Om MCF-kanaler (og MCF-kanalgrupperingen)

I rapporterne Multikanaltragte er kanaler dine kilder til trafik. MCF-kanalgrupperingen er standardsættet af etiketter, og hver etiket anvendes på en kanal eller en gruppe kanaler, som du vil have vist i dine rapporter.

I denne artikel:

Kanaldefinitioner

Nedenstående kanaletiketter er defineret som en del af MCF-kanalgrupperingen, og disse etiketter bruges som standard i dine rapporter. Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver i kanaldefinitionerne.

Kanal Beskrivelse
Display Interaktioner med mediet "display" eller "cpm". Dette omfatter også Google Ads-interaktioner, hvor annoncedistributionsnetværket er angivet som "content".
Paid Search Trafik fra Google Ads' Søgenetværk eller andre søgemaskiner, hvor mediet er "cpc" eller "ppc".
Other Advertising Sessioner, der er tagget med et af medierne "cpc", "ppc", "cpm", "cpv", "cpa", "cpp" eller "affiliate" (bortset fra betalt søgning).
Organic Search Trafik fra ubetalt søgning via en hvilken som helst søgemaskine (dvs. medium="organic").
Social Network Trafik fra et hvilket som helst af i alt 400 sociale netværk (som ikke er tagget som annoncer).
Referral Trafik fra websites, som ikke er sociale netværk.
Email Sessioner, der er tagget med mediet "email".
Direct Sessioner, hvor brugeren har indtastet dit websites webadresse i browseren eller er ankommet til dit website via et bogmærke (dvs. kilde="(direct)" og medium="(not set)" eller "(none)").
(unavailable) eller (other) Sessioner, der ikke matcher nogen kanaldefinition.

Vælg, hvordan dine data skal vises

I rapporterne Assisterede konverteringer og Topkonverteringsstier kan du se dine data organiseret efter MCF-kanalgrupperingen (det sæt etiketter, der er vist i tabellen ovenfor), efter din egen tilpassede kanalgruppering eller efter Kilde, Kilde/Medium og andre muligheder. Det gør du ved at vælge en anden primær dimension (oven over rapportens tabel).

  • MCF-kanalgrupperingen organiserer kanaler efter etiketterne i ovenstående tabel.
  • Når du vælger Kanalgrupperinger, kan du definere dine egne etiketter som en del af en kanalgruppering.
  • Når du vælger Kilde, Kilde/Medium, Medium eller en af mulighederne på rullelisten Andre, organiseres kanalerne efter Kilde, Medium, Søgeord (hvis relevant) og Kampagne (hvis relevant). Eksempelvis bliver en henvisning fra example.com vist som følger i dine rapporter:
    • Kilde: example.com
    • Medium: referral
    • Kilde/Medium: example.com/referral

Relaterede ressourcer

Du kan få flere oplysninger om MCF-kanalgrupperingen og om, hvordan du definerer dine egne etiketter, under Opret og brug MCF-kanalgrupperinger.

Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?