Manuel import af Google Ads-konverteringer fra Salesforce

Google Ads tilbyder en metode til automatisk import af konverteringer til Salesforce. Hvis du ikke mener, at denne løsning er den rette for din virksomhed, kan du altid importere konverteringer manuelt fra Salesforce.

I denne artikel gennemgår vi, hvordan du konfigurerer din Salesforce-konto og importerer konverteringer til Google Ads manuelt. 

Før du begynder

Du kan kun bruge denne funktion, hvis følgende krav er opfyldt:

  • Du kan logge ind på en Salesforce Sales Cloud®-konto.
  • Automatisk tagging er aktiveret på dine Google Ads-konti.
  • Du kan redigere din websitekode. Du eller din webudvikler skal redigere koden, så Google-klik-id'et (GCLID) kan registreres.
  • Du skal kunne foretage ændringer på din Salesforce®-konto, eksempelvis oprette tilpassede felter og aktivere sporing af felthistorik.
  • Du skal have en klik til konvertering-periode på under 90 dage. Konverteringer, der uploades mere end 90 dage efter det tilknyttede sidste klik, importeres ikke af Google Ads og vises derfor ikke i dine konverteringsstatistikker.
  • Du skal bruge Salesforces Web-to-Lead-funktion eller en anden løsning til at sende oplysninger om kundeemner til Salesforce.

Sådan fungerer det

Der er ikke to virksomheder, der er ens, og der er et uendeligt antal forskellige måder, hvorpå du kan definere de statusser, som dine kundeemner og muligheder kan have. Men du vil sandsynligvis kun importere nogle af disse som Google Ads-konverteringer.

Vi bruger et eksempelscenarie nedenfor for at vise dig, hvordan integrationen fungerer, og giver dig derefter nogle metoder til at tilpasse dette til din situation nederst i denne artikel.

Her er det eksempel på en salgsproces, som vi benytter:

  1. En potentiel kunde klikker på din annonce, der fører til dit website.
  2. Den potentielle kunde udforsker dine websider – læser beskrivelser, ser videoer og downloader hvidbøger. Under denne session, eller senere, angiver kunden oplysninger i din kundeformular, der benytter Salesforces Web-to-Lead-løsning.
  3. Der oprettes et kundeemne i Salesforce.
  4. Når kundeemnet bliver "kvalificeret", konverteres det til en mulighed. Derefter oprettes der en post for muligheden med den indledende status "prospecting".
  5. Når muligheden er vundet og lukket, sættes status for muligheden til "Closed Won".
  6. Til slut vil du måle, hvornår et klik fører til både et kvalificeret kundeemne og et endeligt salg.
 

Se de tekniske detaljer for processen
Kanal Vigtig hændelse Tekniske oplysninger
Online En potentiel kunde klikker på din annonce, der fører til dit website. Google sender GCLID til websitet.
Online Den potentielle kunde udforsker dine websider – læser beskrivelser, ser videoer og downloader hvidbøger. Under denne session, eller senere, angiver kunden oplysninger i din kundeformular, der benytter Salesforces Web-to-Lead-løsning. Hvis du bruger JavaScript-kodeeksemplerne nedenfor, gemmer websitet GCLID i en cookie og sender derefter GCLID-værdien (sammen med de kundeemneoplysninger, der er angivet i formularen) til Salesforce.com. Bemærk! Hvis du vil spore denne indsendelse af et kundeemne som en konvertering, kan du bruge Google Ads-konverteringssporing til at spore konverteringer på et website.
Offline Der oprettes et kundeemne i Salesforce. Salesforce.com opretter et nyt kundeemne, som gemmer oplysningerne om kundeemnet samt GCLID.
Offline Når kundeemnet bliver "kvalificeret", konverteres det til en mulighed. Derefter oprettes der en post for muligheden med den indledende status "prospecting". Salesforce gemmer denne konverteringshændelse i mulighedshistorikken, så Google Ads senere kan hente oplysninger om, præcist hvornår klikket resulterede i en ny mulighed (også kaldet et kvalificeret kundeemne)
Offline Når muligheden er vundet og lukket, sættes status for muligheden til "Closed Won". Salesforce gemmer denne konverteringshændelse i hændelseshistorikken, så Google Ads senere kan hente oplysninger om, præcist hvornår klikket resulterede i et endeligt eller "vundet" salg.

Konfigurer

Nedenfor viser vi dig, hvordan en administrator i Sales Cloud kan gøre følgende:

  • Konfigurere tilpassede felter til at gemme GCLID med tilhørende oplysninger.
  • Registrere Google Ads-klik-id ("GCLID").
  • Ændre din HTML-formular for Web-to-Lead, så GCLID sendes til hver ny kundeemnepost.
  • Downloade de relevante data, så du kan uploade dine konverteringer til Google Ads.
Trin 1: Konfigurer din Salesforce-konto
  1. Opret et tilpasset felt med navnet "GCLID" (API-navnet er GCLID__c) både på objektet kundeemne og objektet mulighed. Feltets længde skal være 255 tegn. Gør feltet skrivebeskyttet, da værdien bliver udfyldt automatisk.
  2. Opret et tilpasset tekstformelfelt med navnet "Google Ads Action" (API-navnet er Google Ads_Action__c) både på objektet kundeemne og objektet mulighed. Angiv den simple formel "add". Dette felt vil hele tiden indeholde den statiske værdi "add" og bruges senere til at simplificere oprettelse af den datafil, som administratoren sender tilbage til Google Ads.
  3. I skærmbilledet for tilknytning af tilpassede kundeemnefelter skal du tilknytte kundeemnefeltets GCLID til mulighedsfeltets GCLID. På denne måde overføres GCLID'et automatisk fra kundeemnet til muligheden, når et kundeemne konverteres til en mulighed.
Trin 2: Rediger dit website, så klik-id'et gemmes i en cookie

Hvis en besøgende klikker på din annonce, føjer Google Ads webadresseparameteren "gclid" til den webadresse, der fører den besøgende til din landingsside.

Du skal gemme denne parameters værdi i en cookie for at kunne hente den senere, når en potentiel kunde angiver sine data i Web-to-Lead-formularen.

Hvis du inkluderer følgende JavaScript-kode lige før sluttagget </body> på dine landingssider, bliver GCLID-værdien gemt i en cookie.
<script type="text/javascript">
function setCookie(name, value, days){
    var date = new Date();
    date.setTime(date.getTime() + (days*24*60*60*1000)); 
    var expires = "; expires=" + date.toGMTString();
    document.cookie = name + "=" + value + expires;
}
function getParam(p){
    var match = RegExp('[?&]' + p + '=([^&]*)').exec(window.location.search);
    return match && decodeURIComponent(match[1].replace(/\+/g, ' '));
}
var gclid = getParam('gclid');
if(gclid){
    var gclsrc = getParam('gclsrc');
    if(!gclsrc || gclsrc.indexOf('aw') !== -1){
	    setCookie('gclid', gclid, 90);
	}
}
</script>

 

Vi anbefaler kraftigt, at du indsætter denne kode på hver eneste webside på dit website. Dermed slipper du for at skulle tilføje den, hver gang du opretter nye annoncer med nye landingssider. Du skal heller ikke bekymre dig om at miste GCLID'er, hvis du begynder at lede annoncetrafikken videre til andre landingssider. Du bør derfor overveje at tilføje denne kode i din websideskabelon – eller i et delt sideelement såsom sidefoden – så alle dine nye sider automatisk indeholder koden.

Trin 3: Juster din Web-to-Lead-formular for Salesforce

Du skal lave en ændring i dine Web-to-Lead-formularer for at knytte GCLID til oplysningerne om kundeemnet og gemme det sammen med disse.

Det vil sige, at når GCLID er gemt i en cookie, skal du tilføje et skjult felt på dine kundeemneformularer og skrive værdien af denne cookie i feltet, så det kan overføres til Salesforce.

Husk! Din Web-to-Lead-formular skal være placeret i samme domæne som resten af dine websider, for at cookien er tilgængelig.

  1. Generér en almindelig Web-to-Lead-formular, og inkluder alle de felter, du vil have dine kundeemner til at indsende. Inkluder også kundeemnefeltet "GCLID". Den HTML-kode, der genereres af Salesforce, vil inkludere denne kode (hvor (XXXX) står for id'et på det GCLID-felt, du har oprettet):

    GCLID:<input id="xxxx" maxlength="255" name="xxxx" size="20" type="text" />

  2. Udskift denne kode med følgende: <input id="xxxx" name="xxxx" type="hidden" />

    Disse ændringer betyder i praksis, at du fjerner attributterne "maxlength" og "size" og ændrer typeattributtens værdi til "hidden". Lad attributterne "id" og "name" være uændrede (de er forskellige fra Salesforce-organisation til Salesforce-organisation).

  3. Når du har oprettet dette nye skjulte inputfelt, skal du tilføje det i din HTML-formular mellem <form>-taggene. På den samme HTML-side til indsendelse af kundeemneoplysninger, skal du tilføje følgende kode mellem head-taggene:
            <script> 
            window.onload = function getGclid() {        
                 document.getElementById("xxxx").value = (name = new    
            RegExp('(?:^|;\\s*)gclid=([^;]*)').exec(document.cookie)) ? 
            name.split(",")[1] : ""; }
            // window.onload() may not be supported by all browsers.  
            // If you experience problems submitting the GCLID as a
            // hidden field, consider using an alternate method to
            // call this function on page load.
            </script>
         

    I denne kode skal du erstatte "xxxx" med dit nye felts id.

Salesforce og dine websider er nu klar til at indsamle alle dataene. Dette script sørger for at udfylde det skjulte felt med GCLID-værdien og udfylde kundeemnefeltet GCLID__c, når Web-to-Lead-formularen bliver indsendt. Husk på, at felterne "id" og "name" vil være anderledes for din organisation.

Trin 4: Eksportér de vigtigste hændelsesdata

I dette næste trin går vi ud fra, at du eksporterer og uploader dine vigtigste hændelsesdata hver tredje dag.

  1. Brug Apex Data Loader eller Lexi Loader til at eksportere OpportunityHistory-poster ved hjælp af denne forespørgsel:
            SELECT Opportunity.Google Ads_Action__c, Opportunity.GCLID__c, 
            StageName, ExpectedRevenue, CreatedDate FROM OpportunityHistory 
            WHERE Opportunity.GCLID__c != null AND (StageName = 
            'Prospecting' OR StageName = 'Closed Won') AND CreatedDate = 
            LAST_N_DAYS:3
         

    Dette vil give et output med en række for hvert GCLID, der er knyttet til en mulighed, som har fået statussen "Prospecting" eller "Closed Won". Det indeholder også alle de felter, der er nødvendige (og i den rigtige rækkefølge) for hurtigt at kunne oprette en CSV-fil til Google Ads Konverteringsimport. Hvis du vil automatisere konverteringsimporten ved hjælp af Google Ads API (AdWords API), kan du springe de næste to trin over, og i stedet se vores API-vejledning til konverteringsimport.

  2. Når du har eksportfilen, skal du erstatte den første række i filen med disse to rækker:
           Parameters:EntityType=OFFLINECONVERSION;TimeZone=HHMM; 
           Action,Google Click Id,Conversion Name,Conversion 
           Value,Conversion Time
         
  3. Til slut skal du opdatere værdien "TimeZone", så den afspejler din Google Ads-kontos tidszone, f.eks. -0800 for US Pacific Time. Du kan se den tidszone, der er indstillet for din konto, ved at logge ind på din Google Ads-konto og kigge i sidefoden.

Filen er nu klar til at blive uploadet til Google Ads. Hvis du har brug for en vejledning i, hvordan du uploader dine filer, kan du læse vores artikel om sporing af offlinekonverteringer.

Tip!

Da de konverteringsnavne, vi eksporterer, er statusværdierne for muligheder, kan det være en fordel at konfigurere dine Google Ads-konverteringshandlinger, så de har de samme navne. Hvis "IS Lead Qualified" f.eks. bruges i Salesforce til at vise, at kundeemnet er blevet kvalificeret, er det en god idé at oprette en konverteringstype i Google Ads med navnet "IS Lead Qualified".

Hvis du ikke gør dette, skal du åbne din Salesforce-CSV-eksportfil og ændre alle værdier for "Conversion Name" til det konverteringshandlingsnavn, du har defineret i Google Ads.

Tilpas til din virksomhed

Din forretningsmodel og salgsproces afviger måske fra det eksempel, vi har brugt her. Hvis dette er tilfældet, kan du overveje at lave følgende justeringer:

  • Hvis du kun vil se på en delmængde af dine muligheder (f.eks. kun en bestemt recordtype), kan du føje ekstra udtryk til WHERE-delen af SOQL-forespørgslen (f.eks. ...AND RecordType.Name = 'Electronics')
  • Hvis du vil opdatere dine konverteringssporingsdata oftere eller sjældnere end hver tredje dag, kan du redigere SOQL-forespørgslen tilsvarende (f.eks. CreatedDate = LAST_N_DAYS:7) samt generere og uploade CSV-filen inden for det foretrukne tidsinterval.
  • Hvis du mener, at andre hændelser i salgsprocessen (f.eks. statusser for muligheder) er nyttige for optimeringen af dine kampagner (f.eks. "Paperwork Out"), kan du ændre disse punkter:
    • Tilføj konverteringshandlinger i Google Ads, der har nøjagtigt samme navne som de ekstra statusser for muligheder, du betragter som relevante.
    • Modificer SOQL-forespørgslen, og tilføj yderligere udtryk i parentesen (f.eks. …OR StageName = 'Paperwork Out')
  • Hvis de relevante hændelser ikke kun findes på objektet for muligheden, men også på objektet for kundeemnet, skal du ændre følgende punkter:
    • Føj konverteringshandlinger til Google Ads, der har nøjagtig de samme navne som de statusser for dine kundeemner, som det er relevant at spore.
    • Lav en forespørgsel på objektet LeadHistory for at hente navne og tidsangivelser (CreatedDate) for, hvornår værdien i feltet "Status" blev ændret til den værdi, du synes er relevant. Du skal derefter samle resultaterne fra begge forespørgsler i en CSV-fil. Sørg for, at kolonnerne har det angivne format.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Achieve your advertising goals today!

Attend our Performance Max Masterclass, a livestream workshop session bringing together industry and Google ads PMax experts.

Register now

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
10090577163516030870
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false