Sådan bruger vi dine konverteringsdata

Hos Google er vi klar over vigtigheden og følsomheden i konverteringsdata for vores annoncører. Vi er derfor opmærksomme på at bevare fortrolighed og sikkerhed i forbindelse med AdWords-konverteringsdata, og vi giver klare oplysninger om de begrænsede måder, konverteringsdata bruges på.

Hvad gør Google med konverteringsdata?

Google bruger konverteringsdata til rapportering om kampagneeffektivitet i din konto, som input til funktioner, f.eks. værktøjet Konverteringsoptimering, og generelt set til gavn for annoncører. Det er Googles politik at begrænse adgangen til konverteringsdata, både inden for og uden for Google. Vi deler ikke konverteringsdata med andre annoncører.

Når du sporer konverteringer, bliver dine konverteringsdata vist i dine rapporter, så du kan træffe mere velovervejede beslutninger vedrørende kampagnestyring. Du har adgang til rapporter med dine konverteringsdata via din AdWords-konto og eventuelle tilknyttede konti i Mit kundecenter.

Google bruger muligvis også konverteringsdata til at gøre dine kampagner mere effektive. Eksempelvis tilbyder Google dig værktøjet Konverteringsoptimering, som er en valgfri funktion, der automatisk optimerer dine bud ud fra tidligere konverteringsdata med det formål at øge dit samlede investeringsafkast. Google bruger muligvis konverteringsdata til at gøre visse kampagnetyper mere effektive uden noget deraf følgende krav om tilmelding. Google kan f.eks. bruge konverteringsdata for appdownloads til at sikre, at din app ikke promoveres for en bruger, som allerede har installeret den.

Endelig bruger Google samlede konverteringsdata til gavn for annoncører i almindelighed. Eksempelvis bruges annoncørers samlede konverteringsdata til funktioner såsom Konverteringsoptimering og smart prissætning med det formål at forbedre den generelle kvalitet og præcision. Hvis du sporer konverteringer og dine konkurrenter drager fordel af nogle af disse funktioner, er det således muligt, at din brug af konverteringssporing indirekte har indflydelse på prisen for dine klik.

Om indtjeningsoplysninger

Deling af indtjeningsoplysninger er ikke et krav i forbindelse med AdWords-konverteringssporing. Konverteringstags kan placeres på en hvilken som helst side på dit website for som standard at måle bestemte konverteringshændelser i stedet for pengebeløb.