Avancerede filtre

Det avancerede filter giver dig mulighed for at sammensætte felter til rapportering fra en eller to eksisterende felter. Brug POSIX-regulære udtryk og tilsvarende variabler til at indsamle alle eller dele af Felter og kombinere resultatet i den ønskede orden. Du kan finde generelle oplysninger om, hvordan filtrering fungerer i Om filtre.

Et avanceret filter optager op til to felter, Felt A og Felt B for at kunne udgøre Output-feltet. Udtrykket Uddrag A anvendes på Felt A, og udtrykket Uddrag B anvendes på Felt B. Disse udtryk kan gøre brug af komplette eller delvise tekstmatch og inkludere jokertegn. Herunder følger en liste over de mest almindelige jokertegn og deres betydning. Udtrykkene er i overensstemmelse med regulære POSIX-udtryk.

Jokertegn Betydning
. matcher ethvert enkelt tegn
* matcher nul eller flere af det foregående element
+ matcher et eller flere af det foregående element
? matcher nul eller et af det foregående element
() husker indhold af parentes som et element
[] matcher et element på denne liste
- opret et interval på en liste
| eller
^ match til starten af felt
$ match til slutningen af felt
\ ophæv alle ovenstående

Brug parentes () til at fastholde elementer af felterne. Der kan refereres til dem i Konstruktør med notationen $A1, $A2, $B1, $B2. $A eller $B refererer til feltet, og nummeret refererer til den parentes, der skal hentes fra. I ovenstående eksempel er hele Felt A og hele Felt B registreret og samlet til et nyt felt. Feltet Output til kan være et separat felt eller det samme felt som Felt A eller Felt B.

Kontrolelementer

Med muligheden Tilsidesæt Output-felt kan du afgøre, hvad du vil gøre, hvis feltet Output til allerede eksisterer. Muligheden Felt x Påkrævet giver dig mulighed for at afgøre, hvad du skal gøre, hvis et af udtrykkene ikke matcher. Endelig indikerer Forskel på store og små bogstaver, om data skal matche strengene med ens brug af store og små bogstaver.