[GA4] Rapporten Sammenligning af modeller

Analysér ændringer i konverteringskredit ved brug af forskellige tilskrivningsmodeller.

Brug rapporten Sammenligning af modeller til at sammenligne, hvordan forskellige tilskrivningsmodeller påvirker vurderingen af dine marketingkanaler.

I denne artikel kan du læse om følgende:

Tilgængelige tilskrivningsmodeller

En tilskrivningsmodel er den regel eller det sæt regler, der afgør, hvordan der tildeles kredit for salg og konverteringer til berøringspunkter på konverteringsstier. Få flere oplysninger om de tilgængelige tilskrivningsmodeller.

Sådan bruger du rapporten

Sådan får du adgang til rapporten

  1. Klik på Annoncering til venstre i Google Analytics.
  2. Gå til Tilskrivning > Sammenligning af modeller.

Vælg datointerval og konverteringshændelser

Start med at vælge et datointerval på datovælgerens rullemenu øvers til højre. Vælg derefter en eller flere konverteringshændelser på rullemenuen øverst til venstre i rapporten. Alle konverteringshændelser er valgt som standard, og de er samlet i rapporten.

Bemærk! Tilskrivningsrapporterne omfatter data fra den 14. juni 2021 og fremefter.

Tilføj et filter (valgfrit)

Rapporten viser data fra alle brugere. Hvis du vil se data for et bestemt sæt brugere, skal du klikke på Tilføj filter øverst til venstre.

Eksempler

Du vil muligvis filtrere for:

  1. En specifik kampagne for at se, hvordan tilskrivningsmodeller vurderer berøringspunkter for dette specifikke medieinitiativ. Opret filteret Inkluder, vælg Brugerkampagne under Anskaffelse, og vælg din kampagnes navn som din dimensionsværdi.
  2. Bestemte regioner for at forstå, hvordan tilskrivningsmodeller vurderer berøringspunkter baseret på forskellige initiativer, du har i den enkelte region. Opret filteret Inkluder, vælg Region under bruger, og vælg dine ønskede dimensionsværdier.
  3. Enhedskategori for at forstå effektiviteten på forskellige enheder. Opret filteret Inkluder, vælg Enhedskategori under Enhed, og vælg computer, mobil og tablet som dine dimensionsværdier.

Vælg den dimension, der skal rapporteres for

Datatabellen viser dine data opdelt efter dimensionen Standardkanalgruppering. Brug rullemenuen til at få vist data efter dimensionen Kilde/medium, Kilde, Medium ellerKampagne.  

Vælg de tilskrivningsmodeller, der skal sammenlignes

Brug rullemenuen i kolonnerne Tilskrivningsmodel (ikke-direkte) til at vælge, hvilke tilskrivningsmodeller der skal sammenlignes.

Tilpas rapport

Klik på Rediger sammenligninger for at ændre det, der vises i rapporten. I panelet Tilpas rapport kan du tilføje et filter eller ændre rapporteringstidspunktet.

Filtre

Rapporten viser data fra alle brugere. Klik på filternavnet for at redigere eller tilføje filtre.

Rapporteringstidspunkt

Standardindstillingen er Konverteringstidspunkt.

  • Konverteringstidspunkt: Dette afspejler tilskrevet kredit for alle annoncehændelser, der sker i tilbagebliksperioden forud for konverteringerne i det angivne tidsinterval. Bemærk, at disse annoncehændelser kan ske inden det angivne tidsinterval.
  • Interaktionstid: Dette afspejler den tilskrevne kredit for alle annoncehændelser, der sker i det angivne tidsinterval. Bemærk, at konverteringerne kan ske efter det angivne tidsinterval.

Del, download eller eksportér rapport

Klik på Del denne rapport  øverst til højre for at dele, downloade eller eksportere de data, der aktuelt vises i tabellen.

Få indsigt via data

Datatabellen viser dine data opdelt efter dimensionen Standardkanalgruppering. For hver kanal viser den 2 metrics, som er beregnet af de valgte tilskrivningsmodeller:

  • Konverteringer: Antal konverteringer, der tilskrives den valgte dimension
  • Omsætning: Den omsætning, der tilskrives til den valgte dimension

Kolonnerne Ændring i % viser den procentdel, som konverteringer og omsætning stiger eller falder med mellem forskellige tilskrivningsmodeller.

For at finde kanaler eller kampagner, der får tilskrevet en for lav værdi på baggrund af sidste klik, kan du starte med følgende sammenligninger:

  • Sammenlign modellen "Sidste klik på tværs af kanaler" med modellen "Første klik på tværs af kanaler" for at finde kampagner, der får tilskrevet en for lav værdi, og som får kunderne til at bevæge sig ud ad konverteringsstien. Dette er værdifuldt, hvis du ønsker at få flere nye kunder til at besøge dit website eller din app.
  • Sammenlign modellen "Sidste klik på tværs af kanaler" med modellen "Lineær på tværs af kanaler" for at finde kampagner, der får tilskrevet en for lav værdi, og som assisterer kunderne, når de bevæger sig ud ad konverteringsstien. Dette er værdifuldt, hvis du vil bevare kontakten til kunderne under hele købsprocessen.

Dimensioner, der ikke kan tilskrives

I nogle tilfælde kan Analytics ikke vise dimensionsværdier, fordi de mangler eller er utilgængelige på anden vis. For at sikre, at den samlede konverterings- og omsætningskredit er nøjagtig, viser rapporten muligvis en eller flere af følgende værdier:

Værdi Definition
(ikke angivet) (ikke angivet) er et pladsholdernavn, som Analytics bruger, når der ikke er modtaget oplysninger om den dimension, du har valgt. Manuelt taggede webadresser kan f.eks. mangle en parameter, f.eks. kampagne, kilde eller medium
Ikke tildelt

Ikke tildelt er den værdi, Analytics bruger, når der ikke er nogen andre kanalregler, der matcher hændelsesdataene 

Direkte

Direkte er den værdi, Analytics bruger, når der ikke er nogen stidata, som konverteringen kan krediteres til, f.eks. dataimport

Kan ikke tilskrives Det er ikke muligt at tildele kredit for den dimension, du har valgt   
(Andet) (Andet) er den værdi, Analytics bruger til en samlet række på grund af kardinalitetsbegrænsninger. Få flere oplysninger
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet

false
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
true
69256
false
false