Som en service tilbyder Google oversatte versioner af artiklerne i Hjælp til Google Ads, men vi håndhæver vores politikker i henhold til den engelsksprogede version, og det er denne version, der er gældende, hvis den oversatte tekst afviger fra den. Hvis du vil have denne artikel vist på et andet sprog, kan du bruge rullemenuen Sprog nederst på siden.
Den 2. juni opdaterer Google politikken vedrørende sundhed og medicin, så det er et krav, at man er certificeret, hvis man ønsker at annoncere for sundhedsforsikringer i USA. Annoncører fra de amerikanske myndigheder er fritaget fra dette krav.
I USA skal annoncører være certificeret af G2 som udbyder af sundhedsforsikringer for at kunne annoncere på Google. Denne opdatering medfører, at annoncører for sundhedsforsikringer skal gøre følgende: (1) Dokumentere over for G2, at de udbyder sundhedsforsikringer, (2) dokumentere over for G2, at de har lov til at promovere og sælge sundhedsforsikringer og (3) dokumentere, hvorvidt de har (eller ikke har) opnået tilladelse fra de amerikanske myndigheder til at promovere og sælge sundhedsabonnementer, der overholder kravene i Affordable Care Act.
G2 opkræver et gebyr for behandling og overvågning af ansøgere. Du kan få flere oplysninger om G2-certificering og sende en ansøgning ved at besøge G2-websitet. Der åbnes for onlineansøgninger om G2-certificering den 3. maj 2021.
Amerikanske annoncører, der er certificeret af G2, skal herefter certificeres af Google, inden de kan vise annoncer. Annoncører med G2-certificering kan anmode om at blive certificeret af Google fra og med den 3. maj 2021, hvor formularen offentliggøres.
Overtrædelser af denne politik anses for at være mindre væsentlige og medfører derfor ikke omgående kontosuspendering uden forudgående varsel. Gentagne overtrædelser kan dog medføre kontosuspendering.
[Opslået i april 2021]