Om remarketingmålgrupper i Analytics

Engager målgrupper igen, der sandsynligvis vil foretage en konvertering.

En remarketingmålgruppe er en liste med cookies eller mobilannonce-id'er, der repræsenterer en gruppe brugere, du ønsker at nå ud til igen, fordi der er stor sandsynlighed for, at de vil foretage en konvertering. Du opretter remarketingmålgrupper ud fra brugeradfærd på dit website eller i din app og bruger derefter målgrupperne som grundlag for remarketingkampagner på dine annoncekonti, f.eks. Google Ads og Display & Video 360.

I denne artikel kan du læse om følgende:

Identifikation af adfærd

Du kan bruge brede adfærdskriterier, såsom bare at have startet en session på dit website eller åbnet din app, eller du kan brugere mere snævre kriterier, såsom interaktion med specifikke produkter.

Du kan f.eks. oprette en af følgende remarketingmålgrupper og engagere brugerne i dem med følgende annoncetyper.

Målgruppekriterier Annoncetype
Brugere, som har set sider med produktoplysninger, men som ikke har føjet varerne til indkøbsvognen Annoncer for de varer, de ikke har føjet til indkøbsvognen
Brugere, der føjer varer til indkøbsvognen, men som ikke gennemfører købet Annoncer med en rabatkode til varerne i indkøbsvognen
Brugere, der har købt vare X og Y Annoncer for relateret vare Z

Når en brugers adfærd opfylder de kriterier, du har angivet, inkluderes det tilknyttede cookie- eller enhedsannonce-id i målgruppen. Når en af brugerne med disse cookies eller id'er senere besøger websites på Google Displaynetværk eller bruger Google Søgning, er de kvalificerede til en af dine remarketingannoncer, hvis du vinder annonceauktionen.

Efterhånden som du får mere erfaring med remarketing, kan du skræddersy dit annoncemateriale og anvende optimale løsninger for remarketing.

 

Oversigt over, hvordan du opretter og bruger remarketingmålgrupper

Du kan bruge remarketingmålgrupper i Google Ads og Display & Video 360. Integration med Google Ads er tilgængelig for alle Analytics-konti. Integration med Display & Video 360 er kun tilgængelig for Google Analytics 360-konti.

Når du vil oprette en remarketingmålgruppe, skal du angive den annoncekonto, du vil bruge, og derefter angive målgruppekriterierne.

Du kan gøre følgende for at angive kriterier for målgruppen:

  • Vælg mellem forudkonfigurerede målgruppedefinitioner
  • Opret en ny målgruppedefinition
  • Importér et segment

Når du gemmer en målgruppe, bliver den tilgængelig på den annoncekonto, du har angivet, og du kan bruge den i de remarketingkampagner, du administrerer der.

For at kunne bruge en målgruppe i Google Ads skal du føje den til mindst én af dine annoncegrupper.

Hvis du vil bruge en remarketingmålgruppe på mere end én Google Ads-konto, skal du linke din Analytics-ejendom til en Google Ads-managerkonto og derefter dele remarketinglister. Hvis du vil bruge målgruppen på mere end én Google Marketing Platform-konto, skal du oprette listen for hver linket konto igen.

Integration med Google Ads

Integrationen med Google Ads giver nogle ekstra valgmuligheder, der udbygger standard Google Ads-remarketing.

  • Opret remarketinglister baseret på Analytics-data. Opbyg dine målgrupper ud fra Analytics-metrics og -dimensioner (for eksempel Sessionens varighed, By og Opnåelse af mål) og skabe engagere brugere, der udfører en bestemt sekvens af handlinger på dit website (for eksempel brugere, der har besøgt produktside A og derefter klikkede på knappen "føj til indkøbsvogn").
  • Aktivér remarketing med en enkel administratorindstilling i Analytics. Du behøver ikke foretage yderligere ændringer i kode eller føje yderligere remarketing-tags til dit website.

En remarketingmålgruppe skal mindst indeholde 100 unikke cookies, for at der vises annoncer til den pågældende målgruppe på Google Displaynetværket. Remarketinglister til søgeannoncer skal indeholde mindst 1.000 unikke cookies. Minimumkravene til cookies er de samme for sporingspixels i Google Ads og Analytics.

Google Ads-remarketingtags ift. Analytics-sporingskode og Dataimport

Implementeringsproceduren for Google Ads-remarketingtagget og Analytics-sporingskoden er forskellig, og der er også forskel på, hvilke data der indsamles. I Analytics kan du desuden vælge Dataimport, som giver dig mulighed for at importere en bred vifte af data ud over dem, der indsamles med sporingskoden.

I Google Ads opbygger du remarketinglister ud fra de data, der indsamles via remarketingtagget. I Analytics opbygger du remarketingmålgrupper ud fra hvilke som helst af de data, du har i Analytics. Du kan kombinere de to metoder ved at linke en Google Ads-konto til en Analytics-konto.

Google Ads Analytics
Websites: Du genererer et ekstra remarketingtag til websites og tilføjer derefter dette tag på dine websider.

Apps: Du genererer et remarketing-id til apps og tilføjer derefter id'et i din app.

Få flere oplysninger
Websites: Du bruger den aktuelle Analytics-sporingskode og aktiverer remarketing via indstillingerne for din Analytics-ejendom.

Apps: Du ændrer den sporingskode, du har inkluderet i din app.

Få flere oplysninger
Du kan oprette remarketinglister ud fra følgende regler:

Websites:
  • Besøgende på en side
  • Besøgende på en side, der ikke besøgte en anden side
  • Besøgende på en side, der også besøgte en anden side
  • Besøgende på en side på bestemte datoer
  • Besøgende på en side med et bestemt tag
Apps:
  • Alle brugere af en app
  • Personer, som har eller ikke har brugt en app for nylig
  • Personer, som bruger bestemte versioner af en app
  • Personer, som har udført bestemte handlinger i en app
Du kan oprette remarketingmålgrupper ud fra hvilke som helst af ​​dine Analytics-data, heriblandt følgende:
  • Alle standard-Analytics-data
  • Data, der er importeret fra linkede Google Ads-konti
  • Data, der er importeret fra linkede Google Marketing Platform-konti
  • Data, der er importeret via Dataimport (f.eks. CRM-data, produktmetadata eller tilpassede data)
Remarketinglister er en integreret del af Google Ads. Remarketingmålgrupper er en integreret del af Analytics og deles automatisk med en enkelt linket Google Ads-konto.
Google Ads-tags lagrer annonceringscookierne.
Eksempel: En bruger, der ikke er lagret en annonceringscookie for, ankommer til et website, hvor Google Ads-remarketingtagget er implementeret, annonceringscookien lagres, og brugeren føjes til remarketinglisten.
Analytics-sporingskodetags læser annonceringscookierne.
Eksempel: En bruger, der ikke er lagret en annonceringscookie for, ankommer til et website, hvor den Analytics-remarketingaktiverede sporingskode er implementeret, annonceringscookien lagres ikke, og brugeren føjes ikke til listen.
Du kan bruge remarketinglister på både Display- og Søgenetværket. Du kan bruge remarketingmålgrupper på både Display- og Søgenetværket.

 

Næste trin

  1. Aktivér annonceringsfunktioner i Analytics.
  2. Få flere oplysninger om, hvordan du opretter remarketingmålgrupper.
Remarketinglister til søgeannoncer med Analytics
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?