Nogle tegn har én betydning i regulære udtryk og en helt anden betydning i andre kontekster. Eksempelvis er punktummet (.) i regulære udtryk et specialtegn, der bruges til at matche et vilkårligt tegn. I skriftssproget bruges punktummet til at afslutte en sætning. Inden for matematikken bruges punktummet på nogle sprog som det decimaltegn, der adskiller et heltal fra dets decimaler.
I regulære udtryk evalueres et specialtegn først i den normale kontekst for regulære udtryk, hvilket vil sige, at et punktum matcher et vilkårligt tegn.
Eksempelvis matcher det regulære udtryk 1. følgende værdier:
- 11
- 1A
Det regulære udtryk 1.1 matcher følgende værdier:
- 111
- 1A1
Hvis du angiver en IP-adresse som et regulært udtryk, får du uforudsigelige resultater. Eksempelvis matcher det regulære udtryk 0.0.0.0 følgende værdier:
- 0102030
- 0a0b0c0
Du er nødt til at bruge et signal for at få regulære udtryk til at registrere punktummet i den oprindelige kontekst, dvs. som et skilletegn for de forskellige dele af IP-adressen i stedet for et specialtegn, der bruges til at matche et vilkårligt tegn. Dette signal er en omvendt skråstreg (\). Når et regulært udtryk registrerer en omvendt skråstreg, bliver det næste tegn fortolket bogstaveligt. Følgende regulære udtryk matcher IP-adressen 0.0.0.0:
0\.0\.0\.0
Brug en omvendt skråstreg til at "escape" et hvilket som helst specialtegn, så det fortolkes bogstaveligt, eksempelvis som følger:
- \\ (den omvendte skråstreg "escapes")
- \[ (den kantede parentes "escapes")
- \{ (den krøllede parentes "escapes")
- \. (punktummet "escapes")