Forskellen mellem Google Ads-klik og sessioner, brugere, indgange, sidevisninger og unikke sidevisninger i Analytics

Dataene på din Analytics-konto kan nemt misforstås på grund af de mange næsten ens udtryk, der bruges i forskellige rapporter. I denne artikel kan du læse mere om de udtryk, der oftest fører til spørgsmål.

I denne artikel kan du læse om følgende:

Klik ift. sessioner

Der er en vigtig forskel mellem klik (f.eks. i dine Google Ads-rapporter) og sessioner (f.eks. i rapporten Målgruppe). Kolonnen Klik i dine rapporter viser, hvor mange gange brugerne har klikket på dine annoncer, mens Sessioner viser antallet af unikke sessioner, der blev iværksat af dine brugere. Der er flere forskellige årsager til, at disse to tal ikke stemmer overens:

  • En bruger klikker muligvis på din annonce flere gange. Når én person klikker på en annonce flere gange i samme session, registrerer Google Ads flere klik, mens Analytics registrerer de separate sidevisninger som én session. Dette er en almindelig adfærd hos brugere, der foretager sammenligningsshopping.
  • En bruger kan klikke på en annonce og derefter senere under en anden session vende direkte tilbage til websitet via et bogmærke. Henvisningsoplysningerne fra den oprindelige session bevares i dette tilfælde, så det ene klik resulterer i flere sessioner.
  • En bruger klikker f.eks. på din annonce, men forhindrer fuldstændig indlæsning af siden ved at gå videre til en anden side eller ved at klikke på browserens Stop-knap. I dette tilfælde er Analytics-sporingskoden ikke i stand til at aktivere og sende sporingsdata til Google-serverne. Google Ads registrerer dog stadig et klik.
  • For at sikre mere nøjagtig fakturering bliver ugyldige klik automatisk bortfiltreret i dine Google Ads-rapporter. Analytics rapporterer imidlertid disse klik som sessioner på dit website for at vise et komplet sæt trafikdata.

Få flere oplysninger om forskellene mellem klik og sessioner.

Klik ift. brugere

Der er en vigtig forskel mellem klik (f.eks. i dine Google Ads-rapporter) og brugere (f.eks. i rapporten Målgruppe). I kolonnen Antal klik i dine Google Ads-rapporter kan du se, hvor mange gange brugere har klikket på dine annoncer, men Brugere viser dig antallet af unikke (deduplikerede) brugere, der har klikket på dine annoncer. Der er flere forskellige årsager til, at disse to tal ikke stemmer overens:

  • En bruger klikker muligvis på din annonce flere gange. Når den samme person klikker på en annonce flere gange i samme session, registreres der flere klik i Google Ads, men i Analytics registreres der en enkelt bruger. Dette er en almindelig adfærd hos brugere, der foretager sammenligningsshopping.
  • En bruger klikker f.eks. på din annonce, men forhindrer fuldstændig indlæsning af siden ved at gå videre til en anden side eller ved at klikke på browserens Stop-knap. I dette tilfælde er Analytics-sporingskoden ikke i stand til at aktivere og sende sporingsdata til Google-serverne, og der tælles derfor ingen bruger. Google Ads registrerer dog stadig et klik.
  • For at sikre mere nøjagtig fakturering bliver ugyldige klik automatisk bortfiltreret i dine Google Ads-rapporter. Analytics rapporterer dog om de brugere, der har klikket på annoncer, så du får vist fuldstændige trafikdata.

Sessioner ift. brugere

Analytics registrerer både sessioner og brugere på din konto. Sessioner repræsenterer antallet af individuelle sessioner, der igangsættes af alle brugerne på dit website. Hvis en bruger er inaktiv på dit website i 30 minutter eller derover, vil eventuelle efterfølgende aktiviteter blive tilskrevet en ny session. Brugere, som forlader dit website og vender tilbage inden for 30 minutter, medregnes som en del af den oprindelige session.

En brugers første session inden for et bestemt datointerval betragtes som en ny session og en yderligere bruger. Eventuelle fremtidige besøg af den samme bruger i løbet af den valgte tidsperiode registreres som yderligere sessioner, men ikke som yderligere brugere.

Sessioner ift. indgange

Sessioner øges med det første hit i en session, mens indgange øges med det første sidevisningshit i en session. Hvis det første hit i sessionen ikke er en sidevisning, ser du muligvis en forskel i antallet af sessioner og antallet af indgange.

Sidevisninger ift. unikke sidevisninger

En sidevisning defineres som en visning af en side på dit website, som spores af Analytics-sporingskoden. Hvis en bruger klikker på Indlæs igen efter at være nået frem til en side, tælles dette som en yderligere sidevisning. Hvis en bruger navigerer til en anden side og derefter vender tilbage til den oprindelige side, registreres der også en ekstra sidevisning.

En unik sidevisning, som i rapporten Indholdsoversigt, samler de sidevisninger, som genereres af samme bruger i løbet af samme session. En unik sidevisning udgør antallet af sessioner, under hvilke den pågældende side blev vist en eller flere gange.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Vælg selv din læringssti

Websitet google.com/analytics/learn er en ny ressource, du kan bruge som hjælp til at få mest muligt ud af Google Analytics 4. Her kan du finde videoer, artikler og trinvise vejledninger samt links til Google Analytics Discord og Google Analytics' blog, YouTube-kanal og GitHub-lager.

Start læringsprocessen allerede i dag!

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
6482024083941821547
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false