Analysér kanalbidrag

I rapporten Assisterede konverteringer opsummeres dine kanalers roller og bidrag. En kanal kan have tre roller på en konverteringssti:

  • Sidste interaktion er den interaktion, der ligger lige før konverteringen.
  • Assisterende interaktion er en interaktion, der ligger på konverteringsstien, men som ikke er den sidste interaktion.
  • Første interaktion er den første interaktion på konverteringsstien – en form for assisterende interaktion.

Analytics beregner metrics'ene i denne rapport ved at se på samtlige konverteringsstier for de konverteringer, du analyserer.

  • Assisterede konverteringer og Værdi af assisterede konverteringer:
    Dette er antallet (og den pengemæssige værdi) af de salg og konverteringer, hvor kanalen assisterede. Hvis en kanal forekommer et vilkårligt sted i en konverteringssti – bortset fra som den sidste interaktion – betragtes den som assisterende i forhold til den pågældende konvertering. Jo højere disse tal er, desto vigtigere var kanalens assisterende rolle.
  • Antal konverteringer for sidste klik eller direkte interaktion og Konverteringsværdi for sidste klik eller direkte interaktion:
    Dette er antallet (og den pengemæssige værdi) af de salg og konverteringer, som blev lukket eller fuldført via kanalen. Det sidste klik eller den direkte trafik før en konvertering bliver registreret som Sidste interaktion for den pågældende konvertering. Jo højere disse tal er, desto vigtigere var kanalens rolle i forbindelse med fuldførelsen af salg og konverteringer.
  • Konverteringer ved første klik og Konverteringsværdi for første klik:
    Dette er antallet (og den pengemæssige værdi) af salg og konverteringer, hvor kanalen var igangsætter. Dette er den første interaktion på en konverteringssti. Jo højere disse tal er, desto vigtigere var kanalens rolle i forbindelse med igangsætningen af nye salg og konverteringer.
  • Assisterede konverteringer/sidste klik-konverteringer eller direkte konverteringer og Første/sidste klik eller direkte konverteringer:
    Disse frekvenser opsummerer en kanals overordnede rolle. En værdi tæt på 0 viser, at en kanal har fuldført flere salg og konverteringer, end den har assisteret ved. En værdi tæt på 1 indikerer, at kanalen både assisterede og gennemførte salg og konverteringer. Jo mere værdien bevæger sig over 1, desto mere har kanalen assisteret ved salg og konverteringer.

En bemærkning om beregninger

Assisterede konverteringer for en given kanal omfatter alle konverteringer, hvor kanalen ikke var den sidste interaktion. Værdi af assisterede konverteringer er den samlede værdi, som er knyttet til disse konverteringer. Det kan derfor forekomme, at en konvertering tælles to gange på tværs af rækker eller på tværs af assisterede og sidste konverteringer. Hvis der findes to konverteringer for den samme person, bliver alle interaktioner med kanalen, som forekom på begge konverteringsstier, talt med for begge konverteringer.

Brug fejlfinding til multikanaltragt til at identificere og løse relaterede problemer.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Vælg selv din læringssti

Websitet google.com/analytics/learn er en ny ressource, du kan bruge som hjælp til at få mest muligt ud af Google Analytics 4. Her kan du finde videoer, artikler og trinvise vejledninger samt links til Google Analytics Discord og Google Analytics' blog, YouTube-kanal og GitHub-lager.

Start læringsprocessen allerede i dag!

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
14537936810208488364
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false