Politikker

Betydningen af "Personhenførbare oplysninger" i Googles kontrakter og politikker

I mange kontrakter, servicevilkår og politikker vedrørende Googles produkter til annoncering og måling henvises der til "Personhenførbare oplysninger". Dette er en anden kategorisering af data end det, som EU's Persondataforordning (GDPR, General Data Protection Regulation) refererer til som "personoplysninger".

Bemærk! Data, som Google ikke fortolker som Personhenførbare oplysninger, betragtes muligvis stadig som personoplysninger i henhold til GDPR eller som personlige oplysninger i henhold til den californiske lov om forbrugeres privatliv (CCPA, California Consumer Privacy Act), og de kan derfor være underlagt disse love.

I denne artikel forklares det, hvordan Google fortolker termen "Personhenførbare oplysninger", såfremt dette udtryk ikke er defineret i din kontrakt eller i servicevilkårene eller politikkerne vedrørende det aktuelle produkt. Dette gøres for at minimere forvirring blandt kunderne og skelne Personhenførbare oplysninger fra personoplysninger eller personlige oplysninger i henhold til GDPR, CCPA og anden lovgivning om beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvad betragter Google som Personhenførbare oplysninger?

Google fortolker Personhenførbare oplysninger som oplysninger, der i sig selv kan bruges til direkte identifikation eller præcis lokalisering af en enkeltperson eller til at kontakte den pågældende direkte. Dette omfatter følgende:

  • Mailadresser
  • Postadresser
  • Telefonnumre
  • Data om nøjagtig geografisk placering, f.eks. i form af GPS-koordinater (se nedenstående bemærkning)
  • Fulde navne eller brugernavne

Hvis du eksempelvis er udgiver og din kontrakt forhindrer dig i at overføre personhenførbare oplysninger til Google, må webadresserne for de sider på dit website, hvor der vises annoncer fra Google, ikke indeholde mailadresser, da disse webadresser altid overføres til Google i forbindelse med en annonceanmodning. Sådan har Google igennem lang tid fortolket forbuddet mod overførsel af personhenførbare oplysninger.

Bemærk! For nogle produkters vedkommende forklarer de specifikke politikker og hjælpeartikler de begrænsninger, der gælder for bestemte typer personhenførbare oplysninger, som må sendes til Google. For at undgå tvivl vil vi gerne understrege, at denne artikel ikke medfører nogen ændring af sådanne bestemmelser. Eksempelvis er det i visse produkter tilladt at sende omtrentlige steddata til Google, forudsat at kravene i de relevante politikker overholdes.

I henhold til Googles fortolkning omfatter Personhenførbare oplysninger f.eks. ikke følgende:

  • Pseudonymiserede cookie-id'er
  • Pseudonymiserede annoncerings-id'er
  • IP-adresser
  • Andre pseudonymiserede slutbruger-id'er

Hvis der eksempelvis sendes en IP-adresse sammen med en annonceanmodning (hvilket på grund af internetprotokoller er tilfældet for stort set alle annonceanmodningers vedkommende), udgør dette ikke en overtrædelse af et forbud mod at sende Personhenførbare oplysninger til Google.

Bemærk! Data, som Google ikke fortolker som værende Personhenførbare oplysninger, betragtes muligvis som personoplysninger eller personlige oplysninger i henhold til GDPR, CCPA og anden lovgivning om beskyttelse af personlige oplysninger.  Denne artikel påvirker ikke kontraktbestemmelser eller politikker vedrørende personoplysninger eller personlige oplysninger i henhold til disse love.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet