I løbet af dagen kan du opleve hyppige ændringer i de metrics for estimeret indtjening, som vises i dine rapporter, især i løbet af de første 48 timers rapportering. Det skyldes forsinkelsen mellem registreringen af bruttoantallet af klik og antallet af ugyldige klik. Indtjeningen vises hurtigt og nedjusteres derefter for hvert ugyldigt klik, der registreres, hvilket er en længerevarende proces.
Den estimerede indtjening opdateres, når det registreres, at en besøgende har klikket på en annonce. Vi tjekker dog først for ugyldige klik efter denne opdatering af den estimerede indtjening, og hvis der registreres ugyldig aktivitet, nedjusteres klik- og indtjeningsværdierne i rapporterne.
Dette fænomen opleves mest tydeligt i konti med en lav trafikmængde eller en høj andel af ugyldige klik.
Selvom antallet af klik og den estimerede indtjening stabiliseres efter disse indledende udsving, kan den endelige indtjening blive reduceret yderligere ved månedens udgang på grund af andre former for ugyldig aktivitet, som først registreres senere, eller andre debiteringer, f.eks. korrektion af afrundingsfejl. Få flere oplysninger om din indtjening.
Hvis der meget ofte foretages justeringer, anbefaler vi, at du læser om, hvordan du forhindrer ugyldige klik på dit website. Du kan også vælge at rapportere mistænkelig aktivitet direkte til vores trafikteam.