Politikker

Programpolitikker for AdSense

Alle udgivere skal tilslutte sig følgende politikker. De skal derfor gennemlæses omhyggeligt. Hvis du ikke overholder disse politikker uden eksplicit tilladelse fra Google, forbeholder vi os retten til når som helst at deaktivere annoncevisningen på dit website og/eller deaktivere din AdSense-konto. Hvis din konto deaktiveres, er du ikke længere kvalificeret til at deltage i AdSense-programmet.

Da vi af og til ændrer politikkerne, bør du regelmæssigt kontrollere, om de er blevet opdateret. I henhold til vores online vilkår og betingelser er det dit ansvar at holde dig ajour med og overholde de anførte politikker. Undtagelser med hensyn til disse politikker tillades kun efter godkendelse fra Google.

Udvid alle Skjul alle

Ugyldige klik og eksponeringer

Udgivere må ikke klikke på deres egne annoncer eller gøre brug af metoder, der kunstigt forøger antallet af eksponeringer og/eller klik, herunder manuelle metoder.

Få flere oplysninger

Klik på Google-annoncer skal være et resultat af ægte brugerinteresse. Enhver metode, der kunstigt genererer klik eller eksponeringer af dine Google-annoncer, er strengt forbudt. Sådanne forbudte metoder omfatter, men er ikke begrænset til, gentagne manuelle klik eller eksponeringer, værktøjer til automatisk genererede klik og eksponeringer samt brug af robotter eller svigagtig software. Bemærk! Det er uanset årsag forbudt at klikke på egne annoncer.

Opfordring til at klikke på eller se annoncer (beholdning uden belønning)

Medmindre der er tale om belønningsbeholdning, må udgivere ikke opfordre andre til at klikke på deres annoncer eller gøre brug af svigagtige implementeringsmetoder for at opnå klik eller visninger. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, tilbud om betaling til brugere for at se annoncer eller foretage søgninger, løfte om betaling til tredjepart for en sådan adfærd og placering af billeder ud for individuelle annoncer.

Få flere oplysninger

Af hensyn til både brugernes og annoncørernes oplevelse må udgivere, der deltager i AdSense-programmet, ikke gøre følgende:

  • Betale brugere for at se annoncer eller foretage søgninger eller love tredjepart godtgørelse for en sådan adfærd.
  • Opfordre brugere til at klikke på Google-annoncerne med udtryk som f.eks. "klik på annoncerne", "støt os", "besøg disse links" eller tilsvarende formuleringer.
  • Henlede brugernes opmærksomhed på annoncerne ved hjælp af pile eller andre grafiske tricks.
  • Placere vildledende billeder sammen med individuelle annoncer.
  • Placere annoncer i et floating box-script.
  • Formatere annoncer, så de ikke kan skelnes fra andet indhold på den aktuelle side.
  • Formatere indholdet på websitet, så det er vanskeligt at skelne mellem indhold og annoncer.
  • Placere vildledende etiketter over Google-annonceenheder. Annoncer må f.eks. gerne markeres som "Sponsorerede links" eller "Annoncer", men ikke som "Foretrukne websites" eller "Dagens bedste tilbud".

Indholdspolitikker

Udgivere må ikke placere AdSense-kode på sider med indhold, der overtræder Politikker for Google-udgivere, da dette kan medføre midlertidig eller permanent lukning af konti.

Udgivere må gerne placere AdSense-kode på sider med indhold, der er omfattet af Begrænsninger for Google-udgivere, men det medfører sandsynligvis, at der vises færre annoncer sammen med dette indhold end sammen med andet indhold, som ikke er underlagt begrænsninger.

Vildledning

Udgivere må ikke anbringe Google-annoncer på websites med vildledende indhold. Se siden om vildledning for at få flere oplysninger.

Godkendt beholdning (ads.txt)

Hvis AdSense-udgivere vælger at bruge ads.txt på deres domæner, skal disse udgivere sørge for, at de er inkluderet som godkendte sælgere af den pågældende beholdning. Få flere oplysninger i Brug en ads.txt-fil til at oplyse, hvem der har tilladelse til at sælge din beholdning.

Trafikkilder

Google-annoncer må ikke placeres på sider, der modtager trafik fra visse kilder. Udgivere må f.eks. ikke deltage i paid-to-click-programmer, sende uønskede mails eller vise annoncer foranlediget af et softwareprogramm. Desuden skal udgivere, der benytter onlineannoncering, sikre, at deres websider overholder Googles retningslinjer for landingssidekvalitet.

Få flere oplysninger

For at sikre en positiv oplevelse for internetbrugere og Google-annoncører må websites, der viser Google-annoncer, ikke:

  • Gøre brug af tredjepartstjenester, som genererer klik eller eksponeringer ved hjælp af programmer, hvor man modtager betaling for at klikke eller surfe, surfe automatisk, eller hvor man udveksler klik.
  • Markedsføre sig selv via uopfordrede massemails eller uønskede annoncer på tredjepartswebsites.
  • Vise Google-annoncer, søgefelter eller søgeresultater foranlediget af softwareprogrammer som f.eks. værktøjslinjer.
  • Indlæses af software, der kan aktivere pop op-vinduer, omdirigere brugere til uønskede websites, ændre browserindstillinger eller på anden måde gribe ind i websitenavigationen. Det er dit ansvar at sikre, at der ikke er noget annoncenetværk eller nogen affilierede, der gør brug af sådanne metoder til at dirigere trafikken hen til sider, der indeholder din AdSense-kode.
  • Modtage trafik fra onlineannoncering, medmindre websitet er oprettet i overensstemmelse med ånden i Googles retningslinjer for landingssidekvalitet. Brugerne skal f.eks. nemt kunne finde det, du lover i din annonce.

Annonceadfærd

Udgivere må gerne ændre AdSense-annoncekoden, under forudsætning af at ændringerne ikke giver en kunstig stigning i annoncernes effektivitet eller skader annoncørerne. Få flere oplysninger i Ændring af AdSense-annoncekoden.

Annonceplacering

Udgivere opfordres til at eksperimentere med forskellige placeringer og annonceformater. AdSense-kode må dog ikke placeres upassende steder, som f.eks. i pop op-vinduer, mails eller software. Udgivere skal også overholde politikkerne for de enkelte produkter, der bruges. Få flere oplysninger i artiklen om annonceplaceringspolitikker.

Se den samlede politik om annonceplacering.

Google-annoncer, -søgefelter eller -søgeresultater må ikke:

  • Integreres i et softwareprogram af nogen art (gælder ikke AdMob), f.eks. på værktøjslinjer.
  • Vises i pop op- eller pop under-vinduer, f.eks. hvor en side med Google-annoncer, -søgefelter eller -søgeresultater indlæses i et pop op- eller pop under-vindue.
  • Placeres i mails eller på sider, hvor mails er det primære fokus.
  • Placeres på sider, hvor dynamisk indhold (f.eks. livechat, chatfunktioner eller kommentarer, der opdateres automatisk) er det primære fokus.
  • Tilsløres af elementer på en side.
  • Placeres under eller ved siden af knapper eller andre objekter på en sådan måde, at annoncens placering forstyrrer brugerens typiske interaktion med appen eller annoncen.
  • Placeres på sider uden indhold. (gælder ikke for AdSense til søgning og AdSense til mobilsøgning)
  • Placeres på sider, der udgives udelukkende med det formål at vise annoncer.
  • Placeres på sider, hvis indhold eller webadresse kan vildlede brugerne, så de tror, at der er en tilknytning til Google, på grund af misbrug af logoer, varemærker eller andre brandelementer.
  • Placeres på, i eller sammen med andre Google-produkter eller -tjenester på en måde, som er i strid med politikkerne for produktet eller tjenesten.
  • Placeret på sider, der indrammer indhold. Indramning af indhold er, når et website eller en app viser en andens website i en ramme eller et vindue, uden at ejeren af indholdet har givet tilladelse til det. 

Websiteadfærd

Websites, der viser Google-annoncer, skal være lette for brugerne at navigere på. Websites må ikke ændre brugerindstillinger, omdirigere brugere til uønskede websites, starte downloads, indeholde malware eller indeholde pop op- eller pop under-vinduer, der griber ind i websitenavigationen.

Tekniske krav

Google har udviklet følgende tekniske specifikationer for websites, der viser Google-annoncer, for at hjælpe dig med at skabe en brugeroplevelse af høj kvalitet. Vi tillader kun websites, der overholder disse tekniske specifikationer. Gennemgå de detaljerede tekniske krav herunder:

  • Brug af understøttede sprog
    • Googles produkter til udgivere understøtter ikke alle sprog. Ansøgninger om deltagelse i disse programmer kan kun indsendes for websites, hvis indhold primært er på disse sprog.
  • Formatkrav
    • WebView
      • Displayannoncer til AdSense til indhold (AFC, AdSense for content) og Ad Exchange (AdX) understøttes ikke via alle WebView-teknologier. Appudviklere, der ønsker at tjene penge ved at udgive AFC- og AdX-displayannoncer via et WebView, skal bruge en af følgende understøttede visningsrammer:
        • Android: Chrome Custom Tab (tilpasset fane i Chrome)
        • iOS: SFSafariViewController (kun iOS9 og iOS10)
      • Google AdMob- og AdX-annoncer i appen kan vises i en app ved siden af en Webvisning, hvis der anvendes SDK for annoncer til Google Mobil, og udgiveren overholder alle andre AdSense-programpolitikker.

Google-annonceringscookies

AdSense-udgivere skal have og overholde en privatlivspolitik, der erklærer, at tredjeparter eventuelt placerer og læser cookies i brugerens browser eller bruger webbeacons til at indsamle oplysninger som et resultat af annoncevisning på dit website. Få flere oplysninger om, hvordan du udarbejder din privatlivspolitik.

Identifikation af brugere og brugersamtykke

Du må ikke videregive nogen former for oplysninger til Google, som:

  • Google kan bruge eller genkende som personhenførbare oplysninger
  • Permanent identificerer en bestemt enhed (f.eks. en mobiltelefons unikke enheds-id, hvis et sådant id ikke kan nulstilles).

Du må ikke bruge Google AdSense som et middel til at flette personhenførbare oplysninger med oplysninger, der tidligere er indsamlet som ikke-personhenførbare oplysninger, uden at informere brugeren tydeligt om det og indhente brugerens samtykke til (dvs. tilvalg af) denne fletning af oplysninger.

Få flere oplysninger i vejledningen i, hvordan du overholder politikken vedrørende identifikation af brugere.

Du skal også overholde samtykkepolitikken for brugere i EU.

Privatliv

Du skal klart og tydeligt oplyse om, hvis der foretages dataindsamling, -deling og -brug på et website, i en app eller en anden ejendom som følge af brugen af en Google-annonceringstjeneste. Du kan overholde denne forpligtelse med hensyn til offentliggørelse af Googles brug af data ved at vise et prominent link til Sådan bruger Google data, når du bruger vores partneres websites eller apps.

COPPA (Children's Online Privacy Protection Act)

Hvis du implementerer en Google-annonceringstjeneste på et website eller en sektion af et website, der er omfattet af Children's Online Privacy Protection Act (COPPA), skal du (a) underrette Google om, hvilke websites eller sektioner af websites der er omfattet af COPPA, ved hjælp af værktøjerne på adressen: https://search.google.com/search-console/coppa eller metoden for apps, der er beskrevet på adressen: https://firebase.google.com/docs/admob/android/targeting, og (b) du må ikke bruge interessebaseret annoncering (herunder remarketing) til at målrette mod: (i) Tidligere eller nuværende aktivitet fra brugere, som du ved er under 13 år gamle, eller (ii) tidligere eller nuværende aktivitet på websites, som er målrettet mod brugere, der er under 13 år.

Produktspecifikke politikker

Sidst opdateret: 30. september 2019

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?