Kampagner

Brug af indstillingen "Optimering"

Det er ikke længere muligt at oprette konverteringer i AdMob. I tabellen Konverteringer kan du dog stadig se en skrivebeskyttet liste over de konverteringer, du har oprettet i AdMob og Google Ads. 

Fremover skal alle konverteringer oprettes i Google Ads og spores ved hjælp af Firebase-SDK'et. Hvis du ikke har prøvet at konfigurere konverteringssporing i Google Ads før, kan du følge vejledningen i sporing af konverteringer med Firebase.

 

Du kan for hver konverteringshandling vælge, om du vil medtage dens konverteringer i kolonnen "Alle konv." i tabellen Konverteringer. Du kan bruge denne indstilling til at styre, hvordan du byder på konverteringer, og til at tilpasse dataene i dine rapporter.

Denne artikel forklarer, hvad markering af indstillingen Optimering gør, hvorfor det måske er en god idé at bruge den, og hvordan du ændrer indstillingen.

Når afkrydsningsfeltet Optimering er markeret, kan disse data bruges til optimeringsformål på tværs af AdMob og AdWords.

Fordele

Du kan bruge indstillingen Optimering til at gøre følgende:

  • Justere kolonnen "Alle konv.", så der kun vises data for de konverteringshandlinger, der betyder mest for dig.
  • Fortælle AdMob, hvilke konverteringer der skal optimeres til brug i en automatisk budgivningsstrategi. Du kan opsætte budgivningsstrategier i AdWords.
  • Justere kolonnen "Alle konv." for at gøre din manuelle budgivning mere effektiv.

Sådan fungerer "Optimering"

Indstillingen Optimering giver dig mulighed for at vælge, om du vil medtage dataene for en konverteringshandling i kolonnen "Alle konv.". Du kan justere denne indstilling for alle dine konverteringshandlinger, så du kan vælge at medtage visse typer konverteringer og ekskludere andre typer.

Du kan også bruge denne indstilling til at styre, hvordan du byder for konverteringer. Automatiske budgivningsstrategier som f.eks. Målafkast af annonceudgifter, Udvidet pris pr. klik og Konverteringsoptimering benytter dataene i kolonnen "Alle konv." til at optimere dine bud. Hvis du vælger ikke at medtage en konverteringshandling i kolonnen, betyder det, at dine budgivningsstrategier ikke byder på disse konverteringer. Dette kan være nyttigt, hvis du ønsker at byde på bestemte konverteringer, men ikke byde på andre.

Hvis du ikke bruger automatiske budgivningsstrategier til at optimere for konverteringer, påvirker denne indstilling ikke automatisk din budgivning. Du kan dog også bruge indstillingen til at justere kolonnen "Alle konv." for at gøre din manuelle budgivning mere effektiv.

Standardindstillingen for de fleste konverteringshandlinger er at medtage data i kolonnen "Alle konv.".

Du kan redigere en konverteringshandlings indstilling for Optimering ved at redigere konverteringen og markere eller fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet Optimering.

Du kan ikke fjerne markeringen af indstillingen Optimering, hvis din konverteringsbud-metric er "Konverterede klik". Du kan justere din konverteringsbud-metric ved at logge ind på din AdWords-konto.

Få flere oplysninger i Hjælp til AdWords

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?