Politikker

Få en forståelse af politikkerne for Google-udgivere og begrænsninger for Google-udgivere

Google er med til at muliggøre et frit og åbent internet ved at hjælpe udgivere tjene penge på deres indhold og gøre det muligt for annoncører at nå ud til potentielle kunder med relevante produkter og tjenester. For at kunne bevare brugernes tillid til annonceøkosystemet er det nødvendigt at sætte grænser for, hvad der kan tjenes penge på.

Alle udgivere skal tilslutte sig vores politikker. De skal derfor gennemlæses omhyggeligt. Hvis du ikke overholder disse politikker, forbeholder vi os retten til når som helst at deaktivere annoncevisningen på dit website eller deaktivere din konto. Hvis din konto deaktiveres, er du ikke længere kvalificeret til at deltage i AdMob-programmet.

I henhold til vores onlinevilkår og -betingelser er det dit ansvar at holde dig ajour med og overholde de anførte politikker.

Google Publisher Policies and Restrictions Explained

I denne artikel kan du læse om følgende:

Hvad går politikkerne for Google-udgivere ud på?

Når du tjener penge på dit indhold med Google-annoncekoden, skal du overholde politikkerne for Google-udgivere. Ved indhold mener vi alt, der er til stede på din side eller i din app – herunder brugergenereret indhold såsom kommentarsektioner, andre annoncer og links til andre websites eller apps. Hvis du forsøger at tjene penge på indhold, der overtræder vores politikker, og hvis du ikke overholder disse politikker, kan det medføre, at Google forhindrer annoncer i at blive vist med dit indhold, eller at vi suspenderer eller lukker din konto.

Disse politikker fungerer som et supplement til eventuelle andre politikker vedrørende din brug af Googles udgiverprodukter.

Hvad går begrænsningerne for Google-udgivere ud på?

Begrænsninger for Google-udgivere identificerer indhold, som er begrænset fra at modtage visse annonceringskilder. Ved indhold mener vi alt, der er til stede på din side eller app – herunder andre annoncer og links til andre websites eller apps.

Det anses ikke for en overtrædelse af vores politikker at tjene penge på indhold i kategorien "Begrænsninger for Google-udgivere". Annoncering sammen med dette indhold bliver i stedet underlagt begrænsninger i henhold til præferencerne med hensyn til hvert enkelt annonceringsprodukt eller annoncørernes individuelle præferencer. I nogle tilfælde betyder det, at der ikke er nogen annonceringskilder, der byder på din beholdning, og at der ikke vises annoncer sammen med dette indhold, som er underlagt begrænsninger.

Vi har købere fra flere forskellige kilder, herunder Google Ads, Authorized Buyers, DV360, Reservations og andre. Du kan derfor modtage begrænsede annoncer fra nogle af disse andre kilder. Vær dog opmærksom på, at Google Ads-annoncer (tidligere AdWords-annoncer) ikke vises i indhold, der er mærket med disse begrænsninger.

Du kan altså vælge at tjene penge på indhold i kategorien "Begrænsninger for Google-udgivere", men det medfører sandsynligvis, at der vises færre annoncer sammen med dette indhold end sammen med andet indhold, som ikke er underlagt begrænsninger.

Disse begrænsninger fungerer som et supplement til eventuelle andre politikker vedrørende din brug af Googles udgiverprodukter.

Hvad er forskellen på politikkerne for Google-udgivere og begrænsningerne for Google-udgivere?

Politikkerne for Google-udgivere angiver de typer indhold, det ikke er tilladt at tjene penge på via vores udgiverprodukter. Disse omfatter bl.a. politikker vedrørende ulovligt indhold, farligt eller nedsættende indhold og eksplicit seksuelt indhold. Dette er indhold, der aldrig kan vises annoncer for.

Begrænsninger for Google-udgivere angiver derimod de indholdstyper, f.eks. tobak eller narkotika, der ikke nødvendigvis overtræder politikken, men som ikke alle annoncører ønsker at blive forbundet med. Det betyder, at udgivere ikke modtager overtrædelser af politikker, men at indholdet i stedet er markeret med en beholdningsbegrænsning og sandsynligvis modtager færre annoncer, eller nogle gange ingen annoncering, efterhånden som annoncørerne fastslår efterspørgslen.

Hvor kan jeg se problemer, der kan påvirke annoncevisningen?

Politikcenteret viser alle de aktuelle håndhævelser på dine websites. Håndhævelser kan enten blokere al annoncering (f.eks. "Annoncevisning er deaktiveret") eller begrænse, hvilke annoncører der kan byde på din beholdning (f.eks. "Begrænset efterspørgsel").

Håndhævelser kan skyldes en række forskellige problemer med dit indhold:

  • Problemer med politikker for Google-udgivere skal løses. Håndhævelser i forbindelse med overtrædelser af politik består enten i "Annoncevisning er deaktiveret" eller "Begrænset efterspørgsel".
  • Begrænsninger for Google-udgivere er ikke overtrædelser af politik, så du behøver ikke at ændre dit indhold eller dine annonceanmodninger. Indhold med begrænsninger for udgivere er dog underlagt "Begrænset efterspørgsel".
Tip! I kolonnen "Skal løses" i Politikcenter kan du se, om du er nødt til at gøre noget i forbindelse med en konkret håndhævelse. Der står "Ja" i kolonnen, hvis en håndhævelse skyldes en overtrædelse af politik. Der står "Nej", hvis der er tale om begrænsninger for udgivere.

Hvordan løser man en overtrædelse af Googles politik for udgivere?

  1. Gå til Politikcenteret, hvor du kan få detaljerede oplysninger om problemer, der kan begrænse annoncer i at blive vist på dine websites, i dine websitesektioner, på dine sider eller i dine apps. Desuden kan du se, hvad du skal gøre for at løse problemer med annoncevisningen og anmode om fornyet gennemgang, når du har foretaget de relevante ændringer. På hovedsiden i Politikcenteret er der en oversigt over dine berørte websites.
  2. Hvis der står "Ja" i kolonnen "Skal løses", er der et af dine websites, en af dine websitesektioner eller en af dine sider, som i øjeblikket ikke overholder programpolitikkerne, og i dette tilfælde politikkerne for Google-udgivere, og en håndhævelse er derfor trådt i kraft. Hvis denne handling foretages i forbindelse med en side, overtræder siden en politik. Hvis handlingen foretages i forbindelse med et website eller en websitesektion, er der flere sider på websitet eller i websitesektionen, som overtræder en politik. Hvis det sker, skal du gennemgå hele websitet eller websitesektionen og foretage de relevante ændringer for at sikre overholdelse af vores politikker.
  3. Når du har løst alle problemerne med overtrædelse af politikker på websitet, i websitesektionen eller på siderne, kan du anmode om en gennemgang.

Hvordan løser man en overtrædelse relateret til begrænsninger for Google-udgivere?

  1. Politikcenter giver dig detaljerede oplysninger om problemer, der muligvis begrænser annoncevisningen på dine websites, i dine websitesektioner eller på dine sider, og du kan se, hvordan du kan løse problemer med annoncevisningen og anmode om gennemgange, når du har foretaget de relevante ændringer.
  2. Hvis der står "Nej" i kolonnen "Skal løses", er der indhold på dit website, som er underlagt Begrænsninger for Google-udgivere. Du kan godt vælge at tjene penge på denne type indhold, men der vises sandsynligvis færre annoncer, da ikke alle annoncekilder kan byde på det.
  3. Hvis du løser de problemer, der medfører begrænsninger for udgivere på websitet, i websitesektionerne eller på siderne, kan du anmode om en gennemgang

Ofte stillede spørgsmål vedrørende politikker for Google-udgivere og begrænsninger for Google udgivere

Nedenfor kan du finde svar på nogle ofte stillede spørgsmål vedrørende politikkerne for Google-udgivere og begrænsningerne for Google-udgivere:

Jeg har modtaget politikbegrænsninger, og Politikcenteret viser, at det ikke er et problem, der skal løses. Hvad betyder det?

Hvis der står "Nej" i kolonnen "Skal løses", er der indhold på dit website, som er underlagt begrænsningerne for Google-udgivere. Vi har købere fra flere forskellige kilder, herunder Google Ads, Authorized Buyers, DV360, Reservations og andre. Du kan godt vælge at tjene penge på denne type indhold, men der vises sandsynligvis færre annoncer fra nogle af disse andre kilder. Bemærk! Annoncer fra Google Ads (tidligere AdWords) vises ikke i indhold mærket med disse begrænsninger.

Hvis jeg fortsat vil vise annoncer på siden med begrænsninger (politikbegrænsninger), er min konto så i fare for at blive suspenderet eller lukket?

Det anses ikke for en overtrædelse af vores politikker at tjene penge på indhold i kategorien "Begrænsninger for Google-udgivere". Annoncering sammen med dette indhold bliver i stedet underlagt begrænsninger som anført ovenfor. Du kan altså vælge at tjene penge på indhold i kategorien "Begrænsninger for Google-udgivere", men det medfører sandsynligvis, at der vises færre annoncer sammen med dette indhold end sammen med andet indhold, som ikke er underlagt begrænsninger.

Hvorfor vælger annoncører ikke at annoncere på min side med indhold, der overtræder begrænsningerne for Google-udgivere?

Vi er klar over, at annoncører muligvis ikke har lyst til at blive forbundet med de typer indhold, der er anført under "Begrænsninger for Google-udgivere", så vi giver dem derfor mulighed for selv at vælge. Vores annoncører har forskellige kategorier, de kan vælge mellem, og det er ikke alle, der tilvælger følsomme kategorier. Derfor genererer indhold, der er underlagt begrænsninger, muligvis begrænset eller slet ingen indtægt, men det er ikke en overtrædelse af vores politik.

Jeg har fjernet mit indhold, efter at jeg har modtaget håndhævelsen på sideniveau, og anmodet om en gennemgang. Nu har jeg modtaget en ny overtrædelse af politikken "Intet indhold". Hvad skal jeg gøre for at løse overtrædelserne?

Formålet med vores politikker er at sikre en positiv oplevelse for vores udgivere, vores brugere og vores annoncører. Hvis du vælger at fjerne indhold, der ikke overholder kravene til indhold på siderne, skal du også fjerne al relateret annoncekode fra den pågældende side, så annoncerne ikke vises ved siden af et tomt område.

Vi er godt klar over, at det kan være svært for dig at afgøre, om nogen af siderne på dit website overtræder politikkerne, men vi er også ansvarlige over for vores annoncører og brugere, så vi håndhæver vores politikker, så alle parter kan have fuld tillid til økosystemet.

Vi censurerer ikke udgiveres indhold ved at fjerne indhold fra deres websites. Vi anmoder blot om at få fjernet vores annoncekode på sider, der ikke overholder vores politikker.

Kan jeg skjule/fjerne de begrænsninger, som jeg ikke vil rette? Jeg vil gerne slippe for at de gamle begrænsninger eller nye begrænsninger på bestemte sider.

Du kan bruge filtrerings- og downloadmulighederne i Politikcenter til at hjælpe dig med at finde og administrere overtrædelser af politikker og begrænsninger for udgivere:

  • Klik på filterikonet  for kun at få vist bestemte websites og status for disse eller bestemte håndhævelsesdatoer.
  • Klik på downloadikonet Download for at downloade en CSV-fil med samtlige sider eller sektioner med overtrædelser for alle websites eller individuelle websites.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet