Opret en annonceenhed

For at oprette en ny AdSense-annonceenhed, som du kan administrere på din konto, skal du følge trinnene nedenfor.

  1. Log ind på din konto på http://www.google.dk/adsense.
  2. Gå til fanen Mine annoncer.
  3. Vælg dit produkt i sidebjælken. Hvis du blot ønsker at vise annoncer på dit website, skal du vælge "Indhold".
  4. Klik på +Ny annonceenhed.


  5. Navngiv og tilpas din annonceenhed. Vis detaljer om indstillingerne.
    • Navn: Angiv et unikt navn og beskrivelse, som vil hjælpe dig med at finde denne annonceenhed senere.
    • Annoncestørrelse: Generelt set fungerer brede annonceenheder bedre. Vi opfordrer dig til at vælge en af vores anbefalede annoncestørrelser, som har vist sig at fungere godt på tværs af flere websites.
    • Annoncetype: Vi opfordrer dig til at vise både tekst- og billedannoncer. Ved at vise flere annoncetyper kan du øge indtjeningen.
    • Backupannoncer: Når ingen målrettede annoncer er tilgængelige, kan du vælge at vise en anden annonce eller en anden farve i stedet.
    • Tilpassede kanaler: Tilpassede kanaler er en avanceret funktion, som du kan bruge til at gruppere bestemte annonceenheder. Få flere oplysninger om tilpassede kanaler.
    • Annoncelayout: Vælg et annoncelayout, der komplementerer din side. Vis tips. Du kan også fastsætte en anden font, fontstørrelse og kantlayout eller blot bruge Googles standarder.

  6. Klik på Gem og hent kode.
  7. Vælg den kodetype, du ønsker at bruge:
    • Hvis du ønsker at bruge den asynkrone annoncekode, skal du lade kodetypen være indstillet til "Asynkron" på rullemenuen Kodetype.
    • Hvis du ønsker at bruge den eksisterende AdSense-annoncekode, skal du vælge "Synkron" på rullemenuen Kodetype.
    Hvis du har valgt at oprette en fleksibel annonceenhed, får du ikke vist rullemenuen Kodetype i feltet “Annoncekode”. Fleksible annonceenheder bruger kun asynkron annoncekode.
  8. Kopiér og indsæt annoncekoden i HTML-kildekoden for dine sider der, hvor du gerne vil have annoncer vist. Hvis du ikke er sikker på, hvordan dette gøres, kan du læse vores Vejledning i implementering af kode.

Når du har gemt dit website, vises dine annoncer inden for få minutter. Hvis du fremover får behov for at ændre indstillingerne for denne annonceenhed, kan du redigere den fra listen over indholdsannoncer på fanen Mine annoncer.