Om processen for annoncegodkendelse

Alle annoncer gennemgår en godkendelsesproces for at sikre, at annoncerne er sikre og passende i forhold til brugerne. Vi gennemgår dine aktive annoncer og de annoncer, der er sat på pause, dine søgeord og dit website i henhold til vores annonceringspolitikker. Nogle annoncer vises ikke, når de er under gennemgang.

De fleste annoncer gennemgås inden for én hverdag. Hvis vi konstaterer overtrædelser, oplyser vi dig nærmere om politikken og om, hvad du kan gøre for at få din annonce vist igen. Hvis din annonce ikke bliver vist for bestemte brugere, eller hvis den slet ikke bliver vist, kan det skyldes din annonces godkendelsesstatus.

1. Opret eller rediger din annonce, og gem den derefter. 2. Vi gennemgår din annonce, normalt inden for én hverdag. 3. Din annonces status opdateres på din konto.

Sørg for, at dine annoncer bliver gennemgået

Når du opretter en ny annonce eller ændrer en eksisterende annonce, indsendes annoncen automatisk til os til gennemgang.

Hvis din annonce eller dit website afvises eller suspenderes, skal du gøre følgende:
  • Ret den afviste annonce for at få den gennemgået igen
  • Løs problemet med det suspenderede website for at få det gennemgået
  • Når du har gemt din annonce, vises den normalt med statussen Under gennemgang eller Kvalificeret. Annoncer med statussen "Kvalificeret" kan vises på bestemte sider, før de er blevet godkendt, men annoncer med statussen "Under gennemgang" kan ikke vises nogen steder, før de er blevet gennemgået og godkendt, da de kræver en nærmere gennemgang for at sikre, at de overholder vores politikker.

    Så lang tid tager en gennemgang

    Vi bestræber os på at gennemgå dine annoncer så hurtigt som muligt, normalt inden for én hverdag. Det kan dog tage længere tid, da nogle annoncer kræver en mere detaljeret gennemgang.

    Hvis din annonce har været under gennemgang i en hel hverdag eller mere, er der ingen grund til bekymring. Vi arbejder på sagen og afslutter gennemgangen så hurtigt som muligt. Du er dog velkommen til at kontakte os, når der er gået en hverdag – brug denne formular i stedet for at ringe til os, så kan vi bedst og hurtigst hjælpe dig i forhold til gennemgangen af din annonce.

    Tip! Skal din annonce starte med at blive vist på en bestemt dato?
    Da det kan tage lidt tid at få din annonce godkendt, kan du oprette dine annoncer på forhånd og derefter sætte dem på pause. Vi kan godt gennemgå annoncer, der er sat på pause, og på den måden er der større chance for, at de er klar til at blive vist, når det bliver tid til at starte din kampagne. Find ud af, hvordan du sætter din annonce på pause eller genoptager den. Du kan også oprette dine annoncer i en kampagne eller annoncegruppe, der er sat på pause, så er det lettere at genoptage flere annoncer på én gang.

    Hvis du også planlægger at lancere en ny webside og gerne vil oprette annoncer på forhånd for at reklamere for den nye side, får du her nogle tips:

  • Hvis du ønsker at holde din nye webside skjult indtil videre, skal du undgå at linke til den nye side fra resten af dit website. Du kan også ændre konfigurationen i filen "robots.txt" til at forhindre, at din nye webside vises i søgeresultaterne på Google, før den er officielt lanceret.
  • Når du er klar til, at kampagnen kan gå live, kan du genoptage dine annoncer, der er sat på pause, dine kampagner eller dine annoncegrupper og derefter fjerne ændringen af konfigurationen i robots.txt.
  • Tjek din godkendelsesstatus

    Disapproved ad Hvis vores gennemgang viser noget, der overtræder vores politikker, sender vi dig en e-mail med oplysninger om den pågældende politik, og der vises en underretning i din konto.

    Sådan tjekker du, om din gennemgang er fuldført, og hvad resultatet var:

    1. Gå til fanen Annoncer under "Kampagner" på din konto.
    2. Se på kolonnen Status.
    3. Ud for hver annonce bør du kunne se annoncens aktuelle status. Gå til AdWords
    Hvis du vil se mere detaljerede oplysninger om politikkerne (eller tjekke status for en annonce, der er sat på pause), kan du aktivere kolonnen "Politikdetaljer".
    1. Gå til fanen Annoncer på din konto.
    2. Klik på knappen Kolonner på værktøjslinjen over statistiktabellen.
    3. Klik på Rediger kolonner.
    4. I afsnittet "Attributter" skal du klikke på Tilføj ud for "Politikdetaljer".
    5. Klik på Anvend.

    Når du har udført ovenstående trin, kan du se kolonnen Politikdetaljer på fanen Annoncer. Der kan du se detaljerede oplysninger om, hvorfor en annonce blev afvist, hvorfor en "godkendt (begrænset)" annonce er begrænset for en bestemt målgruppe, eller hvorfor dit website er blevet suspenderet.

    Det betyder hver enkelt status

    Vi giver din annonce en godkendelsesstatus både før og efter gennemgangen:

    Før gennemgang:

    • Kvalificeret – annoncen er stadig under gennemgang. I mellemtiden kan den blive vist på Googles søgesider og YouTube-søgeresultater (TrueView-annoncer), men ikke på Google Displaynetværket.
    • Under gennemgang – annoncen er stadig under gennemgang og kan ikke vises, før den er blevet godkendt.
    • Vises endnu ikke (videoannoncer) – videoannoncen er endnu ikke godkendt til at blive vist på YouTube, men er under gennemgang.

    Efter gennemgang – annoncen kan vises:

    • Godkendt – annoncen overholder vores politikker og kan blive vist til alle målgrupper.
    • Godkendt (begrænset) – annoncen kan vises, men ikke i alle situationer på grund af politikbegrænsninger, f.eks. i forhold til brug af varemærker og annoncer for hasardspil.
    • Godkendt (ikke-familievenlig) – annoncen kan vises, men ikke i alle situationer på grund af begrænsninger for indholdet, som vi betragter som værende "ikke-familievenligt".
    • Godkendt (for voksne) – Annoncen kan vises, men ikke i alle situationer på grund af begrænsninger for voksenindhold.
    • Vises (videoannoncer) – videoannoncen er godkendt til at blive vist på YouTube.

    Efter gennemgang – annoncen kan ikke vises:

    • Afvist – annoncen kan ikke vises, som den er nu, fordi den overtræder AdWords-politikkerne.
    • Website suspenderet – annoncen kan ikke vises, fordi websitet overtræder AdWords-politikkerne.
    • Vises ikke (videoannoncer) – alle videoannoncens formater (overskrift, beskrivelse, video osv.) er blevet afvist.
    • Med problemer (videoannoncer) – ét eller flere af videoannoncens formater er markeret som "Afvist" eller "Godkendt (begrænset)".

    Der er også andre statusser, der ikke er relateret til annoncegodkendelse, f.eks. Sat på pause, Afsluttet og Afventer.

    Hvor nyttig er denne artikel:

    Feedback registreret. Tak.
    • Slet ikke nyttig
    • Ikke særligt nyttig
    • Nogenlunde nyttig
    • Meget nyttig
    • Yderst nyttig