Modtagelse af betaling

Betalingsforløb

Siden Betalinger opdateres månedsvis for at vise betalingsforløbet. Her kan du se, hvad du får vist på siden Betalinger i månedens løb, efterhånden som indtjeningen gennemgås og behandles:

  • Endelig indtjening: På den sidste dag i hver måned identificerer vores system alle konti, som har nået minimumsudbetalingen. Alle konti, der har nået grænsen, sendes derefter til godkendelse. I løbet af de første få dage i måneden sendes der et link med specifikke indtjeningsoplysninger til siden Betalinger.

    Hvis du har brug for at foretage ændringer ved dine betalingsoplysninger, skal du gøre det inden den 15. i en måned for at blive medtaget i den næste betalingscyklus. Ændringer, der er foretaget efter den 15. i en måned, træder ikke i kraft før den næste betalingscyklus.

  • Betaling udstedt: Den 25. i måneden eller nogle dage efter ser du en "Betaling udstedt"-linje på siden Betalinger, som angiver, at din betaling er blevet beregnet. På dette tidspunkt sørger vi for, at din betaling bliver behandlet og sendt til dig.

  • Betaling modtages: Den tid, det tager for din betaling at komme frem, afhænger af, hvilken betalingsmetode du har valgt.

    • Standardleveringschecks ankommer generelt i USA inden for 1-2 uger fra afsendelsesdatoen. Uden for USA ankommer de normalt efter 2-6 uger.
    • Checks med sikker ekspreslevering tager normalt 5-7 dage.
    • EFT-betalinger bør forefindes på din bankkonto i løbet af 4-10 dage.
    • Betalinger via Western Union Quick Cash vil være til rådighed hos en lokal agent dagen efter udstedelse.
    • Rapida-betalinger vil være til rådighed på dit lokale postkontor, to dage efter de er afsendt.

Hvis der er problemer med din betaling, vises der en meddelelse på siden Betalinger.

Siden Betalinger viser også alle fradrag vedrørende justeringer eller gebyrer, f.eks. gebyrer for sikker levering.