Følgende er underlagt begrænsninger på Google-platforme:
Politisk annoncering i henhold til definitionen i EU-forordning 2024/900:
- Annoncer fra, for eller på vegne af en politisk aktør (defineret nedenfor), medmindre annoncen er af rent privat eller rent kommerciel karakter; eller
- Annoncer, som kan og har til formål at påvirke resultatet af et valg eller en folkeafstemning, en stemmeadfærd eller en lovgivnings- eller reguleringsproces på EU-plan eller nationalt, regionalt eller lokalt plan.
Politisk aktør i EU
I henhold til EU-forordning 2024/900 er politisk aktør defineret som følger i EU:
- Et politisk parti eller en juridisk enhed med direkte eller indirekte tilknytning til et sådant politisk partis aktivitetsområde;
- en politisk alliance;
- et europæisk politisk parti;
- en kandidat til eller indehaver af ethvert folkevalgt embede på EU-plan, nationalt, regionalt eller lokalt plan eller en hvilken som helst ledende stilling i et politisk parti;
- et medlem af EU-institutionerne med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Centralbank og Revisionsretten eller af en regering i medlemsstaterne på nationalt, regionalt eller lokalt plan.
- en politisk kampagneorganisation med eller uden status som juridisk person, der er oprettet alene med henblik på at påvirke resultatet af et valg eller en folkeafstemning;
- enhver fysisk eller juridisk person, som repræsenterer eller handler på vegne af de personer eller organisationer, der henvises til i ovenstående punkter, og som promoverer enhver af disse personers eller organisationers politiske mål.
Annoncer for en eller flere af følgende ting:
- Et politisk parti, en koalition, en aktuelt folkevalgt embedsmand eller en kandidat til Europa-Parlamentet eller et nationalt embede i en EU-medlemsstat; eller
- Et forslag eller lignende, der er sendt til folkeafstemning, en kampagnegruppe for en folkeafstemning eller en opfordring til at stemme ved en national folkeafstemning eller en statslig eller provinsiel folkeafstemning om suverænitet.
Undtagelser
Der må køres annoncer for følgende, når den nedenfor beskrevne ansøgningsproces er fuldført og ansøgningen er godkendt:
- Meddelelser fra officielle kilder i medlemsstater eller EU med indhold, som udelukkende vedrører afholdelse af og bestemmelser angående deltagelse i valg eller folkeafstemninger, herunder offentliggørelse af kandidater eller det forslag, der er sendt til folkeafstemning, eller som promoverer deltagelse i valg eller folkeafstemninger; og
- Offentligt kommunikationsmateriale, der har til formål at give offentligheden officielle oplysninger fra, for eller på vegne af en hvilken som helst offentlig myndighed i en medlemsstat eller fra, for eller på vegne af EU, herunder fra, for eller på vegne af regeringsmedlemmer i en medlemsstat, forudsat at det ikke har eller forventes at have til formål at påvirke resultatet af et valg eller en folkeafstemning, stemmeadfærden eller en lovgivnings- eller reguleringsproces.
Hvis du mener, at du opfylder disse krav, kan du ansøge om fritagelse eller indsende en appel angående den politikrelaterede afgørelse.