[UA] Opret, rediger og del mål

I denne artikel kan du læse om, hvordan du opretter, redigerer og deler mål med andre brugere i Universal Analytics. Se følgende ressourcer for at få lignende oplysninger vedrørende Google Analytics 4:

Du skal have rollen Redaktørvisningsniveau for at kunne udføre de opgaver eller bruge de funktioner, der er beskrevet i denne artikel.

I denne artikel kan du læse om følgende:
Add new goal

Opret et nyt mål

Naviger til dine mål:

  1. Log ind på Google Analytics.
  2. Klik på Administrator, og naviger til den ønskede visning.
  3. Klik på Mål i kolonnen VISNING.
  4. Klik på + NYT MÅL eller Importér fra Galleriet for at oprette et nyt mål, eller klik på et eksisterende mål for at redigere dets konfiguration.

    Bemærk! Hvis + NYT MÅL og Importér fra galleri ikke er synlige, har du allerede oprettet de maksimale 20 mål for den aktuelle visning.

Du har tre grundlæggende muligheder for at oprette mål:

  • Ved at bruge en målskabelon
  • Ved at oprette tilpassede mål
  • Ved at oprette Smarte mål
Goal template

Mulighed 1: Mål fra en skabelon

Følg trinnene til oprettelse af et nyt mål (ovenfor), og gør derefter følgende:

  1. Vælg en skabelon på listen.
  2. Klik på Næste trin for at fortsætte med at opstille dit mål.

Målskabeloner er udviklet med henblik på at hjælpe dig med at angive handlingsrettede mål, der opfylder almindelige forretningsmæssige målsætninger. Du kan redigere alle felterne i skabelonen, før du gemmer et mål. Målkategorierne (Omsætning, Anskaffelse, Forespørgsel og Engagement) er de overordnede forretningsmæssige mål, der danner udgangspunktet for målskabelonerne. Du kan bruge dem som et organisationsværktøj, der kan hjælpe dig med at fokusere på formålet med dine mål. Prøv at se, om du kan oprette mindst ét mål for hver kategori, for at få en bedre forståelse af, hvordan brugerne interagerer med dit indhold. Disse kategorier påvirker ikke dataene i dine rapporter.

Kan du ikke se nogen skabeloner? Målskabeloner er skræddersyet til at opfylde de forretningsmæssige behov inden for bestemte brancher (bilindustrien, underholdningsbranchen osv.). Skabelonerne deaktiveres, hvis du ikke har valgt en branche på din konto. Hvis du vil hente skabeloner, der er relevante for din virksomhed, skal du , vælge en branchekategori og gemme dine ændringer.

Custom Goal

Mulighed 2: Tilpassede mål

Følg trinnene til oprettelse af et nyt mål (ovenfor), og gør derefter følgende:

  1. Vælg Tilpasset på listen over muligheder.
  2. Klik på Næste trin, og vælg derefter en måltype.
  3. Klik på Næste trin igen for at fortsætte med at opstille dit mål.

Se sektionen Måltyper nedenfor for at få flere oplysninger om opstilling af tilpassede mål.

Mulighed 3: Smarte mål

Hvis din konto opfylder kravene, har du mulighed for at vælge Smarte mål. Følg trinnene til oprettelse af et nyt mål (ovenfor), og gør derefter følgende:

  1. Vælg Smarte mål (hvis det er muligt).
  2. Klik på Næste trin for at fortsætte med at opstille dit mål.

Få flere oplysninger om Smarte mål

Muligheder for målkonfiguration

Måltyper

Som beskrevet i Om mål er der en række forskellige måltyper, der hver især bruges til forskellige former for handling, du kan måle. Hvis du bruger en skabelon, foreslås den type, der passer bedst. Hvis du opsætter et tilpasset mål, skal du vælge den type, der passer bedst til den handling, du vil spore. Udvid nedenstående sektioner for at få nærmere oplysninger om den enkelte måltype.

Nærmere oplysninger vedrørende destinationsmål

Brug destinationsmål til at behandle en sidevisning eller en visning af et skærmbillede som en konvertering. Angiv skærmens navn eller sidens webadresse i feltet Destination. Angiv matchtypen til Er lig med, Begynder med eller Regulært udtryk.

Goal funnel

En tragt henviser til den sti, som brugerne følger for at komme til en bestemt destination. Du kan angive de skærme eller sider, som brugerne skal besøge før det endelige destinationsmål, ved at aktivere muligheden Tragt. For hvert enkelt trin i tragten skal du klikke på +Tilføj endnu et trin og derefter indtaste et sidenavn eller et navn på en appskærm, som du gjorde det i feltet Destination.

Tragttrinnene bruger den samme matchtype som destinationen. Hvis du f.eks. har angivet et regulært udtryk for destinationen, skal alle tragttrinnene matche det pågældende udtryk.

Nærmere oplysninger vedrørende mål for varighed

Mål brugerengagementet ved at behandle mindste sessionsvarighed som en konvertering. Felterne Timer, Minutter og Sekunder angiver den mindste sessionsvarighed, der kvalificerer til en målkonvertering. Sessionsvarigheder, der er længere end denne, genererer en konvertering.

Nærmere oplysninger vedrørende hændelsesmål
Event Goal

Betragt brugerinteraktioner med dit website eller din app som en konvertering. Du skal først konfigurere mindst én hændelse for at kunne bruge hændelsesmål. Brug Hændelsesbetingelser til at konfigurere hændelseskomponenterne. Få flere oplysninger om hændelser.

Nærmere oplysninger vedrørende målet Sider/skærmbilleder pr. session

Mål brugerengagementet ved at behandle antallet af sider eller skærmbilleder pr. session som et mål. Brugere, der ser flere sider eller skærmbilleder end det angivne antal, genererer en konvertering.

Konfigurer Smarte mål

Smarte mål kræver ikke yderligere konfiguration. Hvis din konto opfylder kravene, skal du blot vælge Smarte mål på listen Måltyper og derefter give dit mål et navn. Det er derfor, vi kalder dem for "Smarte mål"!

Goal value

Målværdi

Hvis du tildeler et mål en pengemæssig værdi, får du mulighed for at sammenligne konverteringer og måle effekten af ændringer og forbedringer af dit website eller din app. Alle måltyper bortset fra Smarte mål giver dig mulighed for at tildele en værdi under konfigurationsprocessen. Der er ting, du skal være særligt opmærksom på, når du konfigurerer et hændelsesmål eller et mål, der omfatter Sporing af e-handel. Udvid nedenstående sektioner for at læse mere om dette.

Værdier for hændelsesmål

Du kan indstille målværdien for et hændelsesmål på to forskellige måder:

  • Brug hændelsesværdien som målværdien. Dette er den værdi, der er defineret som værdi i din hændelsessporingskode. Alt efter din opsætning er dette muligvis ikke en pengemæssig værdi. Hvis du ikke har defineret en hændelsesværdi, er målværdien tom. Du skal ændre muligheden for målværdi til JA i opsætningen for denne konfiguration.
  • Brug en målværdi. Dette fungerer på samme måde, som når du angiver en værdi for andre typer mål. Sørg for, at valgmuligheden for målværdi er angivet til NEJ i opsætningen for denne konfiguration, og angiv værdien manuelt.
Værdier for mål med Sporing af e-handel

Hvis du har et mål, som du også sporer som en transaktion eller et køb med koden Sporing af e-handel, skal du lade Målværdi være tom.

Værdien af transaktionen kommer fra koden Sporing af e-handel i din kurv.

Oplysninger om målet (f.eks. opnåelse af mål, tragttrin, antal af sessioner, som målet blev opnået i) vises i målrapporterne.

Du kan ændre valutaenheden for målværdien i dine visningsindstillinger.

Verify Goal

Verificer dit mål

Klik på Verificer dette mål for at teste din målopsætning. Dermed beregnes en konverteringsrate for dette mål ud fra dataene fra de seneste syv dage.

Denne test bygger på data på din konto og ikke faktiske konverteringsdata. Den er ikke et billede af dit måls effektivitet.

Revider eller rediger et mål

Du kan revidere et mål, du er ved at definere, ved at klikke på linket Rediger ud for et tidligere trin.

For at redigere et eksisterende mål skal du navigere til listen over mål og klikke på målnavnet. Derefter skal du følge den trinvise vejledning.

Hvordan finder jeg mine mål?
Edit Goals

Naviger til dine mål:

  1. Log ind på Google Analytics.
  2. Klik på Administrator, og naviger til den ønskede visning.
  3. Klik på Mål i kolonnen VISNING.
  4. Klik på navnet på et eksisterende mål for at redigere dets konfiguration.
Goal recording

Registreringsstatus

Så snart du opretter et mål, begynder det at registrere data. Du kan sætte et mål på pause ved at ændre dets registreringsstatus til FRA. Der registreres ikke data for et mål, når det er slået fra.

Sådan ændrer du et måls registreringsstatus:

Det er ikke muligt at slette et mål, da målkonverteringer beregnes og anvendes, mens dine data behandles. Hvis et af dine mål bliver forældet eller irrelevant, skal du i stedet slå registreringen fra.

  1. Naviger til dine mål.
  2. Find det mål, du gerne vil ændre.
  3. Slå knappen Registrering TIL eller FRA.

Del og importér mål

Når du har oprettet og gemt et mål, kan du dele det med andre Analytics-brugere på samme måde som med andre aktiver, f.eks. betjeningspaneler, segmenter, kanalgrupperinger osv. Sådan deler du et mål:

Når du deler aktiver, er det kun konfigurationsoplysninger, der deles. Dine data deles ikke med andre.

Få flere oplysninger om deling af aktiver.

Import af mål fra Solutions Gallery

I stedet for at oprette dine egne mål kan du importere dem fra Solutions Gallery. Når du importerer et mål fra Solutions Gallery, er det kun skabelonen, der importeres til din konto. Du kan bruge det pågældende mål til at spore konverteringerne på din Analytics-konto, ikke konverteringsdataene fra den person, der oprettede målet.

Få flere oplysninger om Solutions Gallery.

Foretag fejlfinding af problemer med mål

Hvis du har problemer med måden, dine mål er oprettet på, kan du bruge fejlfinding af målopsætning til at identificere og løse problemer.

Har du problemer med uoverensstemmelser mellem mål, transaktioner og Google Ads-konverteringer, kan du bruge fejlfinding af uoverensstemmelser til at identificere og løse problemer.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Vælg selv din læringssti

Websitet google.com/analytics/learn er en ny ressource, du kan bruge som hjælp til at få mest muligt ud af Google Analytics 4. Her kan du finde videoer, artikler og trinvise vejledninger samt links til Google Analytics Discord og Google Analytics' blog, YouTube-kanal og GitHub-lager.

Start læringsprocessen allerede i dag!

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu