Konfigurer et tilpasset eksperiment

Du kan oprette et tilpasset eksperiment ud fra din oprindelige kampagne og sammenligne eksperimentets effektivitet over tid i forhold til din oprindelige kampagne. Eksperimentets trafik (og budget) svarer til den oprindelige kampagnes, og det giver dig mulighed for at teste ændringer af kampagnen, så du kan træffe mere velovervejede beslutninger om, hvilken taktik du skal vælge for at øge dit investeringsafkast.

I denne artikel kan du læse om, hvordan du opretter et tilpasset eksperiment. Du kan også konfigurere annoncevarianter og konfigurere videoeksperimenter. Du kan få flere baggrundsoplysninger under Om siden Eksperimenter.

Værd at vide om tilpassede eksperimenter

  • Tilpassede eksperimenter er kun tilgængelige for kampagner med søge-, display-, video- og hotelannoncer. Du kan ikke oprette tilpassede eksperimenter til app- eller Shopping-kampagner.

    Inden du forsøger at oprette tilpassede eksperimenter, skal du sikre dig, at følgende udfasede annoncetyper er fjernet fra basiskampagnen:

    • Tekstannoncer
    • Udvidede tekstannoncer

    Udfasede annoncetyper kan ikke oprettes i eksperimentet.

  • Eksperiment med appaktiv er tilgængeligt for appkampagner. Få flere oplysninger om, hvordan du opretter et nyt eksperiment med appaktiv.
  • Du kan planlægge op til 5 eksperimenter pr. kampagne, men du kan kun køre ét eksperiment ad gangen.
  • Alt efter hvor stor den oprindelige kampagne er, kan der gå et stykke tid, før gennemgangen af eksperimentets annoncer er fuldført, så de kan begynde at blive vist. Det kan derfor være en god idé at planlægge, at eksperimentet ikke skal starte lige med det samme, da du på den måde kan forhindre, at det starter, før dine annoncer er gennemgået.
  • Du kan vælge, hvor stor en procentdel af din oprindelige kampagnes budget eksperimentet skal tildeles. I forbindelse med søgekampagner kan du også opdele dit eksperiment med et cookiebaseret eller søgningsbaseret split. Disse eksperimenter kan gøre det lettere for dig at finde frem til den mest effektive kampagneversion. Derefter kan du beslutte dig for, om brugerne kun skal se enten dit eksperiment eller din oprindelige kampagne, eller om begge versioner skal vises vilkårligt.
  • I displaykampagner bruger vi altid cookiesplit for at sikre, at brugerne kun ser enten eksperimentet eller den oprindelige kampagne.
  • Du kan overvåge eksperimentets effektivitet løbende.
Bemærkning vedrørende kampagner med hotelannoncer: 
  • Budstrategier med budstrategien Provisioner (pr. ophold) understøttes ikke i øjeblikket.
  • Når du bruger standardbud for annoncegruppen, skal du sørge for at opdatere budværdien for hver hotelgruppe.

Husk!

Hvis du foretager ændringer af den oprindelige kampagne, afspejles disse ikke i dit eksperiment. Hvis du foretager ændringer af enten den oprindelige kampagne eller eksperimentet, mens eksperimentet kører, bliver det muligvis vanskeligere at fortolke resultaterne.

Hvis du vælger muligheden cookiebaseret split og bruger målgruppelister, skal der være mindst 10.000 brugere på listen, for at du kan køre et tilpasset eksperiment. Hvis der er færre brugere på listen, bliver resultaterne muligvis usikre.

Vejledning

Konfigurer et tilpasset eksperiment

Bemærk! Nedenstående vejledning er en del af den nydesignede Google Ads-brugeroplevelse. Hvis du vil bruge det forrige design, skal du klikke på ikonet "Udseende" og vælge Brug det forrige design. Hvis du bruger den forrige version af Google Ads, kan du gennemgå oplysningerne på oversigtskortet eller bruge søgefeltet i det øverste navigationspanel i Google Ads for at finde den side, du søger efter.
  1. Klik på ikonet Kampagner Campaigns Icon på din Google Ads-konto.
  2. Klik på rullemenuen Kampagner i sektionsmenuen.
  3. Klik på Eksperimenter.
  4. Klik på plusknappen øverst i tabellen "Alle eksperimenter", og vælg Tilpasset eksperiment.
  5. Vælg Tilpasset eksperiment (eksperimentér med flere kampagneoptimeringer til en vilkårlig kampagne), og klik på Fortsæt.
  6. Angiv navnet på dit eksperiment og din beskrivelse (valgfrit) i sektionen "Konfigurer eksperimentet". Eksperimentet må ikke have samme navn som en kampagne eller et andet eksperiment.
    1. Vælg de oprindelige kampagner, du vil teste i dit eksperiment. Vi viser de kampagner, du har valgt, og opretter automatisk eksperimenterne.
    2. Mærk dine testkampagner med et suffiks, så du kan skelne dem fra de oprindelige kampagner. Vi føjer suffikset til alle dine testkampagner. Eksempel: "Kampagne 2 (Ferie_test)".
    3. Klik på Fortsæt for at afslutte konfigurationen af eksperimentet. På den næste side kan du foretage ændringer og planlægge eksperimentet.
  7. Hvis du vil foretage ændringer i eksperimentet, skal du vælge op til to mål for at måle din succes-metric. Vælg f.eks. "Klik" og "Hæv" for det første mål.
    Bemærk! Disse succes-metrics fremhæves i kampagnerapporten, men du kan stadig se alle de andre metrics, som de normalt rapporteres.
    1. I sektionen "Eksperimentsplit" skal du vælge den trafik og det budget, du vil opdele dit eksperiment i. Vi anbefaler at bruge 50 % for at få den bedste sammenligning mellem de oprindelige kampagner og eksperimentkampagnerne.
    2. Vælg de avancerede indstillinger, du vil bruge i eksperimentet:
      • Cookiebaseret (anbefales) tildeler vilkårligt brugere til enten dit eksperiment eller din oprindelige kampagne og sikrer, at en given bruger kun ser enten den oprindelige kampagne eller eksperimentet.
      • Søgebaseret tildeler vilkårligt bruger enten dit eksperiment eller din oprindelige kampagne, hver gang der foretages en søgning. Hvis en bruger kører flere søgninger, kan den samme bruger se både eksperimentet og din oprindelige kampagne. Denne mulighed kan give statistisk signifikante resultater hurtigere end et cookiebaseret eksperimentsplit.
  8. Vælg start og varighed under "Eksperimentdatoer" i sektionen "Planlæg eksperimentet". Programmet bestemmer slutdatoen.
  9. Klik på Gem for at fuldføre oprettelsen af eksperimenterne. Dit eksperiment er nu færdigt og klar til at køre.
Bemærk! Når du har konfigureret og planlagt dit tilpassede eksperiment, kan du overvåge dine tilpassede eksperimenter.

Løs problemer med oprettelsen af et eksperiment

I nogle tilfælde kan der opstå en fejl under forsøget på at oprette et eksperiment. Her kan du se nogle af de mulige årsager til dette og oplysninger om, hvad du kan gøre for at rette sådanne fejl.

Hvad kan du gøre, når du er klar til at afslutte dit eksperiment?

Hvis du er tilfreds med resultaterne, kan du anvende eksperimentet på den oprindelige kampagne eller konvertere eksperimentet til en ny kampagne.

  • Hvis du anvender dit eksperiment på den oprindelige kampagne, anvendes de ændringer, du har testet via eksperimentet, på den oprindelige kampagne.
  • Når du har konverteret dit eksperiment til en ny kampagne, skal du sørge for at tjekke denne kampagne for at sikre dig, at alle ændringer er blevet anvendt korrekt.

Uanset hvad du vælger, bevares eksperimentets effektivitetsdata. Få flere oplysninger om, hvordan du anvender dit eksperiment

Hvis du foretrækker bare at afslutte dit eksperiment, kan du gøre det ved at ændre slutdatoen for eksperimentet, så det ophører med at køre ved dagens slutning. Du kan også klikke på Rediger øverst til højre på siden og vælge Afslut nu. Få flere oplysninger, hvordan du foretager ændringer af dine eksperimenter

Bemærk! Annoncemateriale i kampagner med statussen "Konfiguration" eller "Opretter" bliver ikke gennemgået. Annoncematerialets status forbliver derfor "Under gennemgang", indtil udkastet anvendes på den oprindelige kampagne.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Achieve your advertising goals today!

Attend our Performance Max Masterclass, a livestream workshop session bringing together industry and Google ads PMax experts.

Register now

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
1744540448977569284
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false