Opdatering af politikkerne vedrørende tilpasset annoncering: Bolig-, beskæftigelses- og kreditrelaterede produkter eller tjenester (oktober 2020)

 

Den 19. oktober 2020 opdaterer Google politikkerne vedrørende tilpasset annoncering, så der indføres nye begrænsninger med hensyn til målretning. I bestræbelserne på at sikre inklusion af brugere, der udsættes for forskelsbehandling i samfundet, må der ikke længere målrettes mod målgrupper ud fra køn, alder, forældrestatus, civilstand eller postnummer ved annoncering for bolig-, beskæftigelses- og kreditrelaterede produkter eller tjenester. 

Eksempler på berørte produkter eller tjenester omfatter, men er ikke begrænset til følgende:

  • Bolig: Websites med boligannoncer, individuelle huse til salg eller leje og tjenester i forbindelse med fast ejendom
  • Beskæftigelse: Jobannoncer, rekrutteringswebsites og websites med oversigter over ledige stillinger
  • Kredit: Kreditkort og lån, herunder boliglån, billån, forbrugslån og kortfristede lån

Denne politikændring indføres kun i USA og Canada. Alle annoncører, der bruger tilpassede annoncer til at målrette mod målgrupper i USA og Canada, er forpligtede til at overholde de opdaterede politikker.

Hvad indebærer dette for annoncører, der promoverer bolig-, beskæftigelses- eller kreditrelaterede produkter eller tjenester?

  • Potentielt berørte annoncører får en notifikation på deres Google Ads-konto, hvor de bliver bedt om at acceptere disse politikændringer og forpligte sig til at overholde de relevante lokale love. Annoncører, som ikke har accepteret disse ændringer, når politikken træder i kraft den 19. oktober, kan ikke oprette nye kampagner, før de har accepteret ændringerne. 
  • Når politikken træder i kraft den 19. oktober, kan annoncører, der promoverer bolig-, beskæftigelses- eller kreditrelaterede produkter eller tjenester, ikke længere målrette mod målgrupper ud fra køn, alder, forældrestatus, civilstand eller postnummer. Desuden kan annoncerne i eventuelle allerede oprettede kampagner for bolig-, beskæftigelses- eller kreditrelaterede produkter eller tjenester, der er målrettet mod målgrupper, som er blevet underlagt begrænsninger i denne forbindelse, ikke længere blive vist. Vi råder annoncører til at opdatere deres kampagner, inden denne politik træder i kraft, for at undgå negative konsekvenser. 

Se oplysningerne om den opdaterede politik vedrørende bolig-, beskæftigelses- og kreditrelaterede produkter og tjenester under Tilpassede annoncer  og andre ofte stillede spørgsmål for at få flere oplysninger om politikken og om, hvordan du accepterer disse politikændringer på din konto.

 

(Opslået i august 2020)

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?