Om datadrevet tilskrivning

Brugerne kan klikke på eller interagere med flere af dine annoncer, før de foretager et køb eller afslutter en anden værdifuld handling på dit website. Typisk får den annonce, der blev interageret med sidst, tilskrevet hele konverteringen. Men var det nu også den annonce, der fik kunderne til at vælge din virksomhed?

Med datadrevet tilskrivning tilskrives der værdi for konverteringer i henhold til den måde, hvorpå folk interagerer med dine annoncer og beslutter sig for at blive kunde hos dig. Der bruges data fra din konto til at afgøre, hvilke søgeord, annoncer og kampagner der er vigtigst i forhold til dine forretningsmæssige mål. Datadrevet tilskrivning kan bruges til websitekonverteringer, konverteringer i form af butiksbesøg og Google Analytics-konverteringer fra søgeannoncer (herunder Shopping-annoncer), YouTube-annoncer, displayannoncer og Demand Gen-annoncer.

I denne artikel kan du læse mere om datadrevet tilskrivning. Læs Om tilskrivningsmodeller for at få flere oplysninger om tilskrivningsmodeller i almindelighed eller finde ud af, hvordan du vælger en tilskrivningsmodel for dine konverteringshandlinger.


Fordele

  • Få flere oplysninger om, hvilke søgeord, annoncer, annoncegrupper og kampagner der hjælper dig bedst med at nå dine forretningsmål.
  • Optimer din budgivning baseret på effektivitetsdataene for din specifikke konto.
  • Vælg den rette tilskrivningsmodel til din virksomhed uden at skulle gætte dig frem.

Sådan fungerer det

Datadrevet tilskrivning adskiller sig fra de øvrige tilskrivningsmodeller, fordi dine konverteringsdata bruges til beregning af det faktiske bidrag fra hver enkelt annonceinteraktion undervejs på konverteringsstien. Alle datadrevne modeller er specifikke for hver annoncør.

Datadrevet tilskrivning ser på alle interaktionerne (herunder klik og videoengagementer) på dine søgeannoncer (herunder Shopping), YouTube-, display- og Demand Gen-annoncer i Google Ads. Ved at sammenligne stierne for alle de kunder, der foretager konverteringer, med stierne for de kunder, der ikke gør, kan modellen identificere bestemte mønstre blandt disse annonceinteraktioner, der fører til konverteringer. Der kan være visse skridt på vejen, der har en større sandsynlighed for at føre en kunde i retning af en konvertering. Modellen tilskriver således en større andel til disse værdifulde annonceinteraktioner på kundestien.

Det betyder, at når du evaluerer konverteringsdata, kan du se, hvilke annoncer der har den største effekt på dine forretningsmål. Og hvis du bruger en automatisk budstrategi til at generere flere konverteringer, bruger din budgivning disse vigtige oplysninger til at hjælpe dig med at opnå flere konverteringer.

Eksempel

Du ejer et rejseselskab i København og bruger konverteringssporing til at spore, hvornår kunderne køber billetter på dit website. Du har især én konverteringshandling med henblik på sporing af køb af en cykeltur til Nyhavn. Kunderne klikker ofte på et par af dine annoncer, før de beslutter sig for at købe en billet til turen.

Via tilskrivningsmodellen "Datadrevet" registreres det, at der er større sandsynlighed for, at kunder, som først klikker på din annonce med titlen "Cykeltur i København" og derefter på "Cykeltur langs Nyhavn", køber en billet, end for at brugere, som kun klikker på "Cykeltur langs Nyhavn", gør det. Modellen omfordeler derfor kredit til fordel for annoncen "Cykeltur i København" og dens tilknyttede søgeord, annoncegrupper og kampagner.

Det betyder, at du nu får et mere fuldstændigt billede af, hvilke annoncer der er mest værdifulde for din virksomhed, via oplysningerne i dine rapporter.

Afhængigt af datatilgængelighed kan de resultater, der opnås med tilskrivningsmodellerne "Sidste klik" og "Datadrevet", i visse situationer være ens.

Du kan få flere oplysninger om, hvordan datadrevet tilskrivning fungerer, ved at downloade denne Data-driven attribution methodologyPDF-fil (som kun er tilgængelig på engelsk).


Datakrav

De fleste konverteringshandlinger er kvalificerede til datadrevet tilskrivning, uanset antallet af konverteringer eller interaktioner. Det er kun kvalificerede konverteringshandlinger, der kan opgraderes til datadrevet tilskrivning.

Nogle typer konverteringshandlinger er kun kvalificerede, hvis der er opnået mindst 300 konverteringer og 3.000 annonceinteraktioner på understøttede netværk inden for 30 dage. Hvis du bruger datadrevet tilskrivning til disse typer konverteringshandlinger, men opnår under 2.000 annonceinteraktioner på understøttede netværk eller under 200 konverteringer for en given konverteringshandling inden for 30 dage, kan du ikke længere bruge denne model. Du får en advarsel, hvis mængden af data falder til under dette niveau. Hvis datamængden ikke er steget efter 30 dage, overføres den aktuelle konverteringshandling til tilskrivningsmodellen "Sidste klik". Hvis den reducerede datamængde er uventet, anbefaler vi, at du tjekker dit konverteringssporingstag, statussen på siden "Konverteringshandlinger", dine indstillinger for konverteringshandlinger og andre kontoindstillinger for at sikre dig, at alt er, som det skal være.

Hvis datadrevet tilskrivning ikke er tilgængelig for en bestemt konverteringshandling, skal du vælge en af de andre tilskrivningsmodeller.


Sådan konfigurerer du datadrevet tilskrivning af konverteringer

Bemærk! Nedenstående vejledning er en del af den nydesignede Google Ads-brugeroplevelse. Hvis du vil bruge det forrige design, skal du klikke på ikonet "Udseende" og vælge Brug det forrige design. Hvis du bruger den forrige version af Google Ads, kan du gennemgå oplysningerne på oversigtskortet eller bruge søgefeltet i det øverste navigationspanel i Google Ads for at finde den side, du søger efter.

Datadrevet tilskrivning er standardtilskrivningsmodellen for de fleste konverteringshandlinger. Følg vejledningen nedenfor for at opdatere en eksisterende konverteringshandlings tilskrivningsmodel til "Datadrevet":

  1. Klik på ikonet Mål Goals Icon på din Google Ads-konto.
  2. Klik på rullemenuen Konverteringer i sektionsmenuen, og klik derefter på Oversigt.
  3. Klik på den konverteringshandling, du vil redigere, i tabellen, og klik derefter på Rediger indstillinger.
  4. Vælg Datadrevet i rullemenuen "Tilskrivningsmodel".
  5. Klik på Gem og derefter på Udfør.
Tip! Du kan også opdatere din tilskrivningsmodel via tilskrivningsrapporten "Oversigt" i Værktøjer > Tilskrivning. Klik på banneret "Opgrader til datadrevet tilskrivning" øverst på siden, og følg vejledningen. Få flere oplysninger om optimale løsninger ved skift til datadrevet tilskrivning.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
13976496400204307919
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false