denne artikel får du en forklaring på, hvornår Analytics anvender stikprøvetagning af sessioner på dine data med henblik på at sikre dig rettidige rapporter med relevante og præcise data.

 

I denne artikel kan du læse om følgende:

Grænseværdier for stikprøvetagning

Der anvendes ikke stikprøvetagning i standardrapporter.

Ad hoc-forespørgsler vedrørende dine data er underlagt følgende generelle grænseværdier for stikprøvetagning:

  • Standardversionen af Analytics: 500.000 sessioner på ejendomsniveau for det datointerval, du benytter
  • Analytics 360: 100.000 sessioner på visningsniveau for det datointerval, du benytter

I nogle tilfælde kan det være færre sessioner, der er udtaget som stikprøver. Dette kan skyldes kompleksiteten af din Analytics-implementering, brugen af visningsfiltre, kompleksiteten af forespørgsler til segmentering eller en kombination af disse faktorer. Selvom vi gør vores bedste for at udtage op til de ovenfor angivne grænser til stikprøve, er det normalt, at der ind imellem returneres lidt færre sessioner for en ad hoc-forespørgsel.

Hvornår anvendes stikprøvetagning?

I nedenstående afsnit forklares det, hvor du kan forvente, at der er brugt stikprøvetagning af sessioner i Analytics-rapporter.

Standardrapporter

I ruden til venstre under Målgruppe, Anskaffelse, Adfærd og Konverteringer i Analytics kan du se et sæt forudkonfigurerede standardrapporter.

I Analytics gemmes der ét fuldstændigt, ufiltreret datasæt for hver ejendom på hver konto. For hver rapporteringsvisning på en ejendom opretter Analytics desuden tabeller med samlede dimensioner og metrics ud fra de fuldstændige, ufiltrerede data. Når du kører en standardrapport, sender Analytics forespørgsler til tabellerne med samlede data for hurtigt at kunne levere resultater uden stikprøvetagning.

Analytics tilføjer løbende nye rapporter og foretager nogle gange ændringer af den måde, som metrics beregnes på. Hvis datointervallet for en rapport omfatter et tidspunkt, der ligger før, rapporten blev tilføjet, eller før metric-beregningen blev ændret, kan Analytics foretage en ad hoc-forespørgsel, og der tages muligvis en stikprøve af dataene.

Der tages en stikprøve af data, når de rapporter, der omfatter metrics'ene Brugere og Aktive brugere, indeholder data fra før september 2016. Få flere oplysninger

Standardrapporter er uden stikprøvetagning både i standardversionen af Analytics og Analytics 360. Men hvis du bruger funktionen til tilsidesættelse af automatisk tagging, vil du dog muligvis opleve stikprøvetagning i nogle af dine Google Ads-rapporter.

Ad hoc-rapporter

Hvis du ændrer en standardrapport, f.eks. ved at anvende et segment, et filter eller en sekundær dimension, eller hvis du opretter en tilpasset rapport med en kombination af dimensioner og metrics, som ikke er med i en standardrapport, genererer du en ad hoc-forespørgsel vedrørende Analytics-data.

I første omgang undersøger Analytics, om alle de oplysninger, du har anmodet om via din ad hoc-forespørgsel, findes i tabellerne med samlede data. Hvis oplysningerne ikke findes der, sender Analytics en forespørgsel til det fuldstændige, ufiltrerede datasæt.

Der anvendes stikprøvetagning til ad hoc-forespørgsler, hvis antallet af sessioner for det datointerval, du benytter, overstiger grænseværdien for din ejendomstype.

Algoritmen til stikprøvetagnings bruger en stikprøve af de samlede data, som er proportionel med den daglige fordeling af sessioner for ejendommen inden for det datointerval, du benytter. Hvis der f.eks. anvendes en stikprøvefrekvens på 25 % over et tidsrum på fem dage, omfatter stikprøven 25 % af det samlede antal sessioner pr. dag:

  Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Samlet antal sessioner 200.000 100.000 200.000 300.000 200.000
Stikprøvefrekvens på 25 % 50.000 25.000 50.000 75.000 50.000

 

Stikprøvefrekvensen varierer fra forespørgsel til forespørgsel, afhængigt af antallet af sessioner i et datointerval for en given visning.

Når stikprøvetagning er aktiveret, vises meddelelsen Denne rapport er baseret på N % af sessionerne øverst i rapporten.

Til højre for denne meddelelse er der to valgmuligheder mht. stikprøvestørrelse:

  • Større præcision: Hvis du vælger denne mulighed, anvendes den størst mulige stikprøve, så du får resultater, der er meget repræsentative for hele datasættet
  • Hurtigere svar: Hvis du vælger denne mulighed, anvendes der en mindre stikprøve, så du får resultater hurtigere
Sampling controls: Greater precision or Faster response
Kontrolelementer i forbindelse med stikprøvetagning.

Andre rapporter

Stikprøvetagning fungerer anderledes i forbindelse med disse rapporter end i forbindelse med standardrapporter eller ad hoc-forespørgsler.

Rapporterne for multikanaltragte

Ligesom det er tilfældet med standardrapporter, anvendes der ikke stikprøvetagning, medmindre du ændrer rapporten (f.eks. ved at ændre tilbagebliksperioden), ved at ændre, hvilke konverteringer der medtages, eller ved at tilføje et segment eller en sekundær dimension. Hvis du ændrer rapporten, returneres der maksimalt en stikprøve på 1 mio. konverteringer.

Flowvisualiseringsrapporter

Flowvisualiseringsrapporter (Brugerflow, Adfærdsflow, Hændelsesflow og Målflow) genereres ud fra maksimalt 100.000 sessioner for det valgte datointerval.

Resultaterne i flowvisualiseringsrapporterne, som omfatter data om indgangs- og afslutningsfrekvens samt konverteringsrate, kan afvige fra resultaterne i standardrapporterne Adfærd og Konverteringer, som er baseret på et andet stikprøvesæt.

Filtre og segmenter

I standardversionen af Analytics og Analytics 360 bruges der stikprøvetagning af sessionsdata på visningsniveau, efter at der er blevet anvendt visningsfiltre. Hvis der f.eks. bruges visningsfiltre til at inkludere eller ekskludere sessioner, tages stikprøven kun fra disse sessioner.

I både standardversionen af Analytics og Analytics 360 anvendes der segmenter, efter at der er blevet anvendt rapportfiltre og foretaget stikprøvetagning, hvilket betyder, at et segment kan omfatte færre sessioner end antallet i den overordnede stikprøve.

Valg af stikprøvestørrelse

Brug kontrolelementerne til at skifte mellem den maksimale stikprøvestørrelse, hvis du vil have en mere præcis rapport, og en mindre stikprøvestørrelse, hvis du vil have et hurtigere svar på din forespørgsel.

Hvis du vil undgå stikprøvetagning, kan du forkorte datointervallet i din rapport, indtil antallet af sessioner er under grænseværdien for stikprøvetagning, hvis dette er muligt med den aktuelle datavolumen.

Hvis du bruger Google Analytics 360, har du to andre muligheder for at få rapporter uden stikprøvetagning:

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Vælg selv din læringssti

Websitet google.com/analytics/learn er en ny ressource, du kan bruge som hjælp til at få mest muligt ud af Google Analytics 4. Her kan du finde videoer, artikler og trinvise vejledninger samt links til Google Analytics Discord og Google Analytics' blog, YouTube-kanal og GitHub-lager.

Start læringsprocessen allerede i dag!

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
1715523423891037433
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false