Oven over tidsgrafen er der en funktion, Graf efter, der giver dig mulighed for at indsamle data til grafen pr. time, dag, uge eller måned, så du kan analysere tendenser i forhold til den valgte visning. Grafer pr. time er også tilgængelige for nogle rapporter.
- Time
Denne valgmulighed vises, hvis rapportering på timebasis er tilgængelig for den pågældende rapport.
Hvis du f.eks. navigerer hen til Rapport for besøgende under afsnittet Besøgende og Tendensvisning for besøg, vil du se en mulighed for at få vist grafen pr. time. Når du vælger denne mulighed, vil du se 24 datapunkter – et for hver time på dagen. - Dag
Dette er standardvisningen for dine grafer, som viser daglige værdier for datointervallet. - Uge
En uge begynder søndag og slutter lørdag.
Hvis du f.eks. vælger et datointerval fra søndag den 1. januar til og med lørdag den 14. januar, vil du have to datapunkter for de to uger. Hvert datapunkt inkluderer summen for ugen. Dele af uger medtages, hvis dit valgte datointerval ikke starter på en søndag eller slutter på en lørdag, men de fremhæves ikke på grafen. - Måned
Grafer i dine Analytics-rapporter definerer en måned som en faktisk kalendermåned, hvor antallet af dage kan variere fra 28 til 31, afhængigt af den pågældende måned. Hvis dit datointerval f.eks. inkluderer hele januar måned, vil du have et datapunkt, som er summen af data fra den 1. januar til og med den 31. januar. Dele af måneder medtages, hvis dit valgte datointerval ikke starter med den første dag i måneden eller slutter med den sidste dag i måneden, men de fremhæves ikke på grafen.