Vælg, hvilke mailadresser der skal bruges til f.eks. at logge ind på din Google-konto, få adgang til din konto igen, hvis du mister adgangen, og få oplysninger fra Google.
Mailadresse til din Google-konto
Dette er den primære mailadresse til din Google-konto. Den angives som din primære mail, når du opretter en Google-konto, men du kan vælge en anden primær mail, hvis du vil.
Sådan ændrer du mailadressen til din Google-konto:
- Åbn fanen Personlige oplysninger på din Google-konto.
- Under "Kontaktoplysninger" skal du vælge Mailadresse Mailadresse til din Google-konto.
- Hvis du ikke kan åbne denne indstilling, kan du muligvis ikke ændre din mailadresse eller dit brugernavn. Få flere oplysninger om, hvordan du ændrer dit brugernavn.
- Følg vejledningen på skærmen.
Andre mailadresser
Mailadresser fra Om migDisse mailadresser er fra din side "Om mig". Du kan selv styre, hvem der ser disse mailadresser i forskellige Google-produkter som f.eks. Drev, Fotos og Google+.
- Åbn sektionen Om mig på din Google-konto.
- Vælg Rediger under Kontaktoplysninger – privat.
- Tilføj, rediger eller fjern din mailadresse under "Mail".
- Vælg OK.
- Vælg enten Skjult eller Synlig under din mailadresse for at angive, om mailadressen skal vises.
Se, hvordan du styrer, hvad andre kan se om dig i Googles produkter.
Du kan føje en mailadresse, som ikke er en Gmail-adresse, til din konto og bruge den til at logge ind med, gendanne din adgangskode m.m.
- Åbn fanen Personlige oplysninger på din Google-konto.
- Klik på Mailadresse under "Kontaktoplysninger".
- Klik på Tilføj alternativ mailadresse under "Alternative mailadresser".
- Angiv en mailadresse, du ejer, og vælg Tilføj.
Få flere oplysninger om alternative mailadresser, og hvordan de bruges.
Tilføj en mailadresse til gendannelse, så du hurtigt og sikkert kan få adgang til din konto igen, hvis du glemmer din adgangskode eller bliver låst ude.
- Åbn din Google-konto.
- Under "Personlige oplysninger" skal du vælge Dine personlige oplysninger Mailadresse.
- Klik på Mailadresse til gendannelse Tilføj mailadresse til gendannelse.
- Følg vejledningen på skærmen.
Google sender en underretning til din mailadresse til kontakt, når der er vigtige oplysninger om din Google-konto eller de produkter, du bruger, som f.eks. YouTube. Google kontakter dig som standard via mailadressen til din Google-konto, medmindre du tilføjer en mail til kontakt.
Denne mailadresse kan være fra en hvilken som helst mailudbyder, men det bør være en, du jævnligt tjekker.
- Åbn fanen Personlige oplysninger på din Google-konto.
- Klik på Mailadresse under "Kontaktoplysninger".
- Klik på ikonet under "Mailadresse til kontakt".
- Vælg Tilføj ny mailadresse Tilføj den mailadresse, du vil kontaktes på.
- Kig efter bekræftelsesmailen i din indbakke, og åbn den.
- Klik på Bekræft den mailadresse, du vil kontaktes på.
Vigtigt! Nogle Google-produkter fortsætter med at anvende mailadressen til din Google-konto, selvom du tilføjer en kontaktmailadresse.
Hvornår sender vi mails til dig?
Vi bruger din mailadresse til at kommunikere med dig i bestemte situationer. Vi sender dig f.eks. en mail, når det er nødvendigt at:
- Hjælpe dig med at få adgang til din konto, når du ikke kan logge ind, eller når du har glemt din adgangskode.
- Sende dig vigtige sikkerhedsrelaterede oplysninger om din konto, f.eks. hvis der er usædvanlig aktivitet med din mailadresse.
- Sende dig opdateringer om din konto, f.eks. hvis du er ved at løbe tør for lagerplads, eller når vi har foretaget ændringer af en politik.
- Levere en kvittering på et køb i Play Butik.
- Sende dig opdateringer om Google-produkter og -tjenester, som du har bedt om at modtage.