Automatiske annoncer giver dig en enkel og innovativ metode til at tjene penge på dit indhold. Med automatiske annoncer kan du placere et enkelt kodestykke på alle siderne på dit website. Automatiske annoncer scanner dit website og placerer automatisk annoncer, hvor der er størst sandsynlighed for, at de er effektive og kan generere størst mulig omsætning.
Fordele ved automatiske annoncer
Fordelene ved automatiske annoncer er:
- De kan medvirke til at øge din omsætning. Automatiske annoncer analyserer dine sider og finder nye steder at vise annoncer baseret på dit layout, indhold og eksisterende Google-annoncer.
- De er nemme at bruge. Du behøver kun at placere et enkelt annoncekodestykke for at komme godt i gang. Derefter kan du foretage alle de ændringer, du vil, på din AdSense-konto.
- De justeres automatisk. Automatiske annoncer tilpasses automatisk til de ændringer, du foretager på dit website og i dine annonceindstillinger, herunder opdateringer af eksisterende sider og oprettelse af nye sider
- De giver dig mulighed for at skræddersy annoncer til dit website. Indstillingerne for automatiske annoncer lader dig bestemme, hvor annoncer vises på dit website.
- De er mobilvenlige. Automatiske annoncer tilpasses automatisk til alle skærmstørrelser.
Sådan fungerer automatiske annoncer
Automatiske annoncer bruger Googles smartteknologi til at:
- Forstå din sidestruktur
- Registrere eventuelle eksisterende Google-annoncer på din side.
- Placere nye annoncer automatisk baseret på forskellige elementer, f.eks. dit sidelayout, mængden af indhold på din side og dine eksisterende Google-annoncer.
Hvis du ændrer noget på dit website, registrerer vi det, analyserer din side igen og placerer annoncer i overensstemmelse hermed.
Hvis Google automatisk skal placere annoncer på dine AMP-sider, kan du bruge automatiske annoncer til AMP.
Formater for automatiske annoncer
Der er flere annonceformattyper tilgængelige for automatiske annoncer, herunder hensigtsbaserede, overlejringsannoncer og sideplacerede annoncer.
Hensigtsbaserede formater
Hensigtsbaserede formater placerer automatisk links, ankre eller chips, der viser annoncer på dine sider. De hensigtsdrevne formater, der er tilgængelige for automatiske annoncer, er:
- Med formatet Annoncehensigter bliver der automatisk placeret links, ankre og chips med annoncer i tekst og på sider med relation til det aktuelle indhold på dit website.
Overlejringsformater
Overlejringsannoncer placeres over en sides indhold uden at påvirke sidens layout. De overlejringsformater, der er tilgængelige for automatiske annoncer, er:
- Ankerannoncer "klæber" til toppen eller bunden af brugerens skærm og kan nemt lukkes. Disse annoncer bliver primært vist på mobilenheder, men kan også blive vist på computere.
- Vignetannoncer er fuldskærmsannoncer, der vises mellem sideindlæsninger, og brugerne kan altid vælge at springe dem over.
- Sidekolonneannoncer er annoncer, der "klæber" til sidens kant, når de bliver vist på enheder med bred skærm, f.eks. computere.
Sideplacerede formater
Sideplacerede annoncer placeres på bestemte områder på en side baseret på sidens layout og mængden af indhold. De sideplacerede formater, der er tilgængelige for automatiske annoncer, er:
- Bannerannoncer vises i hovedindholdet på dine sider. Det kan være displayannoncer eller native-annoncer.
- Multiplex-annoncer er et native-annonceformat, hvor der vises flere annoncer i et gitter.
- Relateret søgning til automatiske annoncer giver dig mulighed for at vise brugerne søgetermer, som er relateret til indholdet på den side, de får vist.