Målrettet annonceplacering

En målrettet annonceplacering er en specifik gruppe annonceenheder, hvor en annoncør kan vælge at placere sine annoncer ved hjælp af placeringsmålretning. Annonceplaceringer kan være alt lige fra et helt website til en enkelt annonceenhed. Placeringer gøres synlige for annoncørerne på to måder:

  • Placeringer, der automatisk oprettes af vores system. Hvert udgiverwebsite i AdSense-netværket gøres automatisk tilgængeligt for annoncørerne som en placering, som de kan målrette deres annoncer mod. Når annoncørerne målretter mod denne type placering, kan deres annoncer blive vist hvor som helst på websitet.
  • Placeringer, der defineres af udgiverne. Du har mulighed for at definere dine egne annonceplaceringer ved hjælp af dine tilpassede kanaler. Du vælger, hvordan du vil gruppere bestemte annonceenheder på dit website, som annoncørerne skal kunne målrette mod. Almindeligvis grupperer man annonceenheder i tilpassede kanaler ud fra emne, annonceformat eller placering på en side. Når annoncørerne målretter mod udgiverdefinerede annonceplaceringer, vises deres annoncer kun i netop de annonceenheder, som udgiveren har udvalgt.

Få flere oplysninger om, hvordan du definerer en målrettet annonceplacering.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?