Annoncørvejledning: Samarbejde med tredjeparter

Google stiller oversatte versioner af vores Hjælp til rådighed, selvom de ikke er beregnet til at ændre indholdet af vores politikker. The English version is the official language we use to enforce our policies. To view this article in a different language, use the language dropdown at the bottom of the page.

Introduktion til Googles onlineannoncering

Når du annoncerer på Google, kan du nå ud til nye kunder lige netop det tidpunkt, hvor de søger efter din type produkt eller tjeneste. Du kan vælge at blive debiteret for klik, eksponeringer eller konverteringer, afhængigt af hvilken kampagnetype du kører.

Når dine annoncer vises, leverer vi effektivitetsdata, så din tredjepartspartner kan spore, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Google Ads-annonceringsprodukterne giver rig mulighed for detaljeret analyse. De hjælper dig med at finde det nøjagtige investeringsafkast af din annoncering, og de giver din tredjepartspartner mulighed for at foretage optimeringsjusteringer, så du får det bedst mulige afkast.

Ud over at vise annoncer på Google Søgning kan du også vise annoncer på Googles netværk af partnerwebsites, herunder YouTube. Det kan være, at du allerede har lagt mærke til meddelelsen "Annoncer fra Google" på disse websites. På dette netværk kan du få fordel af andre annonceformater, f.eks. billed- og videoannoncer.

Google og tredjepartspartnere

Vi er overbevist om, at Google-annoncering kan hjælpe din virksomhed med at få succes. Det kan dog være, at du ikke synes, at du har tid eller ressourcer til at opbygge – og løbende vedligeholde – en velfungerende konto. Det kan også være, at du bare gerne vil have lidt hjælp til optimeringen af en ekspert.

Det er der, vores tredjepartspartnere kommer ind i billedet. Der findes mange forskellige typer tredjeparter på markedet, lige fra de allerstørste reklamebureauer og udgivere af rubrikannoncer til den selvstændige webkonsulent. For at hjælpe dig med at vælge en tredjepartspartner har vi udviklet vores Partnerprogram. De deltagende tredjeparter, der har opfyldt kravene i et af vores partnerprogrammer, må vise programmets badge på deres website. De to badges, som du sandsynligvis oftest støder på, er Google Partner og Premier Partner.

Du kan se, om en virksomhed er certificeret i vores partnerprogrammer, ved at klikke på badget på virksomhedens website. Hvis virksomheden er certificeret, ledes du til virksomhedens profilside på Google.

Sådan arbejder du sammen med en tredjepartspartner

En tredjepartspartner kan spare dig og din virksomhed for en masse tid og kræfter. Vi opfordrer dig til at holde dig informeret, involveret og opdateret om dine annoncekampagner, men overlade det tidskrævende arbejde til din partner, så opnår du de bedste resultater.

Tredjepartspartnere opkræver sædvanligvis et gebyr ud over prisen på din annoncering. Husk, at deres mål er at levere værdifulde tjenester som at administrere dine kampagner, sende dig rapporter, besvare dine spørgsmål eller optimere dine kampagner. Vi mener, at det er vigtigt for dig at have indsigt i de samlede omkostninger ved din annoncering, herunder hvilke gebyrer der opkræves af din tredjepartspartner. Du kan bruge dette beløb til at beregne dit investeringsafkast. Her har du fem hurtige tips til, hvordan du bærer dig klogt ad som kunde:

  1. Vælg én partner. Du er måske fristet til at opdele dit budget på flere forskellige tredjeparter for at se, hvilke der giver de bedste resultater. Det er du velkommen til at gøre, men vi anbefaler, at du tester dem én ad gangen. Google viser ikke mere end én annonce for en virksomhed på en side med søgeresultater, så det bliver svært at teste flere tredjeparter på én gang.
  2. Uddan dig selv. Det kan tage lang tid at forstå annoncering til bunds, men det tager ikke så lang tid at lære de grundlæggende principper ved Google-annoncering. Læs afsnittet "Grundlæggende om annoncering" nedenfor. Få flere oplysninger i Hjælp til Google Ads. Når du har en grundlæggende forståelse af disse programmer, kan du træffe mere velfunderede beslutninger sammen med din tredjepartspartner.
  3. Stol på erfaringen. Hvis du arbejder med en virksomhed, der har administreret hundredvis af Google-annonceringskonti, vil de sandsynligvis have tilegnet sig en masse ekspertviden om Googles annonceringsprodukter. Hvis de fortæller dig, at visse brancher historisk set har højere omkostninger til onlineannoncering, eller at visse søgeord eller annoncer muligvis ikke fungerer for din virksomhed, så taler de sandsynligvis af erfaring.
  4. Evaluer dine resultater. Det vigtigste ved annoncering er dit investeringsafkast (dvs. antallet af nye kunder i din butik), medmindre du er fokuseret på branding. Så tag dig lidt tid hver måned til at måle, hvad du investerer, og hvilke resultater du får ud af investeringen.

Hvad du bør være på vagt over for

Vi synes, at det er vigtigt, at du får en virkelig god oplevelse med Google-annoncering. Hvis du ikke har det, så fortæl os det. Husk først at samarbejde med din tredjepartspartner om at løse eventuelle problemer, før du kontakter os. Mange tredjeparter har opnået vores tillid ved at fokusere på det, der er i deres annoncørers interesse. Det er dog ikke alle tredjeparter, der gør det. Her er nogle aktiviteter, som du bør være på vagt overfor og fortælle os om:

  • Manglende oplysninger om omkostningerne ved og effekten af dine kampagner. Du har som minimum krav på at få at vide, hvor mange klik og eksponeringer dine Google-annoncer har genereret, og hvad de har kostet.
  • Garanti af annonceplacering, enten på en bestemt annonceringskanal eller på en bestemt position. Det er ikke muligt at garantere en bestemt annonceposition på siderne med søgeresultater på Google.com. Annoncepositionen afgøres af en auktion og ændres dynamisk ved hver ny søgning. Nogle tredjeparter debiterer dig kun, hvis de opnår din ønskede annonceplacering, men problemet er dem, der garanterer dig en bestemt position (f.eks. placering øverst på siden, hver gang en bruger søger efter dit søgeord). De giver et misvisende billede af, hvordan Googles annoncering fungerer.
  • Krav med hensyn til kontooprettelse. Tredjepartsbureauet skal oprette en separat Ads-konto til dig for at kunne repræsentere dig retfærdigt.
  • Påstand om at komme fra Google. Bed person om at oplyse sit navn og sende dig en mail fra sin mailadresse fra @google.com (den må ikke være fra @gmail.com).
  • Brug af pression eller trusler for at få dig til at tilmelde dig. Tredjeparter kan ikke fjerne din virksomhed fra de naturlige eller organiske søgeresultater på Google.com.
  • Påstand om, at annoncering på Google vil påvirke din organiske eller naturlige rangering. Annoncering på Google har ingen effekt på din organiske eller naturlige rangering i søgeresultaterne – disse to ting har ikke noget med hinanden at gøre.
  • Vildledende priser. Bureauet anvender måske ikke det korrekte annonceringsbudget, som du har aftalt med dem. Sørg for at få en officiel kopi af jeres aftale på skrift.

Rapportér om en overtrædelse af politikken for tredjeparter

Mener du, at en tredjepartspartner overtræder denne politik? Så giv os besked her: Rapportér en overtrædelse af politikken vedrørende tredjeparter. Selvom vi muligvis ikke svarer dig personligt, når du kontakter os angående en tredjepart, undersøger vi dine kommentarer og skrider til handling, hvis det er nødvendigt.

Grundlæggende om annoncering

  • Gennemsnitlig position: Den gennemsnitlige position, en annonce vises på, når den aktiveres. En gennemsnitlig position på 1-8 betyder generelt, at annoncen vises på den første side med søgeresultater.
  • Klik: Det antal gange, brugere klikkede på din annonce.
  • Klikfrekvens (CTR): Antallet af klik divideret med antallet af eksponeringer (angivet i procent). En god klikfrekvens kan forbedre din gennemsnitlige position.
  • Konvertering: Den handling, din annoncering resulterer i, f.eks. et telefonopkald, et kundeemne eller et salg. Dette er typisk en god variabel at bruge til at måle effektiviteten af din annoncering.
  • Pris: Det samlede beløb, du bruger på Google-annoncering.
  • Eksponeringer: Det antal gange, din annonce er blevet vist.
  • Søgeord: De ord eller sætninger, du vælger til Google Ads, så når brugerne søger efter disse ord på Google, kan din annonce blive vist ud for eller over søgeresultaterne.

Hvis du har spørgsmål vedrørende din Google-annonceringskonto og har brug for hjælp, kan du besøge Hjælp til Google Ads.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
16749173896309218628
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false