Afslutningsfrekvens kontra afvisningsprocent

Hurtigt overblik

Når du skal forstå forskellen mellem afslutningsfrekvens og afvisningsprocent for en bestemt side, skal du være opmærksom på følgende:

  1. Afslutningsfrekvens beregnes på baggrund af alle sidevisninger af siden og angiver den procentdel, hvor siden var den sidste i sessionen.
  2. Afvisningsprocent beregnes på baggrund af alle sessioner, der begynder med siden, og angiver den procentdel af disse, hvor den var den eneste i sessionen.
  3. Afvisningsprocent for en side baseres kun på sessioner, der begynder med den pågældende side.  

Detaljeret gennemgang

Lad os se lidt nærmere på det sidste punkt ved hjælp af et eksempel. Dit website har siderne A til C, og der er kun én session pr. dag, og denne har den følgende sidevisningsrækkefølge:

  • Mandag: Side A > Side B > Side C
  • Tirsdag: Side B > Side A > Side C
  • Onsdag: Side A > Afslutning

Rapporten Indhold for Side A viser tre sidevisninger og en afvisningsprocent på 50 %.  Du ville måske have gættet på, at afvisningsprocenten ville være 33 %, men sidevisningen om tirsdagen for Side A, inkluderes ikke i beregningen af sidens afvisningsprocent. Tænk på, at en afvisning er en session med kun én interaktion fra brugeren, og når analysen er centreret omkring sessionen, kan der stilles et simpelt ja/nej-spørgsmål: "Indeholdt denne session mere end én sidevisning?".Hvis svaret er "nej", er det vigtigt at finde ude af, hvilken side der var involveret i afvisningen.  Hvis svaret er "ja", er det kun vigtigt, at den første side i sessionen førte til andre sidevisninger.  Afvisningsprocenten for en side er derfor kun relevant, når siden er den første i sessionen.

Lad os nu udvide eksemplet for at se nærmere på metrics for afslutningsfrekvens og afvisningsprocent for en række dage med kun én session på dit website.

  • Mandag: Side B > Side A > Side C > Afslutning
  • Tirsdag: Side B > Afslutning
  • Onsdag: Side A > Side C > Side B > Afslutning
  • Torsdag: Side C > Afslutning
  • Fredag: Side B > Side C > Side A > Afslutning

Beregningerne af afslutningsfrekvens og afvisningsprocent er:

Afslutningsfrekvens

  • Side A: 33 % (tre sessioner omfattede Side A, og én session afsluttede fra Side A)
  • Side B: 50 % (fire sessioner omfattede Side B, og to sessioner afsluttede fra Side B)
  • Page C: 50 % (fire sessioner omfattede Side C, og to sessioner afsluttede fra Side C)

Afvisningsprocent:

  • Side A: 0 % (én session begyndte med Side A, men det var ikke en enkeltsidesession, så den har ingen afvisningsprocent)
  • Side B: 33 % (afvisningsprocenten er mindre end afslutningsfrekvensen, da tre sessioner startede med Side B, hvoraf én førte til en afvisning)
  • Side C: 100 % (én session begyndte med side C, og den førte til en afvisni)
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?