[UA→GA4] Hændelser i Google Analytics 4 ift. Universal Analytics

Hændelser og hændelsesparametre er helt centrale for Google Analytics 4-datamodellen. De fleste aspekter ved indsamling af data i Google Analytics 4 er hændelsesbaserede og omfatter normalt også parametre.

I artiklerne i dette afsnit gennemgås vigtige ting vedrørende hændelser, der er afgørende for din migrering fra Universal Analytics til Google Analytics 4.

Lad os starte med en gennemgang af sporing i Universal Analytics.

Model for dataindsamling i Universal Analytics

I Universal Analytics kaldes den grundlæggende enhed for indsamlede data for et hit. Et hit er i bund og grund en pakke med beskrivelser, der sendes til Analytics-serverne for at registrere en brugerinteraktion.

De to mest brugte hittyper i Universal Analytics er sidevisninger og hændelser. Standardsporingskodestykket (enten gtag.js eller analytics.js) sender automatisk et sidevisningshit. Google Tag Manager tilbyder en standardtagtype for Google Analytics: Universal Analytics, som igen tilbyder en standardsporingstype for sidevisning.

For de fleste andre brugerinteraktioner, som du vil registrere i Universal Analytics (f.eks. videovisninger, fildownloads eller widgetklik), skal du selv generere en hændelse. Hvis du har implementeret hændelsessporing i Universal Analytics, kender du sandsynligvis de 3 beskrivelser, som du kan bruge til en interaktion: Hændelseskategori (f.eks. video), hændelseshandling (f.eks. status) og hændelsesetiket (f.eks. 75 %).

Ud over disse felter kan du inkludere yderligere beskrivelser i form af tilpassede dimensioner og værdier, f.eks. den tilpassede dimension videotype med værdierne corporate, educational eller promotional.

Model for dataindsamling i Google Analytics 4

Google Analytics 4 er baseret på en anden type hændelse og tilbyder et mere fleksibelt og generelt dataindsamlingsparadigme, der har sin oprindelse i Google Analytics til Firebase.

Firebase-oprindelse

Firebase er en pakke med tjenester, der er designet til at fremme udviklingen og markedsføringen af Android- og iOS-mobilapps. En af grundpillerne i Firebase er Google Analytics til Firebase, som også kendes under navnet Firebase Analytics. Det giver dig mulighed for at måle appeffektivitet og oprette målgrupper til markedsføring, målretning og optimering af apps.

Da en sidevisning ikke er relevant i forbindelse med mobilapps, har Firebase Analytics helt fra start været baseret på hændelser og hændelsesparametre. Videointeraktioner spores i Universal Analytics via hændelseskategori, hændelseshandling og hændelsesetiket, men i Firebase Analytics kan du bruge hændelsen video_progress med hændelsesparametrene video_title og video_percent til sporing.

Integreret rapportering på tværs af websites og apps

Google Analytics 4 bruger det samme paradigme for hændelser og hændelsesparametre som Firebase Analytics.

Hvis du allerede sporer din Android- eller iOS-app med Firebase, kan du øjeblikkeligt synkronisere dit Firebase-projekt med en Google Analytics 4-ejendom. Du behøver ikke konfigurere ny sporing i dine mobilapps (medmindre du vil spore yderligere interaktioner eller taksonomi).

Migreringen til Google Analytics 4 for websites består hovedsageligt i at genskabe din eksisterende Universal Analytics-sporing – i nogle tilfælde via automatisering og i andre tilfælde manuelt – så den indsamler data til Firebase/Google Analytics 4-skemaet.

Hvis du knytter din Universal Analytics-sporing til Google Analytics 4, kan du opnå flere fordele:

  • Mere relevante data: Google Analytics 4-skemaet er mere relevant, da den enkelte parameter er navngivet i henhold til dens specifikke funktion (i stedet for de mere generiske hændelsesdimensioner i Universal Analytics).
  • Større fleksibilitet ved beskrivelsen af data: Med op til 25 parametre (herunder event_name) kan du beskrive hver interaktion mere felksibelt.
  • Én taksonomi: Du kan bruge identiske sporingstaksonomier i dine web-, Android- og iOS-datastrømme og dermed opnå relevant og ensartet rapportering på tværs af platforme i Google Analytics 4.

Læs den næste artikel i denne sektion for at få flere oplysninger om tilknytning af Universal Analytics til Google Analytics 4.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
9562466231526229956
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false